det-som-den-18.html
REFLEKTIONER 2019
19 / 52
uddannelsessystem har været med til at opbygge et af ver
den
s mest anerkendte velfærdssamfund? [2-4]
det
store spørgsmål er så, om
det
er muligt at frem- lægge et moderne, evi
den
sbaseret argument for grundtvigs oprindelige begreber, og samtidig hjælpe undervisere med at bedre forstå, hvordan man ud- folder hans store ideer i
det
moderne klasseværelse. at løse
det
te spørgsmål er afgørende, fordi deri lig- ger forsvaret for, ikke kun frie skolers eksistens, men muligvis også for de principper, der ligger til grund for, hvad der kan gavne os alle, individuelt og kollek- tivt.
det
, vi har brug for, er en slags opdatering i
den
måde, hvorpå vi kommunikerer, værdsætter og an- vender grundtvigske ideer, så vi kan løse nogle af de moderne udfordringer, vi står over for, og vi har brug for
det
på et forklarende såvel
som
på et praktisk niveau. man kan sige at vi har brug for en "grundtvig 2.0" ? en vi
den
der forbinder prikkerne fra forskellige forskning
som
råder, og dermed belyser fordelene ved ikke kun i et "oplevelsesperspektiv" for undervisere, men også fra et evi
den
sbaseret perspektiv i vores stadigt mere resultatorienterede samfund. chokoladekage og lykke for at forbinde prikkerne til et større billede, skal vi begynde in
den
for et forskning
som
råde,
som
rela- terer til os alle: lysten til at være lykkelig og sund. forskere har undersøgt lykke i flere årtier nu [5-7], og kort fortalt har de fun
det
to typer lykke:
den
beha- gelige og
den
meningsfulde lykke. vi kender alle
den
behagelige lykke.
det
er, når vi spiser chokoladekage eller har vores fysiske sanser stimuleret på andre behagelige måder.
det
te er en nydelsesrig dimen- sion af vores liv. problemet med
den
ne dimension er bare, at folk, der først og fremmest dyrker
den
be- hagelige lykke, har ten
den
s til at have lykkeniveauer, der konstant fluktuerer op eller ned, alt a?ængigt af om de spiser chokoladekage eller ej [8].
det
an
det
problem, der ofte opstår med at spise chokolade- kage er, at
det
an
det
stykke man spiser, normalt ikke er lige så velsmagende eller tilfredsstillende
som
det
første.
det
behagelige liv er momentant, og a?æn- ger stærkt af tidsspænd og moderation ? og derfor en vis portion visdom. i modsætning hertil har folk, der har mere menings- fuld lykke, en ten
den
s til at have lykkeniveauer, der er dybere og mere stabile end dem, der er glade primært i en behagelig forstand. folk med meningsfuld lykke kommer sig hurtigere fra stress, traumer og modgang, og har mindre sandsynlighed for at få psykiske problemer [9, 10]. faktisk synes de at have
den
form for disposition,
som
skoler, for- ældre, og politikere ver
den
over opfordrer skoler til at udvikle, for at kunne håndtere alvorlige proble- mer med ungdomsangst, depression, selvskade og selvmordstanker: de er modstandsdygtige. og
den
gode nyhed er, at de heller ikke går glip af
det
be- hagelige liv.
det
er ikke et enten-eller forhold [11]. man kan have meningsfuld og behagelig glæde på samme tid. men hvad nøjagtig er meningsfuld lykke? enkelt sagt, er
det
noget, der opstår ved at være noget for nogle andre, eller noget an
det
, end blot sig selv. meningsfuld lykke opstår, når vi går ud over vores egeninteresse og inddrager andre og miljøet i vores bevidsthed og overvejelser. hvad der er menings- fuldt for mennesker rundt omkring i ver
den
, er meget subjektivt og kulturspecifikt på ét niveau. men
den
fællesnævner for, hvad folk fra forskellige religioner og kulturer rapporterer
som
menings- fuldt for dem, er imidlertid, at
den
aktivitet,
som
de beskriver
som
meningsfuld, rækker ud over dem selv [12]. selv når man spørger børn, og de nævner at passe et kæledyr eller planter, så er
det
,
det
samme: hvad de laver er godt, fordi
det
hjælper andre.
den
universelle variabel,
som
har stor indfly- delse på vores velbefin
den
de og modstandsdygtig- hed, er i hvilken udstrækning vi er forbun
det
med, og lige så vigtigt, kan bidrage til, andre og ver
den
omkring os [13]. at give er at modtage ? bogstavligt talt!
det
at bidrage, eller give, er i
den
vi
den
skabelige litteratur, et af de stærkeste prædiktorer for at øge ens fysiske og psykiske heldbred [14]. med evnen til at teste spyt og blod prøver, ved vi nu, at når en person giver noget til en an
den
person, så øger
det
antallet af de hormoner i modtageren,
som
giver velvære og
som
bekæmper sygdomme. vi ved også, at
den
ne virkning gennemsnitligt er endnu større i giveren [15, 16].
som
sådan, kan man sige, at
det
at give, er en sand brobygger af fællesskab, fordi alle involverede øger deres velvære. studier har endda fun
det
en sammenhæng mellem generøsitet og nedsat dødelighed. oman, thore- son og mcmahon (1999) fulgte, over en femårig periode, næsten 2000 individer, ældre end 55 16 | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 9 | h v o r l e v e n d e e r g r u n d t v i g s o r d ? år, og de, der lavede frivilligt arbejde for to eller flere organisationer, havde en 44 procent lavere sandsynlighed for at dø in
den
for eksperimentets tidsramme ? 14 pct. lavere end dem, der motione- rede fire gange om ugen (motion er også en stærk prædiktor for at øge ens sundhed) [17]. desu
den
er
det
at give, ikke kun sundt for vores fysiske sund- hed, men også for vores psykiske tilstand. thoits og hewitt (2001) fandt, at
det
at give, gav øget glæde, livstilfredshed, selvværd, følelse af kontrol over livet, fysisk sundhed og nedsat depression i 2681 individer [18]. flere studier bekræfter, at
det
at give, også har en betydelig positiv indvirkning på mental sundhed, lykke, håb og social effektivitet i børn og unge [19, 20]. at give, skal dog ikke blot ses
som
en fysisk hand- ling.
det
kan også omfatte subtile følelser og tanker. undersøgelser af taknemmelighed illustrerer, at give-relaterede følelser og tanker skaber de samme sunde forandringer i vores fysiologi,
som
det
at give på en fysisk måde. f.eks. vil kun fem minutters tak- nemmelighed føre til et skift i nervesy- stemet til en rolig tilstand,
som
metider kal
det
"parasympatisk dominans", hvor hjerte, vejrtrækning, blodtryk og hjer- nerytme synkroniseres [21]. i en an
den
undersøgelse oplevede 30 individer, efter en måned at øve taknemmelighed i 15 minutter om dagen, en stigning på 100 procent i
det
fordelagtige hormon dehydroepiandrosteron, samt en 30 pct. reduktion af stresshormonet kortisol [22]. taknemmelighed, med andre ord,
som
et eksempel på mere subtile og interne måder at "give", producerer tilsvarende sundhedsmæssige fordele
som
det
at give fysisk. at give, kan derfor ses
som
en tilstand af væren, snarere end kun en fysisk handling. alt
det
te betyder selvfølgelig ikke, at vi bør til- stræbe os på, aldrig at være triste eller have mod- stri
den
de følelser. hvad der er mere vigtigt, end om man er "glad" eller "ked af
det
", er at møde alle følelser, vanskelige eller behagelige, med medfø- lelse og forståelse, fordi
det
er gennem en generøs og omsorgsfuld holdning til os selv, at vi formår at lære af vanskelige følelser og handlinger, og i sidste ende forandre vores oplevelse af dem. vi ved også fra forskningen, at vi har en tærskel, hvor de sund- hedsmæssige fordele ved at give begynder at skride [14].
den
ne tærskel er nået, når vi ikke giver os selv nok af
det
, vi har brug for
som
enkeltpersoner for at kunne give andre (f.eks. søvn, sund mad, motion, autonomi osv.). med andre ord, har vi brug for et overskud for at have noget at give, og derfor må vi ikke tro, at
det
meningsfulde liv udelukker at være vis og givende over for os selv. visdom og
det
meningsfulde liv der er mange definitioner af visdom. men hvis
det
,
som
beskrevet ovenfor, er klogt at gøre, fordi
det
er sundt ikke kun for os selv, men også
den
sociale og miljømæssige sammenhæng omkring os, så må en simpel definition af visdom være, at
det
menings- fulde liv og visdom er to sider af
den
samme sag.
det
te kan også forklare, hvorfor folk, der ansås for "vise" tidligere, herunder grundtvig, har sagt lig- nende ting, selvom de ikke
den
gang havde vi
den
- skabelige beviser til at understøtte deres påstande. de antikke grækere udgjorde kernen i ovenstående argument allerede for mere end 2500 år si
den
. sokrates, platon og aristoteles tilsammen konsoliderede tanken om, at vi
som
men- nesker har disse to slags lykke: fornøjelse og mening. de kaldte
den
førstnævnte "he- donisme" og
den
sidstnævnte "eudaimoni". hedonisme, et liv levet primært i jagten på fornøjelser, vil ikke føre til noget godt, hverken for
den
enkelte eller i
den
sociale kontekst omkring dem. eudaimoni, deri- mod, er en tilstand af væren, hvori vi
som
mennesker opnår vores fulde potentiale. eudaimoni er ofte oversat
som
"at have et liv med mening", da
den
bogstavelige betydning af or
det
er "
den
gode (eu) ånd (daimon)". men
det
der ofte overses i moderne oversættelser er frasen "
den
gode". ofte fokuseres kun på begrebet "ånd", da
det
behandles
som
et synonym for mening. men frasen "
den
gode" er lige så vigtigt, fordi sokrates-platon-aristoteles definerede eudaimoni,
som
ikke kun
det
at leve et liv i en ånd af mening, men at et sådan liv kun kunne leves ved at udnytte sine dyder til at tjene et større gode. hvad de sagde, med andre ord var, at
det
kun er ved at være noget for nogen eller noget an
det
end sig selv, at
det
er muligt at have sand og bære- dygtig lykke. mange bemærkelsesværdige mennesker har si
den
gentaget
den
ne forestilling. for eksempel sagde ?at give, skal dog ikke blot ses
som
en fysisk handling.
det
kan også omfatte subtile følel- ser og tanker. under- søgelser af taknem- melighed illustrerer, at give-relaterede følelser og tanker skaber de samme sunde foran- dringer i vores fysio- logi,
som
det
at give på en fysisk måde.? h v o r l e v e n d e e r g r u n d t v i g s o r d ? | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 9 | 17
det-til-der-20.html