page-36.html
3D-fo42018
37 / 44
37 forkant 4. 2018 den polske socialarbej
der
,
der
blev
nomineret til nobels fredspris ?den kvindelige otto schindler? er
hun
også
blev
et kaldt. irena sendler, kvinden
der
reddede 2.500 jødiske børn ud af warszawas ghetto un
der
2. verdenskrig, er et lysende eksempel på mod, initiativ og handlekraft dem,
der
tør af mette reinhardt jakobsen, journalist foto: lars koefoed ? arszawa kort efter afslutnin- gen på 2. verdenskrig. en byhave, et æbletræ, bunker af opgravet jord og en lille, forkrøblet kvinde omgivet af små syltetøjsglas og metalæsker. i behol
der
ne ligger bundter af cigaretpapir, og på papiret er
der
med sirlig skrift noteret ræk- ker af bogstaver og tal, som ingen kan a?ode. undtagen kvinden un
der
træet. hendes navn er irena send- ler, og hver enkelt tynd papirseddel indehol
der
information om et jødisk barn,
hun
har fået placeret i en polsk plejefamilie un
der
krigen. for at red- de dem fra nazisterne.
der
er næsten 2.500 sedler. indigneret. og rebelsk. irena sendler
blev
selv født i 1910 i en lille by uden for warszawa. fa
der
en var læge, og han var socialist, og han behandlede primært fattige jødiske patienter. den polske pige
blev
der
for opdraget med et godt mål af social in- dignation og en vis oprørstrang, som voksede sig stadigt stærkere, da
hun
som stu
der
ende på warszawa uni- versitet i 1930?erne
blev
konfronteret med onr, det ekstremistiske polske højrefløjsparti. de ønskede bl.a. at indføre en opdeling i un
der
visnin- gen, hvor jødiske stu
der
ende skulle sidde i venstre side af auditorierne, og de katolske i højre side. irena, samt en række andre katolikker, godtog ikke reglen og ?? was beaten by an- ti-semites together with jewish stu- dents,? fortæller
hun
i bogen ?irena?s children? af den amerikanske forfat- ter tilar j. mazzeo. hendes rebelske sind gjorde også, at
hun
ridsede ordet ?arisk?,
der
ellers figurerede på hen- des studiekort, ud. irenas adfærd før- te i sidste ende til, at
hun
blev
bortvist fra universitetet, og
hun
måtte vente tre år, hvor
hun
arbejdede som so- cialrådgiver, før en professor i filosofi hjalp hende med at blive optaget igen, så
hun
kunne færdiggøre sit studie. polsk modreaktion i 1939 kunne
hun
der
for endelig afle- vere sit speciale, men pga. sine stær- ke politiske holdninger kunne
hun
ikke få lov at un
der
vise. i stedet for
blev
hun
ansat i afdelingen for social velfærd,
der
bl.a. bestyrede en ræk- ke kantiner for de mindrebemidlede borgere i warszawa. men i september samme år angreb både tyskland og sovjetunionen polen, og på mindre end en måned var alle livsomstæn- dighe
der
ændret. 60.000 civile døde un
der
tyskernes bombardement af warszawa, og byen var i ruiner. over i en ny artikelserie tager forkant et kig på, hvad
der
ligger til grund for mod, og modige handlinger. det handler ikke om superhelte og overmenneskelige kræfter. gennem en række historiske portrætter zoomer vi
der
imod ind på heltin
der
og helte,
der
hver især har turdet gøre en forskel ? lige
der
, hvor de bedst havde muligheden for det. w
som-til-det-38.html