der-har-ikke-34.html
3D-fo42015
35 / 44
35 forkant 4. 2015 jere poster på danske arbejdspladser, ser
det
derfor ud til, at kvinder kan have størst incitament til at sladre.? livsnødvendig sladder dermed tynder
det
ud i mulighederne for at forfølge kønsmyten yderligere, for der er tilsyneladende
ikke
andre danske for- skere, der har studeret sladder, og der- med ingen mænd. men hvad ken
det
egner sladderfæno- menet, udover at
det
handler om indfly- delse? jeanette lemmergaards definition på sladder er samtaler om en person, der ik- ke er til stede, og hun summerer sladde- rens fem funktioner således: den skaber relationer, den skaber samhørighed, den kan udtrykke omsorg for en person, den positionerer os personligt og er en ventil, når noget går os imod. dermed har sladder i jeanette lem- mergaards optik
ikke
kun en negativ klang. perle møhl går skridtet videre: ?sladder er livsnødvendigt for os,? si- ger hun og henviser til, at
det
ofte er via sladderen, at
man
får de informationer, der virkelig betyder noget for vores selv- forståelse og andres syn på tingenes til- stand. dermed har den stor betydning for vores sociale liv. begge forskere er enige om, at
det
of- te er ledelsen og dernæst kollegaerne, der sladres om på arbejdspladsen. de er også enige om, at sladderen gi- ver ledelsen muligheder for at få værdi- fuld information om, hvad der rør sig i teamet. samtidig erkender forskerne, at
det
kan være svært at håndtere sladder, når
man
ikke
tolererer bagtalelse. ifølge lemmergaard er
det
dog
ikke
en und- skyldning for
ikke
at have et miljø, hvor
det
er i orden at sladre. perle møhls konklusion lyder: ?hvis sladderen er negativ, er
det
of- te, fordi de officielle kanaler
ikke
virker. hvis
man
lukker for al sladder, så lukker
man
for medarbejdernes mulighed for at komme med jordnære bemærkninger, og som leder lukker
man
en informationska- nal.? sladderstop på riget på radiologisk klinik er
det
ikke
ledelsen, men medarbejderne selv, der har stop- pet sladderkanalen, fordi
det
i deres øjne havde et negativt fokus, fortæller margit bahnsen. i processen frem mod den nye kultur uden bagtalelser ligger også en aftale om, at hvis
man
på radiologisk klinik hø- rer noget negativt om en kollega, så skal
man
enten bede afsenderen stoppe, hvis
ikke
det
er noget relevant, og hvis
det
handler om kompetencer, skal
man
gå til ledelsen med sagen. ifølge margit bahnsen bliver klin
ikke
ns ledere nu inddraget langt tidligere, hvis medarbejderne oplever problemer med kompetencer eller samvær. tilsyneladende har ændringerne vir- ket. margit bahnsen beretter om en mere rolig arbejdsplads og som et ekstra plus: ?vi har vun
det
rigshospitalets ar- bejdsmiljøpris, fordi vores samarbejds- partnere i huset oplever, at
det
er blevet meget rarere at komme hos os.? den historie kunne
man
godt sende tyttebærmaja ud i sognet med. sundhed teknologi ernæring nyt kursusprogram 2016 netop udkommet download eller bestil dit helt eget eksemplar på www.phmetropol.dk/ kataloger sundhed efter- og videreuddannelse forår 2016 sundhed sygeplejerske sundhedsplejerske fysioterapeut ergoterapeut laborant radiograf ernæringsvejleder klinisk diætist bioanalytiker jordemor sundhedsleder visitator sundhed efter- og videreuddannelse forår 2016 sundhed sygeplejerske sundhedsplejerske fysioterapeut ergoterapeut laborant radiograf ernæringsvejleder klinisk diætist bioanalytiker jordemor sundhedsleder visitator sygeplejerske sundhedsplejerske fysioterapeut ergoterapeut laborant radiograf ernæringsvejleder klinisk diætist bioanalytiker jordemor sundhedsleder visitator
det-der-til-36.html