som-til-det-38.html
3D-fo42018
39 / 44
39 forkant 4. 2018 dem, der tør ter
var
den ledende sygeplejerske ala golab-grynberg, som sørgede for at arrangere en udslusningsordning, hvor de jødiske børn hurtigt lærte ka- tolske bønner, salmer og børnesange for at skjule deres egentlige oprindel- se. kartoffelsække, ligposer, ligkister, ambulancer, opfindsomheden for at få børnene smuglet ud
var
endeløs. et sted kan man også læse om en hånd- værker, der fragtede et spædbarn ud i sin værktøjskasse giv mig dit barn irenas værste opgave
var
at håndte- re forældrene. at overtale dem til at overdrage hende deres barn uden at
kunne
give nogen form for garanti for dets overlevelse,
var
en hård og bru- tal lektion for alle parter. ?det eneste, jeg
kunne
sige,
var
, at jeg
kunne
ga- rantere barnets død, såfremt det blev i ghettoen,? har
hun
senere fortalt. men fordi hendes ønske
var
at
kunne
genfinde hvert eneste barn siden hen, noterede
hun
omhyggeligt den oprin- delige identitet samt nye dæknavn i en helt særlig kode, på tynde stykker cigaretpapir, foldet sammen og put- tet i vand- og lufttætte syltetøjsglas, dåser og andre beholdere. alle blev begravet på et præcist sted i irenas nabos baggård, i håbet om at de im- proviserede dokumenter en dag ville
kunne
bruges til at genforene foræl- dre og børn. aleja szucha knap 2.500 jødiske børn blev på den- ne måde reddet fra nazisterne i løbet af halvandet års tid. mængden af børn vidner om den utrolige systema- tisering af projektet, og ikke mindst en gruppe katolske nonner
var
en tro- fast allieret for irena og hendes net- værk. alligevel endte gestapo med at optrævle irenas aktiviteter, og den 20. oktober 1943 blev
hun
arresteret og ført til aleja szucha, adressen for ges- tapos hovedk
var
ter i warszawa.
hun
var
forberedt på, det ville komme; i løbet af den sene sommer det år
var
også ala golab-grynberg forsvundet, og det sociale arbejde i ghettoen blev sværere og sværere, efterhånden som de jødiske indbyggere blev ført bort til koncentrationslejre. ifølge bogen ?irena?s children?
var
irenas største dilemma ved tilfangetagelsen børne- nes fremtid. af hensyn til sikkerheden kendte kun irena til koden, hvormed børnenes rigtige navne
var
noteret. og
hun
var
sikker på, tyskerne ville dræbe hende for forræderi. hvis
hun
døde, døde børnenes mulighed for at kende deres oprindelse dermed også. men irena kom ud af fængslet igen. tortureret så voldsomt, at
hun
resten af sine dage ikke
kunne
gå ordentligt, men dog med livet i behold.
kunne
have gjort mere nazisterne holdt skarpt øje med irena resten af krigen. først da den sluttede et par år senere,
kunne
hun
endelig grave glas og krukker op af jorden og begynde på den systematiske genfor- ening af de opløste familier. mange forældre
var
døde under krigen; an- dre
var
spredt som flygtninge over hele europa. men alle børn fik at vide, hvor de kom fra, og hvad deres histo- rie
var
. irena sendler døde i wars- zawa i 2008, 98 år gammel. året før
var
hun
blevet nomineret til nobels fredspris. i sit fædreland er
hun
ud- nævnt til national helt, men
hun
brød sig ikke selv om den heroiske beteg- nelse: ?jeg
kunne
have gjort så meget mere. det er noget, jeg for evigt vil for- tryde?, er
hun
citeret for at have sagt. bogen ?irena?s children ? a true story of courage? af tilar j. mazzeo, kan købes på nettet. der er også produceret en spillefilm om hende, ?life in a jar?, ligesom der ligger en række videoer og kortere dokumentarfilm på youtube. vil du vide mere om irena sendler?
til-det-der-40.html