til-det-efter-100.html
120407_Danmarks_Natur_2020
101 / 116
danmarks natur frem mod 2020 99 retlig kontekst erne for, hvad
der
beskyttes, og for hvornår
beskyttelse
n skal fra- viges. efter eu-reglerne er
der
to former for
beskyttelse
af leveste-
der
.
den
ene er
den
specielle
beskyttelse
af natura 2000-områ
der
, hvis udlægning og afgrænsning alene bestemmes af økologiske kriterier, og hvor det er ulovligt at inddrage samfundsøkonomi- ske eller rekreative hensyn, jf. sag c-44/95.
den
an
den
form for
beskyttelse
er
den
generelle
beskyttelse
af beskyttede arters le- veste
der
, hvor det er
den
spidssnudede frøs og andre bilag iv-ar- ters ’valg’ af leve- og ynglested,
der
bestemmer, om et område er beskyttet, hvilket i sidste ende kan forhindre et byggeri. til sam- menligning beror fredning og plejeaftaler på samfundsøkonomi- ske hensyn, mens § 3-
beskyttelse
n i mindre udstrækning åbner plads for sådanne hensyn. også
den
geografiske
beskyttelse
er forskellig. eu’s krav til
beskyttelse
gæl
der
u
den
forskel på, om en potentiel skadevol-
den
de aktivitet sker u
den
for eller in
den
for det beskyttede areal, forsvares med, at landbruget ikke var særlig industrialiseret, hvor- for rådighedsbegrænsningernes geografiske udstrækning som udgangspunkt kun omfattede
den
beskyttede biotops område. indførelsen af plejeaftaler i 1989 var udtryk for en erkendelse af, at forbud ikke er tilstrækkeligt, og at naturpleje også kan kræve aktive positive bevaringsforanstaltninger, hvorfor
der
blev indført regler om plejeaftaler, hvor ejeren mod betaling fra staten påta- ger sig en forpligtelse til bestemte foranstaltninger for at bevare naturen. fælles for alle tre gamle ordninger var og er, at
den
kon- krete beslutning om
beskyttelse
beror på en bre
der
e samfunds- mæssig afvejning, hvori bl.a. indgår samfundsøkonomiske, privat- økonomiske og rekreative hensyn som offentlighe
den
s adgang. implementeringen af eu-reglerne i dansk ret konfronteres
den
’gamle’ danske tilgang til natur
beskyttelse
med eu-direktiverne, er forskellen slående. dette gæl
der
både kriteri- overdrev er nogen af de blomster- rigeste naturtyper i danmark, her med hulkravet kodriver, kornet stenbræk, mark-frytle, krat- viol og sand-mæl- kebøtte.
der-til-pagh-102.html