der-til-kan-33.html
3D-fo42015
34 / 44
34 konen fra lønneberg,
der
hol
der
hele sognet un
der
rettet, er arketypen på en sladrekælling. forkant un
der
søger myten om, at kvin
der
sladrer mere end mænd er tyttebærmaja egentlig en kvinde? ig det
ikke
til nogen, men for få år siden kunne man på vandrørene på radiologisk klinik på rigshospitalet høre kommentarer a la: ?hende
der
, jeg var på vagt med i weekenden, hun var
ikke
den skarpe- ste kniv i skuffen,? og ?
har
du også ar- bejdet sammen med hende den bre- de?? sætningerne er fiktive, men ligger
ikke
helt fjernt fra, hvad
der
kom frem i klin
ikke
n i processen, efter at en triv- selsun
der
søgelse i 2011 viste, at 15 pct. oplevede, at de var blevet mobbet på ar- bejdspladsen. ud af de 310 medarbejde- re er cirka 200 kvin
der
. da ledelsen og arbejdsmiljøgruppen tog fat i mobbeproblemat
ikke
n, viste det sig, at slad
der
var en hyppig årsag til op- levelserne. slad
der
,
der
stak til kollegaernes kom- petencer, og som betød, at nogle medar- bej
der
e blev identificeret ved fysiske kendetegn i stedet for navn. afdelingssygeplejerske margit bahn- sen forklarer: ?vi er et stort afsnit, og fordi vi er en uddannelsesinstitution,
har
vi mange,
der
er her for at lære, og som er tilknyt- tet i relativt kort tid. det bety
der
, at man ofte er på vagt med nogen, man
ikke
ved, hvad hed
der
.
der
for blev nogle identificeret ved be- skrivelser, viste det sig.? det viste sig også, at de op mod 24 for- skellige nationaliteter i klin
ikke
n var an- ledning til us
ikke
rhed og kulturelle mis- forståelser, som i visse tilfælde blev tol- ket som slad
der
. radiologisk klinik
har
nu været et om- fattende forløb igennem,
der
bl.a.
har
mundet ud i en læresætning fra medar- bej
der
ne,
der
ly
der
: ?jeg
har
ansvaret for at stoppe slad
der
? vi taler med hinan- den,
ikke
om hinanden.? efter henvendelsen fra forkant
har
margit bahnsen forhørt sig i baglandet, om slad
der
en på radiologisk klinik var et kvindefænomen. ?vi kan
ikke
sige, at kvin
der
er særligt modtagelige for slad
der
, eller at de slad- rer mere. faktisk siger mændene selv, at de
har
været lige så slemme til at slad- re,? fortæller afdelingsle
der
en. tanter og kællinger men
der
er vel en grund til, at begre- berne for dem,
der
sladrer, er hunkøn. sladretante og den onde version slad- rekælling. eller hvad vur
der
er eksper- terne? jeanette lemmergaard, institutle-
der
ved marketing & management på syddansk universitet,
har
forsket i slad
der
s betydning for det psykiske arbejdsmiljø. hun siger: ?kvin
der
sladrer
ikke
mere end mænd. svenske studier viser, at mænd sladrer procentvis lige så meget som kvin
der
, men kvin
der
er
ikke
bange for selv at si- ge, at de sladrer, når de taler uformelt sammen, og
der
for fyl
der
det perspektiv mere i alles bevidsthed.? også perle møhl, ph.d. i antropologi og ansat som research assistent på køben- havns universitet,
har
gravet i sladde- rens gedulgte identitet. hendes vurde- ring er på linje med lemmergaards ? kvin
der
sladrer
ikke
mere end mænd. al- ligevel peger hun på, at
der
kan være en kønsforskel: ?som regel er det dem,
der
har
mindre at skulle have sagt,
der
sladrer, for slad-
der
handler ofte om indflydelse. da mænd ofte får mere i løn og
har
hø- s myter om af dorthe lundh, journalist foto: colourbox
det-man-ikke-35.html