clausen-fra-til-63.html
120407_Danmarks_Natur_2020
64 / 116
62 kapitel 2.7 indleding de danske havområ
der
er levested for mangfoldige dyre- og plantesamfund, som er knyttet
til
havbunden,
til
de frie vand- masser og
til
den store fø
der
esurse, som havet udgør for fisk og havpattedyr og ikke mindst de millioner af vandfugle som hvert år besøger de danske farvande for at yngle, raste eller overvintre. områ
det
,
der
strækker sig fra den centrale nordsø og skagerrak
til
den vestlige østersø er karakteriseret ved stærke gradienter i saltholdighed og lagdeling, som sammen med varierende bund- forhold skaber en række meget forskelligartede miljøer (se kapi- tel 1.5). de danske havområ
der
kan inddeles i tre typer: 1) åbne områ
der
med stor vanddybde (fx nordsøen, østlige kattegat og den vestlige østersø); 2) åbne områ
der
hvor vanddybden er lave- re, og
der
er tæt kontakt
til
kysten, fx bælthavet og
det
sydfynske øhav; og 3) orde hvor
der
sjældent er lagdeling og vanddybden ofte kun er få meter. de danske havområ
der
udgør en del af verdens største brak- vandsområde, og økosystemet er på mange må
der
unikt globalt set.
det
hænger bl.a. sammen med, at de danske farvande udgør et stort, relativt lavvan
det
’strømsted’ mellem et af verdens stør- ste indhave, østersøen, og
det
åbne atlanterhav, og at
det
oftest er isfrit om vinteren. samtidig er havet en vigtig del af vores kul- tur og historie. en beskyttelse og genopretning af biodiversiteten i havet er
der
for både en national og international forpligtelse, som påhviler danmark. traditionelt har vi mest udnyttet havets fiskeresurser og råstof- fer som sten og grus. i dag udgør havet også en vigtig rekrea- tiv resurse, og her spiller biodiversiteten over og un
der
havets overflade en stor rolle. traditionelt har havet været ’frit’ med få restriktioner på sejlads. i nutiden og fremover skærpes konkur- rencen om pladsen på havet
til
fiskeri, faste installationer som havvindmølleparker og broer, rekreative områ
der
, trafik mm. be- skyttelsen af de marine habitater og biodiversiteten bliver
der
for en nødvendig og central del af fremtidens arealplanlægning. fordeling af biodiversiteten saltholdigheden har stor betydning for den naturlige fordeling af biodiversiteten. man fin
der
generelt flest arter ved høje salthol- dighe
der
(remane 1934), og
der
ses således en faldende artsrig- dom af både bunddyr, fisk og makroalger ind gennem de indre danske farvande. fal
det
i fiskediversiteten kompenseres dog del- vist af
til
stedeværelsen af ferskvandsfisk i de brakke områ
der
. ud over variationerne i van
det
s saltholdighed, så by
der
havbunden i de danske farvande på så forskelligartede habitater som lavvan- dede områ
der
med vegetationsdækket bund, stenrev, områ
der
med kalksøjler og dybe områ
der
med blødt mud
der
. hver især rummer disse leveste
der
karakteristiske dyre- og plantesamfund. et an
det
forhold,
der
spiller en rolle for fordelingen af biodiver- siteten, er den spredning,
der
sker, når organismerne transporte- res med havstrømmene.
det
er kun større dyr,
der
kan bevæge sig uafhængigt af havstrømmene over større afstande og aktivt opsøge
der
es leveste
der
. mindre organismer i de frie vandmasser er planktoniske og transporteres mere eller mindre passivt med havstrømmene.
det
gæl
der
for fiskelarver og sporestadierne af makroalgevegetationen på bunden, og
det
gæl
der
for største- delen af bunddyrssamfun
det
,
der
har planktoniske larvestadier, som varer fra få dage
til
måne
der
, inden de bundfæl
der
sig og bliver mere stedfaste voksne indivi
der
. opretholdelsen af biodiversiteten på havbunden forudsætter, at
der
hele tiden sker en rekruttering
til
samfun
det
, og her kan mængden af larver i planktonet være begrænsende (thorson 1966). i forhold
til
beskyttelsen af bundens biodiversitet er
det
vigtigt at holde sig for øje, at selvom biodiversitet på bunden i høj grad afspejler
det
lokale miljø, så kan opretholdelsen af biodiver- hvordan sikrer vi havets biodiversitet? jørgen l.s. hansen 1 , stiig markager 1 , peter rask møller 2 , ib krag petersen 1 , rasmus due nielsen 1 og signe sveegaard 2 1 institut for bioscience, aarhus universitet 2 statens naturhistoriske museum, københavns universitet
det-der-den-65.html