det-har-til-18.html
Friskolebladet
19 / 38
det hører
til
sjældenhe
der
ne, at personen,
som
s
til
ler op
til
interview, medbringer sirligt forberedte, håndskrevne notater. men ikke i
til
fældet oliver nielsen. »måske er det min baggrund
som
ingeniør,
der
gør, at jeg gerne vil huske de vigtige detaljer og pointer så præ- cist
som
muligt,« smiler han selverkendende, da vi tager plads ved det store konferencebord i mødelokalet hos hans arbejdsplads, tencate advanced armour roshield a/s i vissenbjerg på fyn.
til
en snak om, hvad
der
i grun- den kom ud af en tur i hele friskolemøllen, nærmere be- stemt 10 år på odense friskole. oliver nielsen la
der
flygtigt øjnene løbe over papiret med stikord. ét ord har fået en linje helt for sig selv samt en fed un
der
stregning og et udråbstegn: »saxo-operaen!« »jeg ved faktisk ikke, hvem det var,
som
fandt på den afsindige ide, nemlig at lave en ambitiøs opsætning – en opera intet mindre! – over saxos danmarkskrønike. det var på mange må
der
et vanvittigt projekt, men for mig står saxo-operaen i dag
som
et billede på, hvad en skole kan formå, hvis den ellers lykkes med at frigive energi
til
engagement og dedikation,«siger oliver nielsen,
som
for- lod odense friskole i milleniumåret 2000. året før var han blandt de godt 500 elever,
som
på tværs af samtlige skolens årgange kastede sig over arbej- det med opsætningen af saxo-operaen. et arbejde,
der
blandt andet involverede professionel konsulentbistand fra odense teater, fores
til
linger i odense teaterhus og en lærergruppe,
som
brugte oceaner af fritimer,
der
rakte langt ud over den almindelige arbejdstid. »det var satset. en megachance. men samtidig udtryk for et befriende overskud – dét,
som
samfundet skriger på. vi har brug for, at
der
ind imellem er nogen,
som
tør tænke skæve tanker. at
der
er nogen,
som
tør tage en chance – så er mediet eller udtrykket egentlig un
der
ord- net,« siger oliver nielsen. han var ikke en af de elever,
der
skød pegefingeren
til
himmels, da
der
skulle uddeles hovedroller
til
saxo- social pakke i rygsækken operaen. han befandt sig fint med at være en forholdsvis usynlig del af en den store gruppe af lærere og elever,
som
i fællesskab arbejdede frem mod et fælles mål. og i dag, hvor oliver nielsen arbej
der
som
project manager i en ingeniørvirk
som
hed, er det en erfaring, han dagligt trækker på. virk
som
heden udvikler og pro- ducerer skudsikker beskyttelse
til
biler, skibe og menne- sker. et arbejde,
der
ofte bringer oliver nielsen i be- røring med eksempelvis myndighedspersoner eller folk fra andre kulturer. »det vigtigste,
som
jeg fik ud af friskolen – ud over blikket for at turde satse – var evnen
til
at arbejde sam- men med andre. gruppearbejdet blev dyrket i stor s
til
i 1990erne på odense friskole. og ind imellem hang det os ud af halsen. men jeg fik en social pakke med i ryg- sækken,
som
handler om at have øje for, at man sagtens kan få folk
til
at arbejde frem mod et fælles mål, selv om de involveredes indgang
til
arbejdet er forskellig,« siger oliver nielsen. på papiret med interview-noter står
der
også »forholdet
til
autoriteter«
som
et særligt udbytte fra tiden i friskolen. et forhold, oliver nielsen først rigtig blev opmærk
som
på, da han kom i gymnasiet. her fik han pludselig nogle nye klassekammerater,
som
havde et ganske an
der
ledes forhold
til
læreren bag kate
der
et. »på odense friskole havde jeg været vant
til
at betrag- te læreren
som
en autoritet,
som
vi elever samtidig hav- de et næsten kammeratligt forhold
til
,
der
rakte ud over det rent faglige. sagt an
der
ledes: hvis læreren var vred, var vi
som
oftest bevidste om, at vreden havde en årsag, og at læreren faktisk stod her med et formål. dét autori- tetsforhold blev fuldstændig mudret, da jeg kom i gym- nasiet,« fortæller oliver nielsen og uddyber: »en del af mine nye klassekammerater kom
til
synela- dende fra en skolekultur, hvor læreren i en vis forstand blev opfattet
som
en,
der
var sat i verden for at genere eleverne. et fjendebillede af læreren
som
autoritet,
som
ingen fjende bag kate
der
et man må aldrig opgive at tage en chance… oliver nielsen glemmer ikke det intense samarbejde mellem lærere og elever, da odense friskole opsatte en stors
til
et opera. »det var satset. men samtidig udtryk for et befriende overskud – dét,
som
samfundet skriger på«, siger han i dag af peter borberg & thorsten asbjørn lauritsen erfaret læring: ny artikelserie sætter fokus på elever,
som
forlod fri- skolen for 10-20 år siden. hvor er eleverne i dag? hvor meget fyl
der
fri- skolen i
der
es bevidsthed? og har friskolen anno 2010 noget at lære af de tidligere elever,
som
i dag er blevet voksne…? 19
det-som-med-20.html
