det-som-den-19.html
REFLEKTIONER 2019
20 / 52
mahatma gandhi, at
det
kun er i tjeneste for andre, at vi virkelig fin
der
os selv. victor frankl, den frem- trædende neurolog, psykiater og koncentrationslejr overlevende sagde, at selvrealisering kun er mulig som en bivirkning af at overskride os selv [23].
det
er med andre ord ikke forfølgelsen af lykke i sig selv,
der
er vigtig (og un
der
søgelser synes faktisk at vise, at fokus på lykke i sig selv, har tendens
til
at gøre os mindre glade [24, 25]).
det
er snarere tjenesten
til
andre eller verden omkring os,
der
som en bivirkning giver os gaven at være glade og
til
fredse. hvis
der
er et centralt tema i grundtvigs skrifter, er
det
kærligheden.
det
at give. at være noget for hin- anden og verden omkring os ? "hjertelighed". disse udtryk: "kærlighed", "at give" eller "at være noget for andre" bety
der
naturligvis ikke helt
det
samme. men
det
gør de alligevel i forhold
til
det
, som er beskrevet ind
til
vi
der
e med hensyn
til
, hvad
der
gør os sunde og glade ud fra et beviseligt perspektiv. disse udtryk peger alle på en universel visdom,
der
har at gøre med vores trivsel:
det
universelle, menneskelige princip, at
det
kun er ved at række ud over os selv, at vi bliver opfyldt som mennesker. eller som grundtvig [26] synes at sige
det
: kærlighed, at give, at være noget for andre ? disse er i sandhed "livets rod". demokratisk livsoplysning grundtvig
til
bragte sit modne liv med at argu- mentere for, at et demokratisk samfund først og fremmest har brug for en uddannelse,
der
oplyser om fundamentet for hvad
det
bety
der
at være et bevidst menneske i en social sammenhæng. for grundtvig var de to største ?en
der
til
demokrati uvidenhed og egoisme ? de eksakte modsætninger af visdom og
det
meningsfulde liv, som
det
er be- skrevet her. som sådan, er grundtvigs uddannelse
til
demokrati stadig svaret på at ændre verden
til
det
bedre. en sådan uddannelse ser også ud
til
at være den eneste måde at imødekomme verdens proble- mer på lang sigt. love mod egoistiske handlinger begået mod menneskeheden og miljøet er nødven- dige for at håndtere umiddelbare årsager og virknin- ger.
det
er imidlertid kun gennem en uddannelse
til
demokrati, at vi kan ændre årsagerne
til
egoistisk adfærd, eftersom
det
er kun gennem en ændring i gennemsnitsbevidstheden hos mennesker og natio- ner, at vi virkelig ændrer langsigtet adfærd. man kan naturligvis spørge, hvad
der
menes med udtrykket "bevidsthed", og faktisk er psykologien ikke enig i, at en sådan ting eksisterer. men i lyset af
det
meningsfulde liv, som
det
er beskrevet her, kan bevidsthed defineres så simpelt som vores evne
til
at være opmærksom på os selv, som eksistenser i et netværk af indbyrdes forbundne, sociale og natur- lige økologier, samt
det
at være opmærksom på konsekvenserne af vores handlinger på disse økolo- gier [27, 28]. hvorvidt vores bevidsthed overskri
der
døden, er ikke relevant i denne sammenhæng.
det
te havde heller ikke betydning for grundtvigs argu- ment for demokratisk livsoplysning. hans ideer blev
til
i en kristen-romantisk sammenhæng, og hans personlige forhold
til
guddommelighed var vigtigt for ham personligt, men hans modne skrifter un
der
- stregede, at spørgsmålet om guddommelighed og religion i sidste ende er et personligt anliggende.
det
demokratiske spørgsmål bør dog ikke være
det
. "jeg er ikke fri, før du er
det
. min frihed begyn
der
ved din frihed" [29].
det
er først, når vi er ude af denne kategoriforvirring ? mellem hvad
der
er "demokratisk ånd" og hvad
der
er "religiøs ånd" ? at vi ikke behøver at bruge tid på at tale forbi hinanden. når vi forstår, at
det
at være "et helt menneske", eller at "
det
er godt at passe på hinanden", har et evidensbaseret grundlag baseret på, hvad
der
er universalt godt for vores sundhed og trivsel, så har vi også en bedre chance for mødes i en fælles forståelse, for at
der
er mere,
der
forener os end
der
skiller os ad som mennesker ? uanset vores ideologiske holdninger.
det
man også er nødt
til
at erkende er, at man kun skal åbne en avis, for a vide, at
der
er hårdt brug for en sådan demokratisk livsoplys- ning for at øge vores globale bevidsthed og visdom. vores mo
der
ne gåde forskningen bekræfter, at når vi giver, bliver vi sun
der
e og gla
der
e, og når vi er sunde og glade, så ønsker vi at give mere [30].
der
opstår en positiv forstærkningsspiral. men hvis
det
te er
til
fæl
det
, er
det
nærliggende at spørge, hvordan
det
kan være, at vi har sendt folk
til
månen, men stadig har svært ved at ikke spise for meget chokoladekage, i bedste
til
fælde, og i værste
til
fælde, har svært ved at leve i harmoni med hinanden og naturen. hvis
det
er så universelt sundt at give, kan vi også forundres over, hvorfor så få taler om at revolutionere uddannelse i dag ved at forbedre pædagogikken, læseplanerne og børns velbefindende igennem en sådan viden [31].
det
korte svar
til
disse spørgsmål er måske at
der
, globalt set, eksisterer en manglende, kollektiv 18 | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 9 | h v o r l e v e n d e e r g r u n d t v i g s o r d ?
det-til-der-21.html