med-til-den-16.html
120407_Danmarks_Natur_2020
17 / 116
danmarks natur frem mod 2020 15 kapitel 1.3 indledning mange mennesker
har
i
det
seneste århundrede opnået fordele
som
følge af forandringen af naturlandskabet til et kulturland- skab og af udnyttelsen af biodiversitet, men
det
er sket med stigende omkostninger i form af tab af biodiversitet og økosy- stemtjenester og med en forværring af levevilkårene for mange fattige, hedder
det
i en af nøglekonklusionerne i fn’s store millen- nium-vurdering af verdens økosystemer ecosystems and human well-being, biodiversity synthesis (mea 2005a)
det
er ikke en vurdering af biodiversiteten i sig selv, der
har
væ- ret målet i vurderingen fra fn. fokus er snarere på menneskers livskvalitet og koblingen mellem livskvalitet og økosystemer. biodiversiteten er fundamentet i økosystemerne og defineres
som
variationer mellem alle levende organismer på økosystem-, arts- og genniveau i såvel
det
terrestriske
som
det
ferske og ma- rine vandmiljø. biodiversiteten er således forudsætningen for de goder, vi kan hente, opleve eller få herfra.
det
gælder bl.a. helt ba- sale livsnødvendigheder
som
føde, rent drikkevand, fibre og træ. i mange år
har
vores behov for disse nødvendigheder ført til ændringer i miljøet, men i ingen periode i menneskets historie
har
ændringerne været så omfattende og er forgået så hastigt
som
i de sidste halvtreds år, konstaterer fn i sin anden store millennium-rapport ecosystems and human well-being, synthesis (mea 2005b). i den periode mere end seksdobles den globale økonomi, mens befolkningstallet fordobles til seks milliarder (fra 1960 til 2000), en vækst der sætter sig sine spor, så stort set alle jordens økosystemer i dag er ændret dramatisk. således blev der i de 30 år mellem 1950 og 1980 omlagt mere jord til landbrug end i de 150 år, der ligger mellem 1700 og 1850 (mea 2005b). samtidig
har
den øgede fødevareproduktion medført et stærkt forhøjet indhold af næringsstoffer i terrestriske og marine miljøer. i perioden voksede antallet af store dæmningsbyggerier også, så der i dag er mellem tre og seks gange så meget vand dæmmet op bag dæmninger,
som
der flyder frit i floder, åer og bække (mea 2005b). periodens liste over dramatiske ændringer i økosystemer- ne er lang og omfatter også koralrev, mangrover, klimaet og skov- dækket. langt de fleste forandringer
har
ført til et omfattende tab af biodiversitet. velfærd og økosystemtjenester den biologiske mangfoldighed er en forudsætning for vores vel- færd og livskvalitet.
som
nævnt ovenfor undersøger fn’s millen- nium-vurdering forbindelserne mellem menneskers livskvalitet (velfærd) og de tjenester,
som
økosystemerne leverer eller giver os. der skelnes overordnet mellem fire økosystemtjenester: de forsynende
som
indeholder føde, drikkevand og tømmer; de re- gulerende
som
bl.a. regulerer klima, vand, luft, insektbestøvning og bekæmper skadedyr; de kulturelle
som
genererer æstetiske, spirituelle og rekreative goder; og endelig de opretholdende
som
understøtter de andre tjenester i form af næringsstofkredsløb, fo- tosyntese og jorddannelse. der er en stærk forbindelse mellem vores livskvalitet og de for- synende økosystemtjenester, og i den forbindelse konstaterer millennium-vurderingen, at rigtig mange mennesker indirekte
har
nydt godt af ændringer i økosystemer, selv om
det
har
bety-
det
tab af biodiversitet. for foruden at brødføde flere og flere
har
overskud
det
fra fiskeri, landbrug og skovbrug været afgørende for investeringer i industri og for økonomisk vækst. men udviklingen er sket på baggrund af en homogenisering af de arter, der findes i de primære erhverv. fx satser landbruget på få højt ydende sorter og ikke på mangfoldighed. samtidig
har
det
samfundsmæssige omkostninger, når én tjeneste optimeres; fx er
det
godt for bon- den at få et højere udbytte ved at gøde, men
det
er skidt for fi- skeren, når fiskene forsvinder pga. forurening med næringsstoffer. af stor vigtighed for mange mennesker er de kulturelle tjenester fra økosystemerne. mange kulturer tillægger udvalgte landskaber, gamle træer, en bakketop, floder eller naturskove specielle æste- tiske, spirituelle eller religiøse værdier. i industrialiserede samfund økosystemtjenester og biodiversitet tina læbel
det
økologiske råd
nedgang-tab-til-18.html