som-det-med-70.html
120407_Danmarks_Natur_2020
71 / 116
danmarks natur frem mod 2020 69 byerne arealer findes rundt om nutidens erhvervsområ
der
, fx langs de jysk-fynske motorveje. den naturlige plantevækst på tør lysåben bund i danmark er græsland (overdrev), som hører
til
blandt vo- res mest artsrige og truede naturtyper (ejrnæs m.fl. 2007). set i dette lys er mange af byernes plæner et spild af en arealressour- ce, som kunne give leveste
der
til
den sårbare natur. det ville dog forudsætte, at kulturgræs og kløver blev ernet sammen
med
de ophobede næringsstoffer, og mange ste
der
til
lige at græslands- planterne blev hjulpet
til
bage på arealerne. samtidig vil
der
dog være en økonomisk gevinst og en gavnlig effekt på co 2 -budget- tet, idet græsland blot skal slås 1-2 gange om året. her som andre ste
der
i byrummet vil
der
uden tvivl være en stor æstetisk opgave i at designe naturarealer
med
et ‘acceptabelt præsentabelt’ præg (fx
med
spredte enebær, røn og eg på mager bund, og hyppigt slåede snoede slentrestrøg) og ligeledes en stor pædagogisk op- gave i at forklare et sådant skift i udseende og drift, for at det ikke kun skal skabe modvilje og miskredit: ”vi kan da ikke byde vores turister, at de skal se ebeltofts grønne arealer henligge sjuskede og upassede…” parkerne dækker betydelige arealer i de større byer, og de er ofte anlagt omkring eksisterende naturområ
der
som søer, vand- løb eller fredsskov.
der
for vil
der
ofte i parkerne både være behov for beskyttelse af eksisterende natur knyttet
til
disse naturområ-
der
og mulighe
der
for at øge naturindholdet ved en målrettet arealanvendelse på de omgivende rekreative områ
der
. parkerne rummer særlige mulighe
der
for at skabe overgange mellem våd og tør natur samt lysåben og skovnatur. det forudsætter dog, at man er villige
til
at lade en del af kulturplanterne udskifte
med
hjemmehørende arter af træer, buske og urter. parkerne rummer også gode mulighe
der
for at udvikle naturnære skovmiljøer
med
gamle træer og buske – leveste
der
som er trængt i skovbrug og landbrug (ejrnæs 2009).
der
findes en række arealtyper i byerne, som kunne udvikles
til
leveste
der
for den vilde flora og fauna, hvis man tænkte flere funktioner på samme tid. det gæl
der
eksempelvis regnvandsbas- siner, tagfla
der
og parkeringspladser. igen er forudsætningerne allerede ved udstykningen. kystområ
der
ne hører
til
danmarks mindst kulturpåvirkede natur
med
store arealer
med
klit, hede, græsland, strandeng, kystkrat og kær. mange af disse naturele- menter kan bevares un
der
og efter udstykningen, hvis natur- hensyn inddrages i lokalplanlægningen og i den efterfølgende arealanvendelse. det sker sjældent i dag, hvor naturbevarelsen
der
for afhænger helt af den enkelte lodsejers inds
til
ling. især
med
vor tids øgede brug af sommerhuse (fra sommerhus
til
fri- tids- og pensionist-helårshus) overføres byernes havekultur
til
sommerhusgrunden: hede og græsland omlægges
til
gødskede og slåede græsplæner
med
kulturgræsser, og hjemmehørende buske og træer erstattes
med
podede frugttræer og prydbuske. sommerhusområ
der
har også
med
virket
til
spredning af invasive arter, i særdeleshed rynket rose. rabatter langs transportveje (landeveje, motorveje og jernba- ner) udgør en væsentlig del af det danske landareal. disse områ-
der
tjener
til
at sikre vandafledning og oversigtsforhold, men de- res primære funktioner udelukker ikke, at de samtidig kan have et naturindhold. i dag er naturindholdet begrænset af
til
førsel af næringsstoffer og pestici
der
fra den
til
stødende markdrift uden
til
- svarende fraførsel af plantemateriale. vejrabatterne slås 1-2 gange årligt, men det afslåede materiale ernes ikke. kortlægning af na- turværdier i vejrabatter og en nuanceret drift
med
variabel slåning og ernelse af hø kunne være konkrete bud på naturvenlig drift – høet kunne så nyttiggøres i de nye biomasseanlæg og tyske øl- dåser frasorteres og genanvendes. brede rabatter kan – lidt væk fra vejen – også være træklædte, og da afhænger naturindholdet af, om
der
er tale om hjemmehørende buske og træer, samt om træ- erne får lov
til
at blive gamle. mange træarter kan beskæres eller stynes, hvorved hovedstammen kan bevares uden risiko for ned- faldne grene og
til
glæde for flagermus, biller og hulrugende fugle, som flytter ind i de gamle træers hulhe
der
. græsarealer optager megen plads i danske byer. villa-, ræk- kehus-, etageejendom-, kontor- eller industribyggeri, alle er de omkranset af græsplæner. mange plæner besøges kun af man- den
med
plæneklipperen. særlig store og helt uudnyttede græs- denne kommunalt ejede mose og sø i hjortshøj blev pludselig del af en lokalplan
med
nyt byg- geri. blot er det ikke tænkt ind i planlægningen, at
der
her findes de sidste rester i byen af tidligere udbredte strækninger
med
mose og natureng
med
trævlekrone, kærtidsel og eng- kabbeleje. den artsrige eng er på vej
til
at blive overgroet af tagrør, dueurt og brændenæl
der
, fordi græsningen er ophørt.
det-der-som-72.html