det-der-den-65.html
120407_Danmarks_Natur_2020
66 / 116
64 kapitel 2.7 dyresamfund (widdicombe m.fl. 2004). herudover overlapper områ
det
,
som
trawles intensivt (pommer 2011), med
det
område i
det
centrale kattegat,
der
antages at spille en vigtig rolle for re- krutteringen af dyr og planter i de kystnære områ
der
(josefson & hansen 2004).
det
samlede areal,
der
på nuværende tidspunkt er omfattet af natura 2000-beskytelsen, er 18 % af danmarks samlede hav- areal,
som
der
med lever op til nagoya-målet om beskyttelse af minimum 10 %. men
det
må pointeres, at disse områ
der
ikke udgør et repræsentativt udsnit af de marine habitater i de dan- ske farvande.
der
vil være behov for at udvide beskyttelse
som
- rå
der
ne til også at omfatte biodiversiteten på sedimentbunden. her vil
det
være relevant at forbyde trawling i et eller flere sam- menhængende områ
der
i
det
sydlige og centrale kattegat. i den nordlige del af øresund, hvor
der
i lang tid har eksisteret et trawl- forbud pga. trafiksikkerhed, er biodiversiteten relativ høj.
det
te områ
det
har dog et begrænset areal og ligger hydrologisk set mere isoleret end kattegat. behovet for sammenhængende be- skyttelse
som
rå
der
af sedimentbunden kan tilgodeses ved opret- telsen af marine nationalparker eller udvidelse af de udpegede habitatområ
der
. fisk og fiskeri af de ca. 220 marine fiskearter i danske farvande (carl m.fl. 2004) er
det
generelt kun de ca. 30 kommercielle arters status,
der
følges nøje. resten af fiskebiodiversiteten er
der
meget begrænset eller slet inden viden om. i projektet atlas over danske saltvandsfisk (www.fiskeatlas.dk) sammenstilles vores viden om den samlede fiskediversitet. dog er mange arters status endnu ikke vur
der
et, og manglende viden vil umuliggøre en egentlig statusevalu- ering. de marine fiskearter er
der
for endnu ikke rødlistevur
der
et. et problem for forståelsen af den samlede biodiversitet er, at familier med nærtbeslægtede arter i mange tilfælde ikke artsbe- stemmes korrekt. eksempelvis kendes fordelingen af de fire al- mindelige arter af tobiser ikke, selvom de samlet set var den øko- nomisk vigtigste ressource i dansk fiskeri i 2010 (warnar 2011).
det
samme gæl
der
en lang række andre arter, fx rokker,
som
heller ikke artsbestemmes i fiskeriforvaltningen. man kan
der
for hævde, at en væsentlig trussel mod fiskediversiteten er mang- lende viden om de fleste arters status.
det
nationale fiskeatlas vil være et oplagt virkemiddel til kontinuerligt at samle den eksiste- rende viden om de enkelte arter og habitater og lægge
det
te til grund for forvaltningen af de arter,
der
ikke dækkes af konventio- nelle un
der
søgelser (carl & møller 2010). landingerne af hovedparten af de kommercielt udnyttede fi- skearter er fal
det
markant de seneste 10 år (naturerhvervstyrel- sen, ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri). selvom de fleste af arterne ikke er i direkte fare for at uddø, er
det
et stort samfundsproblem, at bestandene ikke forvaltes bæredygtigt. især arter,
der
vandrer op i ferskvand (laks, stører og ål), samt store, lang
som
t voksende arter
som
hajer og rokker, er kritisk tru- ede. på trods af, at disse arter er un
der
lagt fredninger og kvoter, er de gået kraftigt tilbage formodentligt pga. habitatødelæggel- ser, eutrofiering og overfiskeri. totalfredninger af de meste tru- ede arter, forbud mod udsmid,
som
bl.a. er indført i norge, samt udpegning af større fiskerifri ’no-take’-zoner vil givet hjælpe på disse problemer. strukturelle heterogenitet,
som
er særegen ved stenrev, når de stenansamlinger,
der
rager op og skaber særlige leveste
der
som
huler mm., fiskes væk (dahl m.fl. 2001, 2003). de største sten har muligvis også bidraget til at beskytte områ
der
mod trawling. ef- ter at stenfiskeriet gradvist ophørte omkring år 2000 og helt blev forbudt i 2010, kan trawlfiskeriet efterfølgende have medført y
der
ligere ødelæggelse af stenrevshabitaterne. beskyttelse af stenrevenes biodiversitet kræver naturligvis, at de sten og de strukturer,
der
er tilbage, beskyttes, men herudover kan reetablering af stenrev ved kunstig udlægning af sten blive nødvendig, således
som
det
forsøgsvis praktiseres i
det
nordlige kattegat ved læsø trindel (dahl m.fl. 2009). supplerende tiltag kan eventuelt iværksættes i forbindelse med offshore konstruk- tioner af havvindmølleparker. sådanne konstruktioner virker
som
kunstige rev og kan forøge biodiversiteten lokalt med arter,
der
normalt findes på stenrev (wilhelmsson & malm 2008). her vil
det
være muligt at vælge materialer og design af de un
der
søiske dele, så
det
min
der
mest muligt om naturlige stenrev. sådanne habitatskabende modifikationer må formodes at være relativt billige, og da denne type af anlæg bliver stadigt mere alminde- lige, kan effekten på biodiversiteten blive betydende. herudover vil beskyttelsen af de kunstige rev være nemmere, da vindmølle- parkerne i forvejen fordrer restriktioner i arealanvendelsen (trafik, fiskeri mm). andre typer af offshoreanlæg (fx broer, havne, plat- forme osv.) kan på tilsvarende vis modificeres, så
der
skabes nye habitater,
der
er så naturtro
som
muligt. fiskeri med slæbende redskaber
som
skrabning efter blåmus- linger forstyrrer og erner hårdt substrat. langtidseffekter kan undgås ved genudlægning af de sten og skaller,
som
skrabes op. men så længe fiskeriet foregår, forhindres en naturlige etablering og udvikling af bundens dyre- og plantesamfund, og områ
det
s biodiversitet vil være unaturligt lav. naturgenopretning med udlægning af sten bør
der
for kombineres med trawlforbud. på blan
det
sedimentbund er
det
især ålegræshabitaten,
der
er truet af trawling. den ødelægger eksisterende bevoksninger og forhin- drer, at nye etableres. enhver form for fiskeri med bundslæbende redskaber på lavt vand bør
der
for ikke foregå i ålegræssets nuvæ- rende udbredelse
som
råde og ej heller i områ
der
med potentiale for ålegræs (fx historisk dokumenteret).
det
vil i de fleste orde være på dyb
der
lavere end 5-10 m. i de åbne farvande foregår intensiv trawling på sedimentbund, specielt i de dybere dele af
det
centrale kattegat (nilsson & zieg- ler 2007), hvor nogle områ
der
bliver overstrøget af redskaber ad- skillige gange om året. biodiversiteten på sedimentbunden har været faldende i en årrække, og i kattegat har nedgangen væ- ret markant (josefson & hansen 2010). i 2008 fandt man således kun ca.
det
halve af
det
antal arter,
som
man kunne finde i en tilsvarende prøve 15 år tidligere (josefson & hansen 2010).
der
er dog ikke foretaget analyser,
der
dokumenterer en direkte sam- menhæng mellem den faldende biodiversitet og den intensive trawl-aktivitet i områ
det
, men andre ste
der
er
det
dokumenteret, at diversiteten går ned ved gentagen trawling.
det
er naturligt nok de organismer,
der
rager op og lever tæt på sedimentoverfladen, samt arter med lang
som
vækst,
der
er mest føl
som
me. nogle af de særligt føl
som
me arter
som
fx sø- pindsvin er samtidig arter,
der
skaber heterogenitet i sedimen- tet og
der
med bidrager til, at sedimentet kan rumme et artsrigt
danske-den-farvande-67.html