til-som-der-16.html
REFLEKSIONER_2016
17 / 56
den
mest omfattende praktikordning på den frie lærerskole er årspraktikken, som
ligger på 3. årgang. efter et år i lønnet arbejde som lærer, fortsætter de studerende
uddannelsen på lærerskolen i yderligere to år. i ingen anden læreruddannelse i danmark har praktikken så stort et omfang som på dfl. praktikkens placering og omfang i uddannelsen indikerer en forventning om, at praktikåret udgør en omfattende læringsressource i uddan- nelsen til lærer. det er i den forbindelse en særlig pointe, at praktikåret og erfaringerne herfra bringes massivt i spil i undervisningen de sidste to år på skolen ? både på linje- fagene og i det obligatoriske fag pædagogik/psykologi/ didaktik (ppd). formålet med praktikåret er: ? at afprøve og udøve planlægning og afvik- ling af undervisning og faktisk lærervirk- somhed ? at møde de frie skolers praksis som lærer ? at afprøve teoretiske kundskaber på løs- ning af praktiske opgaver ? at samle erfaringer, indsigter og erkendel- ser, som befordrer den studerendes videre studium. praktikken på 3. år anses som en arbejdsprak- tik ? i modsætning til en uddannelsespraktik, hvilket betyder, at de studerende varetager lønnet lærer- virksomhed på samme vilkår som færdiguddannede lærere, samt, at de (derfor) ikke kan forvente at modtage formalise- ret vejledning på arbejdspladsen under ansættelsen. praktik ? et redskab og en udfordring praktikken fungerer som et redskab for læring for både studerende og lærere på læreruddannelsen. dels fungerer praktikken som en spejling af den studerendes under- visningsmæssige kompetencer, og dels er praktikken et fagdidaktisk værktøj i undervisningen på dfl. sidst men ikke mindst, så fungerer praktikken som en katalysator for, hvor uddannelsen skal udvikle sig hen og med hvilken profil. der er naturligvis dilemmaer og udfordringer forbundet med praktikordningen, eksempelvis: 1. de studerende går fra studier til arbejdsliv og tilbage til studier igen. hvordan kobler vi et ?ikke-uddannelses-funderet?, obliga- torisk element som praktikåret til uddannelsen på dfl? 2. hvordan beskrives den læring, der foregår i et praksisfor- løb, og hvordan implementeres den i et videre uddannel- sesforløb? 3. praktikskolen ansætter en medarbejder, som ikke er fær- diguddannet, men under uddannelse. hvordan sikrer vi, at læreruddannelsen matcher udviklingen på de frie skoler og opfylder deres krav til nye lærere? 4. hvordan får vi afstemt gensidige for- ventninger alle parterne imellem, når der ikke indgås formelle aftaler mellem dfl og praktikskolerne, men alene mellem praktikskolerne og de nyansatte lærer- studerende? beskrivelsen af praktikordningen rummer en selvmodsigelse, idet de studerende både beskrives som medarbejdere og praktikanter. kontraktforholdet i deres ansættelse vedrører udelukkende et overenskomstmæssigt medar- bejderforhold. hermed nyder de ikke det privilegium, der oftest følger med en ansættelse som praktikant, en arbejds- beskrivelse og nogle arbejdsforhold, der er specielt designet til et praktikophold. de studerende forventes at varetage et lærerjob på lige vilkår med færdiguddannede lærere, men de har ikke færdiggjort deres uddannelse ? endnu. men i praksis modtager de fleste studerende trods alt en form for vejledning. vejledning som læringsaktivitet erfaringerne med praktikordningen viser, at ca. 2/3 af en praktikårgang i dag modtager en eller anden form for vejledning på arbejdspladsen, men at omfanget og kvali- lærerfaglighed og fordybelse i årspraktikordningen på dfl af gitte tinning madsen, studievejleder, praktikkoordinator, den frie lærerskole i ingen anden lærer- uddannelse i danmark har praktikken så stort et omfang som på dfl. praktik- kens placering og omfang i uddannelsen indikerer en forventning om, at praktikå- ret udgør en omfattende læringsressource i uddannel- sen som lærer. l æ r e r f a g l i g h e d o g f o r d y b e l s e i å r s p r a k t i k o r d n i n g e n p å d f l | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 6 | 15
til-som-med-18.html