med-til-der-71.html
120407_Danmarks_Natur_2020
72 / 116
70 kapitel 2.8 for, at sårbare arter kan indfinde sig, at
der
er tale om naturligt næringsfattige leveste
der
, rent vand og eventuelt tilbagevenden- de forstyrrelser og
der
af følgende spar
som
t plantedække (ejrnæs m.fl. 2009). og så er
det
naturligvis en forudsætning, at overfla-
der
ne ikke alene består af asfalt, tagpap og stål. idrætsanlæg rummer på samme måde mulighe
der
for rig natur.
som
i andre urbane arealtyper er anlæg og drift bun
det
stærkt af hensyn til den målrettede brug, omvendt ligger
der
ekstra store mulighe
der
i rest-arealerne.
det
gæl
der
i særklasse på lan
det
s mange og arealkrævende golfbaner, hvor mange af de nyere har erklærede naturformål, fx formelt gennem lokalplaner og plejeplaner eller gennem frivillige ”grønne politikker”. på djurs- land gæl
der
det
fx lübker golf resort,
der
rummer engområ
der
med maj-gøgeurt, og fx fuglsøcentrets golfbane,
der
stø
der
op til mols bjerges eu-habitatområde, hvor rough-arealerne skulle ud- vikle sig til spredningskorridorer. udfordringen her er tydeligvis at mindske svælget mellem erklærede hensigter og den faktiske drift, hvor manglende retningslinier, personaleuddannelse, moti- vation eller ledelse ofte bety
der
fejl og mangler i den naturven- lige drift. forudsætninger for integration af naturhensyn i byerne de urbane arealer har naturligvis beboelse, arbejde, rekreation og transport
som
hovedformål.
som
nævnt er
der
alligevel en række mulighe
der
for at integrere naturhensyn i byerne, men
det
te for- udsætter, at
der
gøres en bevidst og langsigtet indsats.
der
for er den vigtigste forudsætning for at sikre byernes biodiversitet, at natur indgår
som
et værdigt formål i byplanlægningen, hvor
det
- te ikke stri
der
fundamentalt mod arealernes primære funktioner. eller med andre ord, at naturhensyn indgår i lokalplanlægningen af byggeprojekter, projekteringen af vej- og jernbaneanlæg, og at
der
udarbejdes naturplaner for større offentlige rekreative om- rå
der
. indvendingerne vil jo være mange, fordi
det
vil være nyt, og fordi ingen jo elsker indblanding i
der
es personlige nærområ-
der
, vaner og æstetiske værdier. men
det
er vel svært at fastholde landmænd på en forpligtigelse om at skulle tilgodese naturen ude på lan
det
, mens byens lodsejere kan køre på frihjul – og
det
i en tid hvor landbrugsarealet indskrænkes lang
som
t men støt, mens by- og infrastruktur vokser stærkt.
det
vil være relativt let at forpligtige offentlige myndighe
der
på
der
es arealer, næstlet- test at inddrage naturhensyn ved nyudstykninger og nye lokal- og kommunalplaner, hvorimod man realistisk set nok når længst med frivillige dialogorienterede og rådgivningsbaserede tiltag ift. allerede etablerede og privatejede urbane arealer. anbefalinger i arbej
det
med at integrere naturen i byerne vur
der
er vi, at man vil få mest natur for pengene ved at satse på: 1. bevarelse af eksisterende leveste
der
i form af natureng, hede, græsland, vådområ
der
og gamle træer. 2. fri succession på naturligt næringsfattig mineraljord fx opgiv- ne råstofgrave og nye trafik- og tekniske anlæg. 3. konvertering af plæner, rabatter og parker til græsland (over- drev), eng og skovlysninger. 4. naturmålsætninger i byplanlægningen og dialogorienteret for- midling
som
kan un
der
støtte indsatserne og skabe forståelse for disse i befolkningen. 5. opbygning af viden om naturintegration i byerne og byplan- lægningen, herun
der
udvikle og revi
der
e relevante uddan- nelser
som
have- og landskabsarkitekt, byplanlægger osv., så de kan sikre en vægtig integration af naturhensyn i den lokale forvaltning, anlæg og drift af urbane arealtyper. referencer ejrnæs, r. 2009: skovlysningen – danmarks glemte naturtype. – skoven 10: 436-438. ejrnæs, r. & h.h. bruun 2009: red den intakte natur før alt an
det
. – kronik i politiken 26. juni 2009. ejrnæs, r., h.h. bruun & p. holter 2007: græslan
det
. side 167-212 i: k. sand- jensen & p. vestergaard (red.): naturen i danmark.
det
åbne land. – gylden- dal, københavn. ejrnæs, r., b. nygaard & j.r. fredshavn 2009: overdrev, enge og moser. – fag- lig rapport fra dmu nr. 727. holm, t.e. & m.d.d. hansen 2011:
det
urbane landskab. side 105-110 i: r. ejr- næs m.fl. 2011: danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler. – faglig rapport fra dmu nr. 815. lange, h.g. & i.s. jelnes 2002: danske vejkanter i agerlan
det
. – specialerap- port århus universitet. red
der
sen, j. & r. ejrnæs 2010: kan byen bidrage til dansk naturbeskyttelse med mere end hyggelige mejsekasser og kønne ru
der
atplanter. – flora og fauna 116: 41-47. red
der
sen, j. & b. fisker 2004: mere og bedre natur i
som
merhu
som
rå
der
ne. udvikling og afprøvning af et værktøj til borgerinddragelse i forbindelse med pilotprojekt nationalpark mols bjerge. – rapport til pilotprojekt natio- nalpark mols bjerge.
det
ene gode ødelægger
det
an
det
gode. an- læg af cykelstier langs ebeltoft-tirstrup-vejen afsluttes med vejmyndighe
der
nes muldpålæg- gelse og såning af plænegræs. områ
det
s na- turlige sandede jordbund får
der
med ikke lov til at sikre artsrige vejrabatter med karakteristiske mols-dyr og -planter,
som
oven i købet kunne fungere
som
spredningskorridor i landskabet.
har-det-sig-73.html