til-afsnit-med-66.html
3D-sy022015
67 / 100
sygeplejersken 02.2015 67 intensiv døgnrytme og stor træthedsfornemmelse.
det
gjaldt både under indlæggelsen, i stamafdelingen efter ophol
det
på intensiv og den første tid hjemme (1-1½ måned). to patienter fortalte om mare- ridt. de drømte, at de skulle dø, begraves eller brændes. ovenstå- ende ser ud
til
at harmonere med vores tidligere indsamlede viden i forhold
til
vores teori omhandlende uvirkelige minder og mare- ridt. patienterne beskrev uvirkelige minder, som ikke helt kunne relateres
til
virkeligheden, men for alle havde disse mareridt bety-
det
angst og stress.
dagbogen
s anvendelse i relation
til
nattesøvn vores fund viser, at de to patienter med flest problemer med nattesøvnen ikke havde nærlæst
dagbogen
, før besøget af projektsygeplejersken var etableret. her var
det
familien, der havde læst i den. de to patienter læste
dagbogen
op
til
besøget.
det
fremgik af undersøgelsen, at de, som anvendte
dagbogen
og talte om forløbet, havde en bedre nattesøvn, end de, der ikke gjorde og ønskede at lukke ned for følelserne. i forhold
til
om brugen af
dagbogen
har reduceret følgesymptomer i form af søvnbesvær, mareridt og uvirkelige minder, ses
det
, at de to pa- tienter, som kun sporadisk havde brugt
dagbogen
efter udskri- velsen, var de, som havde haft størst problemer med mareridt og søvnbesvær. betydning af den opfølgende samtale for nattesøvnen efter interviewet sagde patienterne, at
det
trods alt var godt at tale om forløbet på intensiv.
dagbogen
og specielt interviewet/ samtalen blev anledning
til
at tage hul på bearbejdningen. flere græd ved afskeden efter samtalen.
det
kan være svært at udlede, om den opfølgende samtale vil kunne få betydning for nattesøv- nen, i
det
samtalen er den afsluttende del af undersøgelsen. men vi mener at kunne udlede, at de involverede patienter fik mulighed for afklaring af tanker og spørgsmål, hvilket måske gav dem mere fred i sin
det
. i interviewene gav patienterne udtryk for, at
det
er meget be- grænset, hvad de kan huske. de husker sporadisk både ubehage- lige og gode oplevelser fra forløbet. anvendelse af
dagbogen
i relation
til
at huske forløbet de, som huskede mest, var ikke de samme, som havde anvendt
dagbogen
mest. en patient forklarede, at
dagbogen
har været et fantastisk stykke værktøj
til
at få rekonstrueret, hvad der er fore- gået. man kan ud af patienternes udsagn konkludere, at
dagbogen
er med
til
at give forklaring på falske minder fra forløbet. at patienterne gav udtryk for, at
dagbogen
var et fantastisk værktøj
til
at rekonstruere ophol
det
, er fuldstændig i tråd med teorien, som viser, at dagbøgerne er med
til
at bearbejde op- levelser og på denne måde medvirke
til
at forhindre, at der opstår ptsd. reducering af hukommelsestab og uvirkelige minder typisk huskede patienterne
det
, som relaterede sig
til
følelser og ikke
til
faktuel viden. følelser som angst, magtesløshed, ubehag, tristhed og træthed gik igen i interviewene.
det
kan være svært at skelne, hvad patienterne reelt kan huske fra ophol
det
på intensivt afsnit kontra
det
at have læst
dagbogen
mange gange og derved have fået etableret et billede af indlæggelsen. men eftersom mange havde an- vendt
dagbogen
til
at komme videre, må vi antage, at
det
underbyg- ger teorien om, at dagbøger støtter patienternes hukommelse. betydning af den opfølgende samtale i forhold
til
at huske forløbet for nogle patienter ses den opfølgende samtale som
det
, der mo- tiverede
til
at begynde at læse i
dagbogen
. for andre var samtalen en ramme for den videre bearbejdning af forløbet. et dansk studie fra 2006 viste, at der ikke var en systematisk opfølgning af
dagbogen
s effekt på patienternes rehabilitering (9). samtalen synes dog at sætte noget i gang i forhold
til
rehabilite- ringen, bl.a. fordi samtalen kommer
til
at berøre den emotionelle bearbejdning. i interviewene fortalte alle patienterne, at de i brug af
dagbogen
hjemme havde haft den nærmeste familie
til
at læse i
dagbogen
, og at den dermed blev et fælles redskab
til
bearbejdelse af syg- dagbøger reducerer posttra umatisk stress-syndrom efter indlæggelse i et inten sivt afsnit to patienter fortalte om mareridt. de drømte, at de skulle dø, begraves eller brændes.
til-dagbogen-patienter-68.html
