som-der-studerende-15.html
REFLEKSIONER_2016
16 / 56
taget for givet og pålagt nye stu
der
ende,
der
efterhånden måtte lære vigtigheden i også at finde tid
til
sig selv. disse gentagne pointeringer må tages seriøst: ambivalensen i at blive overrumplet af floskler om demokrati og deltagelse vidner på én og samme tid om en institution, hvis
til
gang
til
skolegang er både unik, men også risikerer en unødvendig på-forhånds-afskærmning fra virkeligheden i sin konserve- ring af idealer. i vores efterfølgende refleksioner over ovenstående pointeringer fandt vi det nødvendigt at skelne mellem den fysiske og ideologiske internering; at adskille form fra indhold.
som
en fysisk internering fremstår det at være stu
der
ende på dfl frem for alt
som
en unik mulighed for fordybelse og nysgerrighed, hvor skolen
til
by
der
et rum at internere, afprøve og reflektere over de for ethvert samfund grundlæggende spørgsmål om demokrati, fællesskab og dannelse. en institution, hvor man
som
stu
der
ende skal nå frem
til
den vigtige erkendelse, at lærerger- ningen ikke bare er et arbejde fra 8-16, men en bestemt identitet og livss
til
,
som
man gennem internatet på lærerskolen får mulighed for at afprøve. fx ved at lære at sige pænt nej
til
sin medstude- rende fra studiekredsen, før man skal sige pænt nej
til
sin elev i brugsen ?ude i virkeligheden?. men disse styrker er ikke båret af interneringen af de idealer,
der
med store ord frems
til
ler lærerskolen
som
en anti-position
til
konkurrencestatens stormende uddannel- sespolitiske vinde,
der
bringer kontrol, best practice og mål- styring
til
en lærerprofession,
der
engang var omgærdet af respekt og en nærmest hellig metodefrihed. styrken er båret af stu
der
ende; mennesker,
der
i fællesskab internerer, udforsker og afprøver ideer og genstande i virkelighedens prøve. skolen er tydeligvis fun
der
et i grundtvig-koldske værdier, men behøves ikke være principielt bundet af dem; værdierne er indlejret i selve samværets dna. om at have virkeligheden
til
prøve
som
det fremgår i det ovenstående, ser vi i dfl et uud- nyttet potentiale i at gøre skole på en måde,
der
i kraft af skolens unikke placering
som
internat kan bygge bro over kløften mellem frems
til
lingen af lærerrollen
som
enten målstyret lønmodtager eller dannelsesorienteret livss
til
fun
der
et i et ideal om skolen for livet. frem for retorisk at placere sig
som
en anti-institution i opposition
til
det etablerede uddannelsessystem, rummer dfl nemlig en mulighed for at konfrontere det etablerede uddannelses- system på en radikalt an
der
ledes måde end de almindelige læreruddannelser ? netop fordi skolen er et internat. for mens fri-, efter- og højskolerne ind
til
vi
der
e la
der
til
at være gået fri for, hvad andre har kaldt kontroltyranniet, kan vi specielt på fri- og efterskoler frygte, at dette ikke varer ved: frem for en idealistisk distancering kan lærerskolen udnytte skolens position i periferien af systemet
til
kon- struktivt at bearbejde og kritisere udviklingen, at internere og afprøve tendenserne
til
målstyring og komme med bud på nye praksisser på skolerne, hvori de stu
der
ende kommer i årspraktik eller arbejde. en bearbejdning,
der
eksempel- vis kunne finde sted ved skiftevis at afprøve eksamener, elevplaner og karakterer på enkelte semestre for
der
næst at reflektere over disses effekt. dfl er således frem for alt en unik mulighed for at afprøve og kritisk reflektere over, hvad det vil sige at være lærer i en tid med hang
til
måling af stu
der
ende og kontrol af læreren.
der
er tale om en unik mulighed for at internere virkelig- hedens vilkår: at foregribe en virkelighed,
der
gæl
der
for resten af uddannelsessystemet, og
som
efter al sandsynlighed også vil gøre øget indtog på de dfl-stu
der
endes fremti- dige arbejdspladser i et eller andet omfang ? og vende denne virkelighed på hovedet. i denne optik vil den frie lærerskole,
som
en fri skole med engagerede, nysgerrige og dygtige stu
der
ende, meningsfuldt kunne drage nytte af en anden position
til
det etablerede end en på forhånd bestemt anti-position
til
tendenserne i resten af uddannel- seslandskabet. vi slutter med en vending fra den tyske filosof, sociolog og musikteoretiker theodor adorno,
der
for godt og vel 40 år siden smukt formulerede, hvad vi i denne artikel har bearbej- det
som
internatets potentiale: ?un
der
tankens dvælende blik ville genstanden selv begynde at tale? . den frie læ- rerskole har,
som
få andre institutioner i danmark, styrken
til
at lade tanken dvæle ved og på et velfun
der
et grundlag kritisere de ofte ureflekterede initiativer og bestemmelser,
der
udgør den uddannelsespolitiske diskurs i dag. dfl er således frem for alt en unik mulighed for at afprøve og kritisk reflektere over, hvad det vil sige at være lærer i en tid med hang
til
måling af stu
der
ende og kontrol af læreren.
der
er tale om en unik mulighed for at internere virkelighedens vilkår. 14 | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 6 | d e n f r i e l æ r e r s k o l e - d e t d o b b e l t e i n t e r n a t
som-den-studerende-17.html