til-som-der-32.html
3D-fo42015
33 / 44
33 for
kan
t 4. 2015 de projektforslag, der
kommer ovenfra i systemet, er hun også bevidst om, at det skal indeholde muligheden for at videre- føre det efter projektperiodens afslut- ning. ?det skal ikke være afgrænsede pro- jekter, der kun fungerer i en bestemt pro- jektperiode. når projektperioden udlø- ber, skal erfaringerne kunne integreres i hverdagen,? siger hun og henviser som eksempel til
, at de erfaringer og metoder, der kommer ud af ?en værdig død?, skal implementeres i medarbejdernes hver- dag, når projektet er slut i 2018. alkoholskadede personer i det år der er gået, siden rigmor kathrine jensen blev ansat som ledende sygeple- jerske i varde kommunes sygepleje, er idéerne til fundraising-projekter kommet ovenfra i systemet, men hun kan sagtens forestille sig, at idéerne kan gå den an- den vej ? fra hverdagen blandt menige medarbejdere og op i systemet til de per- soner, der har forstand på at skrue an- søgningerne sammen. ?vi har f.eks. snakket om, at der burde gøres en særlig indsats for den gruppe i befolkningen, som ikke er omfattet af de mange sundhedsinitiativer, der i disse år sættes i værk i samfundet. et projekt kunne f.eks. rette sig mod personer med alkoholskader,? siger rigmor kathrine jensen. hun kunne på sigt også godt tænke sig at finde penge til finansiering af et pro- jekt med etisk indhold. ?i øjeblikket er debatten om, hvornår vi skal sige stop i behandlingen af døende patienter, aktuel. her kunne man sagtens tænke sig, at der kunne komme et ønske nedefra til et projekt, hvor vi fik mulighed for at arbejde med, at stop i behandlingen ikke kun handler om døende ? men også svage patienter,? siger rigmor kathrine jensen. ?jeg tror, ledende sygeplejersker vil have held med at søge penge til praksisorienterede projekter. det er de personer, der bevæger sig rundt i den ?virkelige verden?, der er bedst til at spotte, hvor der kan sættes ind med et udviklingsprojekt.? lotte jensen, direktør i fundraising-firmaet up front europe vi hjælper med at skabe ro og overblik for dine ulykkes- patienter mange patienter med skader efter en ulykke, oplever livet former sig markant anderledes end før. det er både fysisk og mentalt belastende at møde alle de udfordringer, en hverdag som tilskadekom- men indebærer. både ulykkes patienten selv og de pårørende bliver ofte hvirvlet ind i en ukendt og uoverskuelig verden af sagsbehandling, paragraffer, regler og rettigheder. giv et trygt nummer videre, i en turbulent tid ulykkeslinjen er et gratis støttetilbud til ulykkespatienter og deres familie. her kan de få uvildig telefonisk vejledning af kom- petente og erfarne socialråd givere samt et bagland af specialister i ulykkespatienter, bla. ergoterapeuter, psykologer, jurister, fysioterapeuter og læger, der er tilknyttet ulykkespatientforeningen (tidl. ptu). de kan svare på spørgsmål om muligheder og rettigheder inden for bla.: · genoptræning · hjælpemidler · handicapbil · sygedagpenge · forsikringssager · advokatbistand hvad kan du gøre herfra? du er velkommen til at henvise din patient, ægtefællen og andre på rørende til ulykkes- linjens nummer. læs mere om støttetilbuddet på ulykkeslinjen.dk, hvor der også er mulig- hed for at bestille informationsmateriale til både personale og patienter. henvis dine ulykkespatienter til os, så kan de få gratis råd og vejledning ulykkeslinjen · fjeldhammervej 8 · 2610 rødovre · t 3673 2000 · ulykkeslinjen.dk hvem står bag ulykkeslinjen? initiativet er skabt i samarbejde mellem: · havarikommissionen for vejtrafikulykker (hvu) · rigspolitiet · rådet for sikker trafik · forsikring & pension · ulykkespatientforeningen (tidl. ptu) offerfonden støtter ulykkeslinjen
der-har-ikke-34.html