til-det-med-19.html
120407_Danmarks_Natur_2020
20 / 116
18 kapitel 1.3 virk
som
heder, er
det
fordi,
det
kan
tilføre virk
som
hederne en mer- værdi. synliggørelse af bæredygtige forsyningskæder
kan
føre til nye markeder og tiltrække nye kunder,
som
det
var tilfæl
det
, da den ameri
kan
ske supermarkedsgigant walmart i 2005 annonce- rede deres nye miljø- og bæredygtighedsstrategi (teeb 2010b). procedurer for bæredygtig udnyttelse
kan
ligeledes effektivisere og reducere omkostninger samt udvikle nye teknologier og pro- jekter til at reducere
det
globale fodaftryk. men hvis vi skal lykkes med reelle ændringer for biodiversitet og økosystemtjenester i de private erhverv, er der brug for en overordnet handlingsplan,
som
virk
som
hedsledere, regeringer og andre politikere
kan
til- slutte sig (teeb 2010b). værdier skal værd(i)sættes selvom
det
er formålstjenstligt i nogle sammenhænge at vær- disætte økosystemtjenester, er
det
som
nævnt klart, at ikke alle ydelser og biodiversitet
kan
gøres op i kroner og ører. hvor meget skal en kolibri og en nikkende kobjælde koste? fn’s biodiversi- tetskonvention slår da også fast, at alle arter har en eksistensbe- rettigelse, lige
som
de i deres millennium-vurdering gør opmærk-
som
på, at en ensidig fokusering på kommercielle arter samlet
kan
føre til et større tab af andre. et stort studie af middelhav
som
- rå
det
s skove viser fx, at værdien af ikke-kommercielle goder
som
rekreation, grundvandsbeskyttelse, jagt og kulstoflagring langt overstiger værdierne fra høst af tømmer og brændsel fra skovene (mea 2005b). når
det
alligevel giver mening at prissætte ydelser fra økosyste- mer, er
det
fordi
det
kan
være med til at skærpe blikket for sam- menhænge mellem biodiversitet og velfærd. når europas bier er i tilbagegang, finder vi ud af, at de tilfører store værdier til fx frugt- avlere. når der ikke er en pris på naturens ydelser og tjenester, har vi en tendens til at overforbruge dem. meget ville se anderledes ud, hvis erhverv ikke tog gratis ydelser fra økosystemer for givet.
som
fx hvis landbruget ikke havde adgang til rent vand, men i ste
det
skulle betale for at få van
det
renset (mea 2005b). opgørelser af jordens bruttonationalprodukt viser, at ca. halv- delen er menneskeskabt via de økonomiske markeder; den an- den halvdel stammer fra naturen (constanza m.fl. 1997). derfor er
det
en økonomisk sund forretning at bevare naturen så intakt
som
muligt, for den giver os en masse tjenester,
som
ellers ville koste en masse penge.
det
private erhvervsliv
kan
i fremtiden være en nøglespiller i kampen for at bevare arterne, præcis
som
de i dag er
det
i klimakampen. udfordringen bliver politisk at vur- dere, hvornår markedsbaserede løsninger er samfundsmæssigt acceptable, effektive og retfærdige. referencer costanza, r., r. d’arge, r. de groot, s. farberk, m. grasso, b. hannon, k. lim- burg, s. naeem, r.v. o’neill, j. paruelo, r.g. raskin, p. sutton & m. van den belt 1997: the value of the world’s ecosystem services and natural capital. – nature 387: 253-256. mea 2005a: millennium ecosystem assessment. ecosystems and human well- being: biodiversity synthesis. – world resources institute, washington, dc. mea 2005b: millennium ecosystem assessment. ecosystems and human well- being: synthesis. – island press washington, dc. teeb 2010a: the economics of ecosystem and biodiversity: mainstreaming the economics of nature: a synthesis of the approach, conclusions and re- commendations of teeb. – teebweb.org teeb 2010b: the economics of ecosystem and biodiversity. report for busi- ness – executive summary 2010. – teebweb.org
kan
bruges til at vurdere konsekvenser ved ændrede praksisser fx i skovbrug, fiskeri og landbrug. de skønner, at fiskeriet i dag taber omkring 50 mia. us$ årligt pga. store subsidier til industri- fiskeflåder samt dårlig regulering og svag håndhævelse af love og regler. praksisser
kan
revurderes på lokalt plan, når alle øko- systemtjenester identificeres. fx sparer bønder og fiskere i
det
nordlige vietnam betydelige udgifter til kystbeskyttelse, fordi lokalbefolkningen planter træer og beskytter mangroven. en in- vestering på 1,1 mio. us$ vurderes hvert år at spare ca. 7,3 mio. us$ i kystbeskyttelse. penge i arter af særlig interesse for teeb er erhvervslivets interaktioner med økosystemtjenester
som
beskrevet i the economics of ecosystem and biodiversity. report for business (teeb 2010b). alle virk
som
he- der er afhængige af og lægger et tryk på biodiversitet og økosy- stemtjenester. fx er ferskvand et afgørende element i de fleste industriprocesser, medicinalindustrien er afhængig af geneti- ske ressourcer, landbrug og fødevareproduktion er afhængige af bestøvning og skadedyrsbekæmpelse, skovbrug, savværker, trykkerier m.fl. er afhængige af forsyninger af træ og fibre, og tu- risterhvervet profiterer i høj grad på økosystemers kulturelle og æstetiske værdier, mens alle udvindingsindustrier
som
fx mine- drift forstyrrer økosystemerne. teeb mener, at der i dag i erhvervslivet er en spirende interesse for en bæredygtig tilgang til naturressourcer, godt hjulpet på vej af befolkningens voksende bekymring for miljøproblemer.
det
har bl.a. ført til en stærk vækst i markederne for ’øko-certificerede’ fødevarer og skovbrugsprodukter, en efterspørgsel
som
kun for- ventes at stige i fremtiden. marke
det
for certificerede landbrugs- produkter var i 2008 over 40 mia. us$ og skønnes at nå helt op på 210 mia. us$ i 2020 og 900 mia. us$ i 2050 (teeb 2010b). salget af fsc-certificerede træprodukter er firedoblet mellem 2005 og 2007, og marke
det
for certificerede skovprodukter (fsc og pefc) ventes i 2050 at udgøre 50 mia. us$ mod 5 mia. us$ i dag. biodiversitets-neutrale? ikke kun certificerede produkter antages at vokse i fremtiden. også markeder, der forvalter vandressourcer, forventes at få en større efterspørgsel. teeb skriver ligefrem, at der på linje med marke
det
for co 2 -kvoter og -kreditter
kan
opstå et lignende mar- ked for ’biodiversitetskreditter’, for selvom
det
stadig kun er en lille del af virk
som
hederne, der identificerer deres afhængighed af og tryk på økosystemer, så er flere og flere opmærk
som
me på de potentielle fordele,
det
kan
give. af 100 undersøgte store in- ternationale virk
som
heder, udgiver 89 en årlig rapport om deres ’bæredygtighed’, mens kun dog 24 virk
som
heder beskriver veje til at reducere deres belastning af biodiversitet og økosystemer (teeb 2010b). optimering og udvikling af målemetoder, så der ikke udelukkende fokuseres på input (vand, energi, materialer) og output (forurenende emissioner, affald), men også på kompo- nenter af biodiversitet (gener, arter og økosystemer) og oprethol- dende processer
som
skadedyrsbekæmpelse, jorddannelse m.m. er afgørende for, at virk
som
heder i fremtiden
kan
måle og inte- grere biodiversitet og økosystemtjenester i forretninger. når teeb alligevel fremhæver, at bevarelse og bæredygtig ud- nyttelse af biodiversitet
kan
blive en vigtig parameter i private
det-folk-som-21.html