til-dagbogen-det-67.html
3D-sy022015
68 / 100
68 sygeplejersken 02.2015 intensiv domsforløbet og indlæggelsen på intensiv.
dagbogen
blev anvendt for at igangsætte en bearbejdningsproces, da de via dialog havde mulighed for at tale om det, som fyldte meget.
patienter
nes tanker i forhold
til
dagbogen
s anvendelse med henblik på reduktion af uvirkelige minder m.m. handler om, at
dagbogen
sætter en ramme for at starte en dialog om minderne. det at sætte ord på oplevelserne sammen med familien forekom- mer at kunne reducere uvirkelige minder. i forhold
til
hvilken betydning den opfølgende samtale har for brugen af
dagbogen
, gav flere
patienter
udtryk for, at
dagbogen
er noget at tale ud fra.
dagbogen
er et redskab
til
dialog og bear- bejdning, som kan igangsættes ved den opfølgende samtale. for nogle
patienter
var bearbejdningen allerede i gang, for andre blev den opfølgende samtale det, der startede processen. men fælles for alle var, at
dagbogen
var et værktøj, der satte følelser i gang, og som krævede en særlig dialog og
til
stedeværelse. ud fra teori, interview og analyse af interview kan vi konklu- dere, at dagbogsskrivning for kritisk syge
patienter
giver mening for både patienten og dennes pårørende efter udskrivelsen fra in- tensiv afdeling. en opfølgende samtale er
til
gavn for patienten, samtalen kan afklare spørgsmål og være anledning
til
, at dagbo- gen i det hele taget bliver læst og derved bliver startskuddet
til
bearbejdningsprocessen. undersøgelsen viser samtidig, at de
patienter
, der anvender
dagbogen
og taler om forløbet, har bedre nattesøvn og færre mareridt end de
patienter
, der ikke har anvendt
dagbogen
. angående hukommelsestab ses en tydelig reduktion af uvirkelige minder. således er der belæg for, at både anvendelse af dagbøger og en efterfølgende samtale kan være med
til
at redu- cere udviklingen af ptsd. intensivt laboratorium ønskes der er aktuelt ikke mulighed for en opfølgende samtale med tidli- gere intensiv
patienter
på intensivafsnittet på vejle sygehus, men vi har erfaret fra andre sygehuse, at kontakt
til
patienter
efter udskrivelse er udbytterigt for såvel
patienter
/pårørende som per- sonale. derfor ønsker vi, at der i fremtiden oprettes et intensivt ambulatorium, hvor tidligere intensive
patienter
kan blive
til
budt en opfølgende samtale på et passende tidspunkt. vi ønsker et in- tensivt ambulatorium i nærheden af det intensive afsnit for at gøre eventuelle besøg i afsnittet lettere, da der hos nogle kan være be- hov for at gense omgivelserne. efter at dette projekt er afsluttet, har vi ændret i den kliniske ret- ningslinje om dagbog
til
intensive
patienter
, så der ikke længere kun skrives dagbog
til
patienter
i respirator. et ophold på et intensivt afsnit kan være traumatiserende for patienten, uanset om vedkom- mende har været respiratorbehandlet eller ej. vi bestræber os på, at alle
patienter
, som er indlagt på intensivt afsnit i mere end tre døgn, får opstartet en dagbog. det sker dog for ofte, at der ikke opstartes en dagbog, men vi håber med den viden, vi har fået af dette projekt og med denne artikel, at medvirke
til
, at dagbogsskrivning vil blive prioriteret på eget afsnit og på andre intensive afsnit. tak
til
udviklingsrådet for sygehus lillebælt for økonomisk støtte. litteratur 1. guldbrandsen t, stubberud dg. intensivsykepleie. oslo: akribe; 2006. 2. granberg axell ai, malmros cw, bergbom il, lundberg db. intensive care unit syndrome/delirium is associated with anaemia, drug therapy and duration of ven
til
ation treatment. acta anaestesiologica scandinavia 2002;46(6):726-31. 3. jones c, griffith rd, humphris g, skirrow pm. memory, delusions, and the development acute posttraumatic stress disorder related symptoms after intensive care. critical care medicine 2001;29(3):573-80. 4. krogh jg. når livet brat forandres ? om sorg og psykiske kriser. københavn: nyt nordisk forlag; 1999,51-61. 5. griffith r & jones c. intensive care aftercare. oxford: buttersworth-heine- mann publication; 2002. 6. bernard c & fonsmark l. fysiske og neuropsykologiske følger efter intensiv terapi. ugeskrift for læger2007;(169)/8:697-9. i interviewene fortalte alle
patienter
- ne, at de, i brug af
dagbogen
hjemme, havde haft den nærmeste familie
til
at læse i
dagbogen
, og at den dermed blev et fælles redskab
til
bearbejdelse af syg- domsforløbet og indlæggelsen på intensiv.
intensive-study-stress-69.html
