med-det-hun-34.html
Friskolebladet
35 / 38
en skoledreng gik ofte ud på æble- eller pæreskud. når
han
var træt af skolens tugt, stjal
han
en masse herlig frugt. når
han
var træt -
det
var
han
tit - af pegepind og tavlekridt, af rettelser og viskelær, så kravled
han
i høje trær. der
han
g
han
så og plyndred dem og tog en masse frugter hjem.
han
s nabos træer bar vældig smukt, og
han
fik lommen fuld af frugt.
han
s nabo kom og fandt ham der, imens
han
plyndred havens trær. og næppe fik
han
drengen ned, før
han
blev usandsynlig vred debat: skoledrengen,
den
stuelærde og haveejeren d enne la fontaine-fabel er over 300 år gammel; men
den
kunne sagtens være skrevet i dag.
den
min- der jo en del om
den
gamle molbo- historie med storken i kornet, hvor de behjertede forsøg på at forhindre fug- len i at træde kornet ned gik så grue- lig galt, høsten blev fuldstændig øde- lagt af de ikke mindre end otte mand, der bar hyr
den
ind over marken, fordi
han
med sine store støvler truede med at ødelægge afgrøderne. for ti
den
trampes der godt og grun- digt rundt på de pædagogiske marker, hør blot her: for nylig sendte statsministeren en og sendte læreren besked. og læreren kom stor og bred og slæbte hele klassen med.
han
holdt en tale, som var lang og viste dem, hvor frugten
han
g.
han
s tale
den
blev ved og ved … - de tramped rundt i havens bed og trådte man
den
s blomster ned. mens alt blev pædagogisk sagt, blev havens bede ødelagt. en pædagog med mange ord, som tramper rundt i
det
,
han
tror er pædagogisk sammenhæng, er værre end en skoledreng! la fontaine: fabler gendigtet af jo
han
nes møllehave hel kommission ud på
den
pædagogi- ske mark for at undersøge, hvordan
den
danske skole kan blive "ver
den
s bedste". som om skole var en olym- pisk disciplin: hvem tager tid? bruger alle samme outfit? er målet
det
sam- me? og sådan kunne man blive ved. man kunne jo spørge, om ikke
det
er ligegyldigt, om vi er nummer 1 el- ler nummer 243, hvis ellers skolen var et sted, hvor livet (og ikke kun er- hvervslivet) fremmedes. men statsministerens kommission med de berømte 360 grader vidste nok, hvad samme statsminister ønske- de: færre og større skoler, flere tests (udformet af erhvervslivet), en akade- misk læreruddannelse. og mere af samme skuffe. sådan er
det
med kommissioner:
det
første de gør, er at finde ud af, hvad opdragsgiveren ønsker. og
det
viser de så, absolut vi
den
skabeligt, na- turligvis. for i
det
te land sidder en hærskare af "eksperter", som synes at vide bed- re. de går ud fra
den
fejlagtige anta- gelse, at undervisning kan reduceres til et spørgsmål om input og output: de hævder, at
det
er muligt at instru- mentalisere undervisning, så
det
til en- hver tid er muligt at se, hvad der kom- mer ud af
den
.
det
er begrundelsen for de mange tests, der rider skolen som en mare. sådan kunne man tage de forskelli- ge kommissioners forslag et for et og vise, at de hviler på en fuldstændig for- kvaklet opfattelse af, hvad skole er. "skole" er græsk og betyder "fri tid". men kommissionerne vil spænde sko- len for
den
store korporative vogn, til- synela
den
de til gavn for erhvervslivet; men dybest set ikke til gavn for no- gen.
den
ne molbohistorie synes at kun- ne blive ved i
det
uendelige.
det
bli- ver spæn
den
de at se, hvor mange blomsterbede og kornmarker, der bli- ver trampet ned i
den
kommende tid. stephen mønsted forhv. gymnasie- og højskolelærer 35
det-har-ikke-36.html
