det-jeg-til-28.html
3D-fo22020
29 / 44
bage?er bliver personlig.
det
har
jeg
lidt svært ved at lægge fra mig ?? dialogkort om tvivl og skam en stor udfordring i starten af projektet var, at meget af baggrundsmaterialet, som medarbejderne skulle sætte sig ind i, var baseret på pernille steen pedersens forskningsresultater om faglig skyld og skam og særdeles teksttungt. samtidig skulle del- tagerne skrive dagbøger, som blev en uover- kommelig opgave. men e?er at have været på besøg for at interviewe de ansatte bl.a. om deres reaktionsmønstre, udviklede forsker pernille steen pedersen et spil med dialogkort med fire kategorier af spørgsmål og forskellige svarmuligheder, som lægger op
til
samtale og diskussion for at forstå forskellige reaktioner på stress. kortene er opdelt i kategorier inden for ledelse, kollegaskab, anerkendelse og moralske konflikter. første gang brugte de en hel time på et personalemøde. og næste gang kortene kom på bor
det
, brugte de en halv time. siden har de taget dem frem ved
det
ugentlige onsdags- møde, hvor personalegruppen gennemgår alle borgere. ?og så snupper vi et kvarter
til
bare at køre et enkelt kort eller to igennem. så
det
behøver ikke være noget, man bruger rigtig meget tid på. man kommer langt med at afsætte et kvarter om ugen,? vurderer maria friis wivel, som håber at kunne bruge dialogmaterialerne endnu mere i
det
daglige ? eksempelvis på personalemøder og ved mus-samtaler. sammen med samtaler om tvivl, faglig u
til
strækkelighed og situationer under pres er der opstået en åbenhed og
til
lid hos medarbejderne. ?
det
gjorde, at mine en-
til
-en samtaler pludselig fik sin plads i systemet, fordi medarbejderne turde komme ind
til
mig og sige: ?
det
giver mig ondt i maven? eller ?
jeg
føler mig u
til
- strækkelig, når min kollega ringer og spørger, om der er noget,
jeg
skal have hjælp
til
?,? fortæller distriktslederen og konstaterer: ?men
det
, som kollegaen, der
til
byder sin hjælp, tænker, er måske bare: ?nu er
jeg
færdig med mit.
jeg
vil rigtig gerne hjælpe nogle andre, så vi kan blive færdige alle sammen samti- dig.?
det
at få sat ord på, hvordan vi alle sammen er forskellige, gør at vi kan kommunikere mere åbent.? sygefraværet faldt for distriktsleder maria friis wivel er
det
tydeligt at mærke, at medarbejderne er stolte af at have bidraget
til
et forskningsprojekt om stress. stemningen i gruppen er også blevet bedre, og arbejdsglæden er højnet af den større forståelse for hinanden. ?jo bedre, vi kender hinanden og er gode ved hinanden, jo mere energi og over- skud har vi
til
at være gode ved borgerne,? siger hun. ligesom på andre arbejdspladser er stresssygemeldinger ikke et ukendt begreb i hjemmeplejen i rudersal. sygefraværet er
det
seneste år reduceret betydeligt takket være en bred indsats, men e?er stressprojektet har maria friis wivel bidt mærke i, at særligt en slags sygefravær er mindsket. ?alle de små endags og todages sygdomme er forsvun
det
. faktisk havde vi et rimeligt lavt sygefravær ? også før dialog- kortene kom
til
. men
jeg
kan se, at klatsygefraværet simpelthen er væk. hvorfor
det
er
det
, skal
jeg
ikke kunne sige, og
jeg
ved ikke, om
det
var sket alligevel. men fal
det
er kommet samtidig med, at vi har været nysgerrige på at gå ind i
det
her. en ting er sikkert, og
det
er, at vi taler mere åbent og ærligt med hinanden om, hvad der gør os glade for at gå på arbejde.? ?
jeg
blev spejlet i min måde at være forudindtaget på, hvordan andre tænker og oplever ting, og
jeg
blev udfordret på min ledelse, og
det
er ret sundt. maria friis wivel, distriktsleder i rudersdal hjemmepleje ledelse 29
til-det-har-30.html