den-beskyttelse-der-101.html
120407_Danmarks_Natur_2020
102 / 116
100 kapitel 3.3 ikke meget menneskekundskab
til
for at forudsige, at ejeren vil gøre sit
til
, at den spidssnudede frø forsvin
der
og ikke fremover ven
der
til
bage. så når
der
i § 29a er vedtaget en streng beskyt- telsesordning uden erstatning, kan det meget vel ende med, at det er beskyttelsen af biodiversiteten,
der
betaler prisen. og når vand- og natura 2000-planerne alene indehol
der
luftige betragt- ninger om instrumenter som skal sikre beskyttelsen, men viger uden om de ubehagelige spørgsmål, er det igen en udsættelse af de ubehagelige svar
til
en ukendt fremtid. konklusion så nej,
der
er ingen hurtige genveje
til
at beskytte biodiversite- ten. det kræver langsigtede og stabile løsninger. i dag er vi tak- nemmelige, fordi vore forfædre efter tabet af den danske flåde un
der
napoleonskrigene vedtog skovfredningsloven og plan- tede træer, som først her knap 200 år efter er klar
til
fældning. her rækker hverdagens politiske hovsa-løsninger ikke langt. den hidtidige erfaring ty
der
også på, at det ikke er en farbar vej med nye specialregler for skove, vådområ
der
, havet eller andre af de aspekter, som er belyst i kapitlerne i del 2.
der
er mange nyttige ideer, men hvis de ikke skal ende med at gøre mere skade end gavn, skal de netop ikke anvendes fragmentarisk, men bør indgå i en samlet reform,
der
sigter mod en sammenhængende retlig ramme for en langsigtet beskyttelse af biodiversitet i danmark. referencer anker, h.t. 2006: naturbeskyttelseslovgivningen. side 337-462 i e.m. basse (red.): miljøretten 2, djøf-forlag. kammeradvokaten 2002: responsum om implementering af habitatdirekti- vet i dansk ret. – kammeradvokaten. kammeradvokaten 2010a: notat af 5/7 2010 om erfaringer med husdyrgod- kendelsesloven. – kammeradvokaten. kammeradvokaten 2010b: notat af 24/9 2010 om referenceanalyse af eu-ret- lige ramemr for regulering af husdyrbrug. – kammeradvokaten. koester, v 1998a: mere om eu’s beskyttelse af vilde fugle. – ugeskrift for rets- væsen 1998b: 75-85. koester, v. 1998b: duplik om fuglebeskyttelse. – ugeskrift for retsvæsen 1998b: 345-347. koester, v. 2009: naturbeskyttelsesloven med kommentarer. – djøf forlag. koester, v. 2011: nagoya-protokollen om genetiske ressourcer. – juristen 2011: 106-118. moe, m. 2007: miljøret – miljøbeskyttelse (6. udg.). – forlaget thomson.
pagh
, p. 1997: eu’s beskyttelse af vilde fugle og fisk: indgribende betydning for arealanvendelsen. – ugeskrift for retsvæsen 1997b: 511-523.
pagh
, p. 1998: replik om fuglebeskyttelse. – ugeskrift for retsvæsen 1998b: 182-185.
pagh
, p. 2001: responsum
til
naturrådet om dansk gennemførelse af habitat- direktivet artikel 6. – naturrådet.
pagh
, p. 2005: bestemmer ejeren eller den spidssnudede frø. – ugeskrift for retsvæsen 2005b: 25-32.
pagh
, p. 2006: nye ef-domme om naturbeskyttelse og åbningsskrivelse mod danmark. – tidsskrift for miljø 2006: 494-499.
pagh
, p. 2006a: lærebog i miljørettens almindelige del. – djøf forlag.
pagh
, p. 2006b: eu’s institutionelle ramme og betydning. side 195-282 i e.m. basse (red.): miljøretten 1. – djøf forlag.
pagh
, p. 2008: nye ef-domme om fuglebeskyttelse kræver ændret dansk lov- givning. – tidsskrift for miljø 2008: 67-77.
pagh
, p. 2010: nye ef-domme om beskyttelse af natura 2000 områ
der
mod bestående virksomhed. – tidsskrift for miljø 2010: 154-160.
pagh
, p. 2010: hvornår mener miljøklagenævnet vvm-direktivet har direkte effekt – kommentar
til
nævnets praksis i husdyrbrugssager. – tidsskrift for miljø 2010: 493-503.
pagh
, p. 2011: om direkte effekt af søgsmålsadgang efter århus-konventio- nen. – tidsskrift for miljø 2011: 178-187. revsbech, k. & a. puggaard 2008: lærebog i miljøret (4. udg.). – djøf forlag. mens fredning, plejeaftaler og
til
dels også § 3-beskyttelsen er todimensional.
til
svarende går den tidsmæssige udstrækning af eu’s beskyttelse vi
der
e end de gamle danske regler, da beskyt- telsen også omfatter hid
til
lovlige aktiviteter. eu-reglerne har
til
lige udbygget den forebyggende beskyttelse med særlige for- udgående un
der
søgelseskrav. for natura 2000-områ
der
kræves konsekvensvur
der
ing af ethvert projekts mulige påvirkning på området, medmindre en væsentlig skadelig virkning på forhånd helt kan udelukkes. selv om beskyttelsen kan fraviges af hensyn
til
bydende nødvendige samfundshensyn, når
der
ikke er alter- nativer, kræver en sådan fravigelse, at
der
er gennemført en kon- sekvensvur
der
ing af det ansøgte projekts påvirkning af natura 2000-området, at
der
ikke er alternativer, at
der
iværksættes kom- penserende foranstaltninger, og at kommissionen un
der
rettes og ved en udtalelse accepterer indgrebet. samlet kendetegnes eu’s beskyttelse af biodiversitet ved, at det er økologiske kriterier,
der
afgør, hvad
der
beskyttes, hvor fravigelsen af beskyttelsen er un
der
givet strenge procedurer, ri- sikovur
der
ing og faste retlige kriterier. i sammenligning hermed ligner den traditionelle danske
til
gang
til
beskyttelse af biodiver- sitet en slags hjallerup marked, hvor beskyttelse og fravigelse af beskyttelsen af biodiversitet fly
der
sammen i en slags forhand- lingskultur. mens en sådan købslåen er en velegnet retlig ramme for hjallerup markeds behov for hurtig omsætning, er den uegnet
til
at beskytte biodiversitet,
der
har brug for langsigtede og ved- varende løsninger. det danske regelkaos den danske
til
gang
til
beskyttelse af biodiversitet er samtidig en del af forklaringen på, at vi er endt i et sådant regelkaos, at
der
næppe findes myndighe
der
,
der
har fuldt overblik over relevante ordninger, og hvornår de skal anvendes. de mange og modstri- dende regler er resultatet af, at de gamle regler bevares, eu-regler implementeres og diverse mærkesager har
der
es egen lille plads hist og pist i lovgivningen. de praktiske konsekvenser ses bl.a. i de mange husdyrbrugssager,
der
i stort tal påklages
til
natur- og miljøklagenævnet og en
der
med hjemvisning – ofte fordi de skadelige virkninger på natura 2000-områ
der
eller anden beskyt- tet natur ikke er
til
strækkelig belyst grundet kommunernes mis- forståelser af regelgrundlaget. 5 usikkerheden om retss
til
lingen udsætter nødvendige investeringer i forureningsbegrænsende
til
tag, hvilket både rammer erhverv og natur. miljøministeriet har lovet, det skulle blive bedre med de kom- mende vand- og natura 2000-planer,
der
skulle sikre en langsigtet stabil og forudsigelig
til
gang
til
naturbeskyttelse. sådan forhol
der
det sig ikke. de planer,
der
har været i høring, ligner mere politisk spin med anprisning af egen fortræffelighed frem for alvorligt gennemtænkte løsninger på, hvordan biodiversiteten beskyttes, og hvordan man sørger for, at byrden ved beskyttelsen ikke ram- mer enkelte urimelig hårdt. det må i denne sammenhæng erin- dres, at hvis en streng beskyttelse af naturen rammer vilkårligt, er
der
ingen grund
til
at tro, at den virker; snarere tværtimod. hvis fx en ejer,
der
netop har investeret i en byggegrund, opdager, at den spidssnudede frø har taget ophold på ejendommen, kan natur- beskyttelseslovens § 29a betyde, at
der
ikke kan bygges.
der
skal 5 se kammeradvokaten (2010a, 2010b) og
pagh
(2010).
biodiversitet-universitet-danmarks-103.html