hun-der-blev-37.html
3D-fo42018
38 / 44
38 600.000 unge polske mænd var taget
som
krigsfanger, og 70.000 soldater var dræbt. efter
det
fysiske mord sat- te nazisterne ind med udslettelsen af de intellektuelle niveauer. pro- fessorer, læger, journalister, frem- stående forretningsmænd, alle, der repræsenterede en form for intellek- tuel magt, skulle ?ernes
som
en del af hitlers plan for et forkrøblet polen. modreaktionen kom prompte fra en modstandsbevægelse, der bredte sig lynhurtigt, og
som
ops
til
lede et usyn- ligt skyggesamfund, der var en kopi af den struktur, nazisterne forsøgte at ?erne: en undergrundsdomstol, en undergrundshær og et under- grundsuniversitet, eksempelvis. ire- na deltog
som
de fleste andre af byens polske indbyggere også i møderne. tid
til
at handle i afdelingen for social velfærd be- gyndte irena og tre kolleger nu også at uddele fattighjælp
til
jødiske fa- milier. men for at undgå nazisternes indblanding sørgede de fire unge kvinder for at bruge kristne dæknav- ne for familierne. og for yderligere at undgå uønskede kontrolbesøg blev de pågældende familier alle anført
som
smittebærende med sygdomme
som
tyfus eller tuberkulose. i begyn- delsen var
det
ikke tænkt
som
en ud- spekuleret ulovlighed, nærmere et forsøg på at
til
passe de strikse forbud
til
de sociale realiteter i den udsulte- de by, har irena senere fortalt. men da nazisterne i 1942 besluttede at samle alle warszawas jøder i
det
, der blev byens store ghetto, ændrede scenari- et sig på ny. nu var
det
ikke længere et spørgsmål om anstændig livskom- fort for de jødiske borgere; nu blev
det
et spørgsmål om liv eller død. irena besluttede derfor at træde aktivt ind i den del af den polske modstandsbe- vægelse, der organiserede hjælp
til
at smugle jødiske børn ud af ghettoen. et solidt netværk hun skaffede sig i første omgang et adgangskort
til
ghettoen fra afdelin- gen
til
kontrol af epidemier og kunne dermed frit komme og gå i områ
det
op
til
flere gange dagligt, hvor hun fortsatte arbej
det
med at uddele mad, tøj og medicin
til
ghettoens beboere. men i
det
skjulte satte hun samtidig gang i et betroet netværk blandt by- ens sociale myndigheder,
som
hjalp med at udstede falske identitets- papirer, etablere kontakt
til
mulige polske plejeforældre og arrangere et netværk af udsmuglingsmuligheder. en af irenas mest pålidelige kontak- ? irena sendlers langvarige engagement er en vigtig del af fortællingen om hendes mod. ??mod [er] en indre egenskab,
som
udvikles bedst i situationer, hvor ens egen autoritet og plads i hierarkiet ikke er givet på forhånd, men er usikker. mod er på sin vis et brud med
det
konventionelle menneske,
som
ikke vil blande sig eller lade sig involvere,? kan man læse i en artikel om mod kal
det
?fænomener i faglig vejledning?*, og dermed spoler vi pludselig adskillige årtier frem i tiden, langt væk fra warszawa i begyndelsen af 1940?erne. men vi kunne også have spolet
til
bage,
til
platons tekst ?laches?, der beskriver en dialog, hvori sokrates og to græske generaler, niklas og laches, netop diskuterer, hvad mod er. i dialogen kommer laches frem
til
, at mod er en slags ?sjælens udholdenhed?,
det
vil sige igen en form for indre egenskab, der kan fremmanes af særligt skærpede omstændigheder. en beskrivelse, der virker passende, når man kigger på irena sendlers handlinger under krigen. mod
som
en personlig egenskab
var-hun-kunne-39.html