det-som-kan-15.html
120407_Danmarks_Natur_2020
16 / 116
14 kapitel 1.2 økologiske tjenesteydelser, langtfra proportional
med
mæng
den
af arter – hverken de hjemmehørende eller de indførte. filosof- fen finn arler satte sig opgaven at undersøge, hvad der findes af argumenter for at bevare
den
biologiske mangfoldighed. i sin dis- putats biodiversitet – vi
den
skab, kultur, etik (arler 2009) endte han op
med
, at hverken
den
direkte eller indirekte brugsværdi, æste- tikken, i
den
tifikationen eller vi
den
skaben er nok
til
at forsvare alle de i dag eksisterende mangfoldige livsformer. en henvisning
til
arternes iboende værdi er her nødvendig. etik handler om de værdier, der hævdes at eksistere, og hvilke argumenter de kan understøttes
med
. politik handler om at for- dele værdierne. naturpolitik er
med
andre ord et spørgsmål om, hvilke værdier vi
til
lægger naturen,
med
hvilke argumenter, og hvordan de deraf rejste hensyn vægtes og fordeles i samfundet, i landskabet og på klo
den
. da etikken som tidligere nævnt af- hænger af vores praksis, og da
den
ne praksis ændres over tid i takt
med
samfundets ændringer fra bondesamfund
til
industri- samfund og servicesamfund, og i takt
med
teknologiudviklin- gen, urbaniseringen, globaliseringen og hvad der ellers følger
med
, mĂĄ dialogen om naturen, hvad det er vi forstĂĄr ved
den
, hvilke værdier
den
til
lægges, og hvordan de fordeles, fortsætte, så længe vi kerer os om vore omgivelser, os selv og vores efter- kommere. referencer agger, p., a. reenberg, j. læssøe & h.p. hansen (red.) 2002: naturens værdi – vinkler på danskernes forhold
til
naturen. – gads forlag. arler, f. 2009: biodiversitet – vi
den
skab, kultur, etik. del i-ii. – aalborg univer- sitetsforlag. fink, h. 2002: et mangfoldigt naturbegreb. side 29-37 i p. agger, a. reenberg, j. læssøe & h.p. hansen (red.): naturens værdi – vinkler på danskernes for- hold
til
naturen. – gads forlag. kaa, b. & l.m. madsen 2002: holdninger og ønsker
til
danmarks natur. side 229-247 i p. agger, a. reenberg, j. læssøe & h.p. hansen (red.): naturens værdi – vinkler på danskernes forhold
til
naturen. – gads forlag. jensen, o. 2011: på kant
med
klo
den
s klima – om behovet for et ændret na- tursyn. – forlaget anis. nygaard, b., s. mark, a. baattrup-pedersen, k. dahl, r. ejrnæs, j. fredshavn, j. hansen, j. lawesson, b. münier, p.f. møller, m. risager, f. rune, j. skriver & m. søndergaard 1999: naturkvalitet – kriterier og metodeudvikling. – faglig rapport fra dmu nr. 285. svennevig, i. & l.t. clausen 2002: naturen mellem lokal vi
den
og vi
den
skab. side 111-125 i p. agger, a. reenberg, j. læssøe & h.p. hansen (red.): natu- rens værdi – vinkler på danskernes forhold
til
naturen. – gads forlag. tind, e. & p. agger 2003: friluftslivets effekter på naturen i danmark. – rapport udarbejdet for friluftsrådet. roskilde universitetscenter. 1999). her opereres
med
fire kriterier, som er gra
den
af: vildhed, oprindelighed, kontinuitet (i betydningen hhv. vedvarighed og fy- sisk sammenhæng) og autenticitet. dvs. jo mere vildt(voksende), oprindelig, vedvarende og sammenhængende en naturlokalitet er og des mere autentisk des bedre. da de fire forhold, som kri- terierne angår, altid gør sig gæl
den
de, og da de hver især kan gradueres, er der tale om et ret elastisk, men også lidt vanskeligt operationaliserbart system, hvor fx en stump gammel uplejet op- rindelig skov på møns klint kan være
den
ene yderlighed, og en nyklippet beplantning
med
indførte buske i en motorvejsudflet- ning er i
den
an
den
. et femte pragmatisk kriterium, som kunne diskuteres, er begrebet sjæl
den
hed. i hvert fald spiller det ofte en afgørende rolle i naturforvaltningsmæssige beslutninger, om der er sjældne evt. såkaldt rødlistede arter eller naturtyper på spil. hvor finks kategoriseringer tjente
til
at advare mod frelste løs- ninger, er dmu’s kriterier gode
til
at indkredse, hvilke værdier na- turforvaltere
til
lægger betydning i
den
natur, de er sat
til
at tage sig af. natur er dog ikke kun biologisk naturkvalitet. geonaturen, dvs. bølger og vind, bakker og dale, lys og mørke, hører også
med
og er baggrund for nogle af de værdier,
den
til
lægges. en an
den
komplikation er, at natur og kultur både i landska- bet (og i vores hoveder) er blandet så grundigt sammen, at det i mange sammenhænge ikke længere er meningsfuldt at holde dem adskilt. det kan derfor være mere praktisk at operere
med
begrebet landskab som betegnelse for det rum, der indeholder både et naturaspekt og et kulturaspekt. naturaspektet består da af en biosfære og en geosfære, og kulturaspektet af en techno- sfære, dvs. de spor vi finder af menneskelig virksomhed, og en noosfære, dvs. de spor kulturen har sat i vores bevidsthed om bl.a. naturen og
den
s indretning. i forsøget på at indkredse, hvad det er naturforvalteren så arbejder
med
, har jeg engang været
med
til
at foreslĂĄ naturbegrebet barberet ned
til
at være landska- bets spontane aspekt (tind & agger 2003). hvor
til
jeg i dag vil bemærke, at da folk både er en del af problemet og en del af dets løsning, er en naturforvaltning, der ikke også tager hensyn
til
det, der ikke er spontant, dvs. borgerinddragelse, brugernes behov og tænkemåde samt landskabets kulturaspekt, ikke meget bevendt. værdi, etik og biologisk mangfoldighed biologisk mangfoldighed er en del af
den
biologiske naturkvalitet eller rettere kan være det. for som det vil fremgå af de efterføl- gende kapitler, er
den
værdi, der omfatter brugsværdien og de
det-som-har-17.html