til-skemaet-eortc-79.html
3D-sy032015
80 / 100
80 sygeplejersken 3.2015 palliation et spørgeskema med begrænsninger
det
giver grund
til
bekymring, at spørgeskemaet qlq-c15-pal bliver anbefalet
til
behovsvurdering i tidlig palliativ indsats i en national klinisk retningslinje (8). vi ved, at udarbejdelsen af nati- onale kliniske retningslinjer er på vej ind på
det
kommunale sund- hedsområde som et led i en aftale mellem kommunernes lands- forening og sundhedskartellet (9).
det
rejser spørgsmålet, om retningslinjen er mere politisk motiveret end fagligt begrun
det
, se boks 5. vi forholder os
til
, at sundhedsstyrelsen tidligere har anbefalet spørgeskemaet qlq-c30 frem for qlq-c15-pal, fordi
det
er for snævert og derfor ikke egnet
til
behovsvurdering i den tidlige palliative fase af sygdomsforløbet (10). forskning i
det
pal- liative felt understøtter anbefalingen om at anvende et redskab, der
kan
identificere patientens problemer i et bredere omfang end
det
korte qlq-c15-pal (2). at anvende et skema, som er udviklet
til
kræftpatienter i den terminale fase,
kan
fastholde fokus på de fysiske symptomer og en sen palliativ indsats. af den grund vil der sandsynligvis ikke ske en integrering af en proaktiv og helhedsori- enteret indsats, hvorved
det
ønskede kvalitetsløft udebliver. ukritisk anvendelse
kan
ophøjes
til
praksis man
kan
have den holdning, at
det
er bedre at bruge qlq-c15-pal end ingenting. vi mener dog, der er for meget på spil
til
at bruge skemaet på den måde. fordi der er tale om et skema, der er anbefa- let på baggrund af en klinisk retningslinje,
kan
anvendelsen af
det
ukritisk blive ophøjet
til
evidensbaseret praksis. en konsekvens vil være, at patienten ikke nødvendigvis får afdækket aktuelle behov. man
kan
også fores
til
le sig, at skemaet ureflekteret
kan
blive brugt som en tjekliste, hvor en afkrydsning er vigtigere end sam- talen om indhol
det
.
det
er derfor nødvendigt at stoppe op, tænke efter og spørge: hvor
kan
og vil en ureflekteret anvendelse af be- hovsvurderingsskemaer u
til
sigtet føre os hen i bestræbelsen på at forbedre efterforløbet for kræftpatienter? faglige drøftelser er nødvendige fremtiden indebærer integration af rehabilitering og palliation i kræftforløbet.
det
nødvendiggør overvejelser om valg af spørgered- skab
til
systematisk behovsvurdering, en tydeliggørelse af indhold og formål samt af, hvilke kompetencer der er brug for i
det
professionelle arbejde. der er brug for at drøfte styrker og udfordringer ved såvel qlq-c15-pal spørgeskemaet som ved regionernes skemaer ud fra både sundhedsfremmende og problemorienterede perspektiver. vi mener, at qlq-c15-pal skemaet er for snævert
til
brug i rehabilitering og i den tidlige palliative fase. regionernes skemaer er derimod for brede
til
at kunne bruges i den sene palliative og terminale fase. der er brug for at udvikle et dynamisk samtaleredskab, der både
kan
af- dække patientens og familiens problemer og behov samt indkredse de ressourcer, der er
til
rådighed på
det
pågældende tidspunkt i forløbet. læs også artiklen ?støtte
til
livet med kræft ? udvikling af et forbe- redelsesskema
til
patienter og pårørende? side xx i
det
te nummer af sygeplejersken. litteratur 1. johnsen at, petersen ma, pedersen l, houman lj, groenvold m. do ad- vanced cancer patients in denmark receive the help they need? a nationally representative survey of the need related to 12 frequent symptoms/problems. psycho-oncology 2013;22(8):1724-30. 2. soelver l, rydahl-hansen s, oestergaard b, wagner l. identifying factors significant to continuity in basic palliative hospital care ? from the perspective of patients with advanced cancer. psycho-oncology 2014;32:167-88. 3. sundhedsstyrelsen. forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbin- delse med kræft ? del af samlet forløbsprogram for kræft. danmark: sund- hedsstyrelsen; 2012. 4. bradshaw j. a taxonomy of social need. problems and progress in medical care. 1972;69-81. 5. dalgaard k, bergenholtz h, nielsen m, timm h. early integration of palliative care in hospitals: a systematic review on methods, barriers, and outcome. pal- liat support care 2014 doi:10.1017/s1478951513001338. boks 5. refleksioner
til
brug i praksis ? hvilke politiske interesser
kan
påvirke udformningen af de nationa- le kliniske retningslinjer? ? hvilket formål tjener den offentlige høring om en retningslinje? ? hvilken konsekvens
kan
spørgeskemaet qlq- c15-pal potentielt få som kvalitetsindikator i f.eks. den danske kvalitetsmodel?
cancer-palliation-sygeplejersken-81.html
