det-til-der-64.html
120407_Danmarks_Natur_2020
65 / 116
danmarks natur frem mod 2020 63 havet set at reetablere tidligere ti
der
s udbredelse, men
der
må for- ventes en betydelig forsinkelse; antagelig flere årtier (markager 2010b, krause-jensen m.fl. 2012). andre havgræsser og makro- alger vil på lignende vis få bedre vilkår, og man må forvente, at or
den
e samlet set vil få en højere biodiversitet. eutrofiering øger også risikoen for iltsvind, som direkte ram- mer bundlevende dyr og planter og formindsker fødegrundla- get for fisk.
der
med kan også de højere trofiske lag, såsom hav- fugle og havpattedyr, blive berørt af eutrofieringen, hvis
der
es fødegrundlag forringes. un
der
iltsvind ophobes
der
sulfid i hav- bun
den
, hvilket ødelægger strukturen og begrænser mulighe-
der
ne for, at
der
kan udvikles et artsrigt bunddyrssamfund.
det
må antages, at en halvering af kvælstoftilførslerne over tid også vil reducere forekomsten af iltsvind i or
den
e samt i de kystnæ- re områ
der
i
det
sydlige bælthav. i de åbne havområ
der
er en forbedring iltforhol
den
e afhængig af en samlet indsats fra lan-
den
de omkring østersøen. hvis klimaet generelt bliver varmere, vil
det
te alt an
det
lige medføre øget iltsvind, og y
der
ligere re- duktioner i næringsstofkoncentrationerne kan blive nødvendige for at begrænse udbredelsen af iltsvind i fremti
den
(hansen & bendtsen 2006, 2009). marine habitater de marine dyre- og plantesamfunds habitater er un
der
foran- dring og generelt i nedgang. stenrevene i de danske farvande har været genstand for et massivt stenfiskeri i forbindelse tidli- gere ti
der
s (1900-1990) råstofindvinding. når stenene bliver er- net, forsvin
der
substratet for de organismer,
der
er tilknyttet
den
hårde bund. nogle stenrev er muligvis helt forsvun
det
, og i andre tilfælde er alle de store fritliggende sten blevet ernet, således at toppen af stenrevene, hvor forhol
den
e for vegetationen er mest favorable, er forsvun
det
(dahl m.fl. 2009). samtidig mindskes
den
siteten i et område være betinget af, at
der
regionalt er tilstræk- keligt store populationer til at sikre
den
nødvendige rekruttering. fordelingen af bunddyr i en del orde og kystnære områ
der
ty
der
på, at
det
sydlige centrale kattegat fungerer som kildeområde for rekrutteringen og
der
med biodiversiteten generelt i de indre danske farvande (josefson & hansen 2004, bendtsen m.fl. 2007). truslerne fra menneskets aktivitet mod biodiversiteten i havet varierer i rum og skal forstås i relation til variationerne i
det
fysiske miljø.
der
er især tre forhold, som truer biodiversiteten: eutrofie- ring, ødelæggelse af habitaterne og ikke bæredygtig udnyttelse af økosystemet (fiskeri, jagt og indsamling). eutrofiering de danske havområ
der
er generelt påvirket negativt af eutrofie- ring pga. udvaskning af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra
det
opdyrkede land. udledningen af næringsstoffer blev omkring seksdoblet op gennem forrige århundrede og toppede midt i 1980’erne. selvom tilførslerne er blevet reduceret, ligger
der
be- tydelig mænger af næringsstoffer i sedimentet, og tilførslerne af kvælstof er stadig ca.
det
tredobbelt af tilførslerne omkring år 1900. en direkte effekt af eutrofiering er, at økosystemet bliver domineret af få opportunistiske arter,
der
er tilpasset et nærings- rigt miljø, på samme måde som
det
kendes fra land. ålegræs var tidligere
den
dominerende plante i danske orde, men arealet med ålegræs er i dag kun få procent af udbredelsen omkring år 1900. ålegræsenge udgør en særlig habitat med en høj diversitet af fisk, fugle og hvirvelløse dyr. men ålegræshabi- taten er følsom for eutrofiering, og beregninger viser, at omkring en halvering af
den
nuværende kvælstoftilførsel er nødvendig for genskabe en god økologisk tilstand i de danske orde og gen- skabe bestan
den
af ålegræs (markager m.fl. 2006, 2008, 2010a, 2010b, sømod m.fl. 2009). på sigt vil reduktionen tillade ålegræs- blan
det
ral- og biogent rev på 15 m dybde ved schultz’s grund i
det
sydvestlige kattegat. revet er dannet af hestemuslinger og småsten. grønne søpindsvin har helt afgræsset stenene for oprette alger, men tilbage er almindelig søanemone, almindelig konk, pighu
der
og skor- peformede kalkindkrusterede rødalger. foto: karsten dahl.
det-der-som-66.html