som-har-til-24.html
3D-fo12020
25 / 44
?jeg inds
til
ler til en lønforhøjelse for denne medarbejder
. vedkommende er ekstraordinær dygtig i sit arbejde, og medvirker til at vi har en bedre arbejds- plads. jeg har så god styring i afdelingens økonomi, at der også er råd til at give lønforhøjelsen. lønforhøjelse vil dermed kunne fastholde pågældende, så vi kan fortsætte vores succes.? denne indstilling om at bruge lønforhøjelse som en del af ledelses- arbejdet
kunne meget vel være hentet fra sundhedsområdet. men svaret er desværre o?e lige så let at forudsige. for muligheden for at forhandle løn som en del af ledelsen er reelt mange steder frataget de ledende sygeplejersker både i landets kommuner og i de fem regioner. fra lederforeningen lyder der nu kritik af denne tendens til, at offentlige ledere ikke kan bruge løn som ledelses- redskab. ?reelt sættes de offentlige ledere i et underligt dilemma. den bedste leder bruger naturligvis alle tangenter i sit ledelsesarbejde. men åbenbart ikke i sundhedsvæsenet. i stedet ender sund- hedsvæsenet med at blive styret af ske- maer og forudbestemte kalkuler. i den sidste ende kan det resultere i dårligere ledelse,? lyder det fra irene hesselberg, der er formand for de fire tusinde syge- plejefaglige ledere i lederforeningen. i mange situationer ender der para- doksalt nok med at være hr, der bliver modspiller for det velfungerende ledelses- arbejde, påpeger irene hesselberg. ?vi har masser af eksempler på, at selv om lederen har overordentlig godt styr på økonomi og sagtens kan finde penge til at ændre i lønnen til udvalgte medarbejdere, der fortjener en lønforhø- jelse, så vender hr afdelingen automatisk tommelfingeren nedad. dermed ind- skrænkes ledelsesrummet. hr ender med at fratage lederen et vigtigt instrument. det risikerer også at skade sundhedsvæ- senet, fordi der så ikke er øje for, at ud- vikling er mere end blot at udstikke krav.? for stramme lønregler og lønlofter den automatiske lønfastsættelse er blevet mere reglen end undtagelsen. det gælder ikke kun i forhold til medarbejdere. samme udfordring eksisterer i forhold til ledernes egen løn. ?forhandlings- og beslutningskom- petencen for at indgå løna?aler tages ud af ledernes hænder. e?er at have a?oldt lønsamtale, hvad enten det er den årlige individuelle lønsamtale eller ved nyansæt- telse, må lederen så nøjes med indstille lønbeslutningen til hr. hvis man skal indstille til nogen, har man ikke de reelle beføjelser i sit lederjob til at sige ja eller nej.? i landets regioner er der således fast - lagt mere eller mindre stramme lønregler og lønlo?er - i kommunerne arbejdes der med såkaldte lønbånd, der ligeledes styrer lønfastsættelsen. ?vi oplever sågar, at vi til lønfor- handlinger hvor vi skal forhandle løn for en leder, i stedet sidder og forhandler direkte med hr-afdelinger, mens den egentlige leder med ledelsesansvaret må sidde tavst og se til. jeg taler bestemt ikke for, at der er brug for offentligt slaraffen- land eller at al styring skal droppes. men hvis vi vil skabe et velfungerende sundhedsvæsenet og give ledere i sund- hedsvæsenet mulighed for at skabe en god og sund udvikling, så dur det ikke, at et så vigtigt redskab som løn er lukket land. man kan jo med rette opstille dette dilemma: er det dig, der som økonomi- ansvarlig leder skal rekruttere, fastholde og udvikle din arbejdsplads, der også skal kunne beslutte, hvem der skal have hvad, hvornår og hvor meget ? eller er det hr? jeg kender godt svaret,? siger irene hesselberg. udmeldingen fra lederforeningen er ikke tænkt som en krigserklæring i forhold til samarbejdet mellem hr og sundhedsvæsenets ledere, pointerer irene hesselberg, og tilføjer: ?vi er naturligvis godt klar over, at også hr-afdelingerne presses ind i denne tankegang. men jeg noterer mig, at der fra regeringen og det øvrige christians- borg er stort fokus på at skabe en ny reform og udvikling i det offentlige, nærhedsreform, der for eksempel skal sikre, at der bedre kan udøves individu- elle, faglige skøn. ideen er at skabe bedre nærhed til borgeren og forbedre vores system. statsminister mette frederiksen har beskrevet det offentlige dilemma som, at vi er endt med offentlige systemer, hvor nogle har brugt tid på at udtænke skemaer, mens andre bruger tid på at tjekke det. her er det så, at vi i lederforeningen peger på, at vi jo passende kan starte med at give lederne lov til at bruge de ledelses - mæssige redskaber, så vi som ledere kan hjælpe udviklingen på vej ?? te ma bland dig! har temaet givet dig nye tanker. magasinet modtager meget gerne forslag og kommentarer. send dit bidrag til forkant@dsr.dk ? mrk. ?tema? ! tema 25
der-til-det-26.html