det-kan-som-20.html
120407_Danmarks_Natur_2020
21 / 116
danmarks natur frem mod 2020 19 kapitel 1.4 betyder biodiversiteten noget for
folk
?
som
der allerede er peget på i kapitel 1.2, er naturens værdi en kompleks størrelse både
som
filosofisk begreb og
som
praktisk størrelse. grundlæggende etiske værdier er i spil, når den skal vurderes. den vægt, man tillægger de forskellige etiske værdier og udgangspunkter, har afgørende betydning for, hvilke tilgange man vil anse for rimelige, når man skal – om muligt – kvantifi- cere værdien af naturen og biodiversiteten. i
det
te kapitel tager vi udgangspunkt i økonomisk nytteteori og de tilhørende aksio- mer.
det
betyder ikke, at andre udgangspunkter eller forståelses- rammer er mindre relevante for
folk
.
det
er et valg, vi gør, fordi vi dermed kan trække på de teknikker og tilgange, der er udviklet ud fra denne teori, og bruge disse til at adressere spørgsmålet om naturens og biodiversitetens værdi i nogle termer, der lader sig relatere til almindelig dagligdags spørgsmål om økonomiske valg, værdier og menneskers nytte. og på en måde så vi kan præ- sentere empiriske observationer og mål.
det
skal understreges, at trods denne begrænsning så skal ’nyt- te’ her forstås
som
et ganske bredt begreb med potentielt ganske komplekse kilder.
det
er åbenlyst, at naturen og biodiversiteten har nyttemæssig værdi
som
fundament for egentlig produktion. et eksempel er betydningen af insekters bestøvning for fødevare- produktionen.
det
er ligeledes velkendt, at indholdsstoffer fun-
det
i forskellige organismer kan have stor og endnu ukendt værdi fx for udviklingen af nye former for medicin. endelig er oplevel- sen af naturen og dens biodiversitet en konkret rekreativ nytte for
folk
.
det
te er i en eller anden form værdier knyttet til direkte eller indirekte konkret brug eller mulighed for brug af naturen. den totale værdi af økosystemerne
som
fundament for menneskelig aktivitet er forsøgt opgjort fx i
det
meget citerede, men også kri- tiserede studie af constanza m.fl. (1997).
det
er selvsagt enorme tal, man når frem til her, faktisk to gange større end den samlede verdens bruttoproduktion, og kritikken går da også på, om denne tilgang giver praktisk mening. for de praktiske spørgsmål, hvor værdier holdes op mod hinan- den, vedrører jo sjældent hele, men kun dele af verden. og verden er jo om ikke uendelig så i hvert fald utrolig rig på arter, og de har ikke alle nødvendigvis en værdi i konkrete produktive funktioner, ikke engang indirekte. der er mange millioner arter, og de fleste er antageligt ikke en gang opdaget endnu. vi ved, at tusindvis af arter er uddøde, uden at
folk
har bemærket
det
i form af konkrete tab af funktionelle nytteeffekter. betyder
det
så, at deres eksistens er uden nytteværdi? vi ved, at
folk
er meget opmærk
som
me på arternes overlevelse og beskyttelsen af natur og biodiversitet, og
det
antyder, at svaret på
det
spørgsmål er ’nej’. og nyttebegrebet tillader også mindre håndfaste årsager til, at vi
som
mennesker kan føle en nytteeffekt koblet til arters eksistens. netop for bio- diversiteten satte allerede weisbrod (1964) og krutilla (1967) ord på
det
, at
folk
også kan knytte en nytteværdi til den blotte eksi- stens af en organisme, en art eller fx et kunstværk. også selvom vi ikke regner med nogen sinde at have brug af den konkrete art. sådanne eksistensværdier er på én gang erkendte og anerkendte værdier, men også meget diskuterede værdier, fordi netop
det
, at de ikke kræver en aktiv adfærd – en brug – for at blive realiseret af
det
enkelte menneske, gør dem svære at måle (stevens m.fl. 1991, nunes & van den bergh 2001). så svaret på
det
te afsnits spørgsmål er: ’ja’. biodiversiteten har i konkret produktionsøkonomisk forstand en betydning for
folk
– og dermed en nytteværdi. men biodiversiteten har også en betydning for
folk
på mere abstrakte måder,
som
stadig lader be
folk
ningens opfattelse og økonomiske prioritering af biodiversitet bo jellesmark thorsen 1 , niels strange 1 og carsten rahbek 2 1 center for makroøkologi, evolution og klima, skov & landskab, københavns universitet 2 center for makroøkologi, evolution og klima, biologisk institut, københavns universitet
folk-til-ved-22.html