det-der-som-72.html
120407_Danmarks_Natur_2020
73 / 116
danmarks natur frem mod 2020 71 kapitel 2.9 indledning
det
forventes, at globale klimaændringer over de næste 100 år vil ændre levevilkårene for planter og dyr overalt i verden og dermed påvirke den biologiske sammensætning i økosystemer, deres funktion og i sidste ende den biologiske mangfoldighed lo- kalt og globalt (fischlin m.fl. 2007). disse påvirkninger vil selvsagt også ramme danmark: nogle arter vil få sværere ved at klare
sig
og vil måske helt forsvinde, mens andre kan få nye muligheder for at trives og eventuelt sprede
sig
. den temperaturstigning, der er set siden midten af 1900-tallet,
har
allerede påvirket naturen. i danmark er
det
således konstateret, at planternes vækstperiode er blevet længere, og man
har
kunnet iagttage, hvordan mange fænomener såsom løvspring, blomstring og ynglefuglenes an- komst bliver tidligere og tidligere. herudover finder man flere og flere nye ’sydlige’ (dvs. varmekrævende) invasive såvel som ’na- turligt’ indvandrende arter, såsom nilgås, havesyvsover, tyklæbet multe, stillehavsøsters, bynke-ambrosie og valnød (fig. 1). på større skala anses klima for en af de vigtigste artsfordelende faktorer (pearson & dawson 2003), der både påvirker antallet af arter og deres fordeling (willis & whittaker 2002). klimaets be- tydning kommer da også tydeligt til udtryk, når man betragter den overordnede fordeling af jordens vegetationszoner: tropisk regnskov, savanne, ørken, tempereret skov og tundra er alle ek- sempler på vegetationstyper, hvis udbredelse er tæt koblede til de overordnede klimamønstre (breckle 2002). udover klima
har
en lang række andre faktorer indflydelse på en arts udbredelse og bidrager til at mange arter ikke findes overalt, hvor der er et gunstigt klima for dem. for eksempel stiller forskellige plantear- ter forskellige krav til jordbundens indhold af næringsstoffer, sur- hedsgrad eller fugtighed. arterne påvirker også hinanden gen- nem konkurrence, prædation mv. og
har
dermed også indflydelse på udbredelsen. (se også kapitel 1.5.) jordens klima
har
aldrig været stabilt og
har
forandret
sig
gen- nem tiden fra en generelt meget varm klode for 60-70 millioner år siden til en væsentlig koldere verden, der de sidste to millioner år
har
været ken
det
egnet af skiftende istider. et dynamisk og om- skifteligt miljø stiller store krav til de enkelte arter: hvis man ikke er tilpasset store klimaændringer, må man kunne flytte
sig
– eller uddø, som
det
også er sket i fortiden (fx svenning 2003). langt de fleste nulevende arter i europa
har
overlevet istiderne i sydlige områder (refugier), hvor klimaet
har
været tåleligt, og er dernæst fulgt med, da isen trak
sig
tilbage. forskellige arter spredes med forskellig hastighed og nogle så langsomt, at de endnu i dag ikke
har
nået at sprede
sig
så langt nordpå, som klimaet egentlig tilla- der
det
(svenning & skov 2004, normand m.fl. 2011).
det
vil
sig
e, at
det
kan tage adskillige tusinde år for nogle arter fx at bevæge
sig
gennem europa. sådanne spredningsrelaterede faktorer, der skyldes fortidige hændelser og processer, betegnes ofte som hi- storiske faktorer.
det
fremtidige klima? globale klimaændringer
har
stået højt på dagsordenen og
har
præget den politiske debat i danmark såvel som i resten af ver- den gennem de sidste 10 år. men hvor meget ved vi om fremti- dens klima? hvor meget vil
det
forandre
sig
og hvor hurtigt? for bl.a. at kunne besvare
det
spørgsmål blev
det
internationale kli- mapanel (intergovernmental panel on climate change eller ipcc) nedsat i 1988 på initiativ af fn’s verdensorganisation for meteo- rologi (wmo) og fn’s miljøprogram (unep). da klimaudviklingen i høj grad er afhængig af den globale samfundsudvikling, benyt- flemming skov 1 , jens-christian svenning 1 og carsten rahbek 2 1 institut for bioscience, aarhus universitet 2 center for makroøkologi, evolution og klima, biologisk institut, københavns universitet hvordan sikrer vi biodiversiteten under fremtidens klimaforandringer?
til-den-der-74.html