det-til-der-20.html
REFLEKTIONER 2019
21 / 52
mahatma gandhi, at
det
kun er i tjeneste for andre, at vi virkelig fin
der
os selv. victor frankl, den frem- tr�dende neurolog, psykiater og koncentrationslejr overlevende sagde, at selvrealisering kun er mulig som en bivirkning af at overskride os selv [23].
det
er med andre ord ikke forf�lgelsen af lykke i sig selv,
der
er vigtig (og un
der
s�gelser synes faktisk at vise, at fokus p� lykke i sig selv, har tendens
til
at g�re os mindre glade [24, 25]).
det
er snarere tjenesten
til
andre eller verden omkring os,
der
som en bivirkning giver os gaven at v�re glade og
til
fredse. hvis
der
er et centralt tema i grundtvigs skrifter, er
det
k�rligheden.
det
at give. at v�re noget for hin- anden og verden omkring os ? "hjertelighed". disse udtryk: "k�rlighed", "at give" eller "at v�re noget for andre" bety
der
naturligvis ikke helt
det
samme. men
det
g�r de alligevel i forhold
til
det
, som er beskrevet ind
til
vi
der
e med hensyn
til
, hvad
der
g�r os sunde og glade ud fra et beviseligt perspektiv. disse udtryk peger alle p� en universel visdom,
der
har at g�re med vores trivsel:
det
universelle, menneskelige princip, at
det
kun er ved at r�kke ud over os selv, at vi bliver opfyldt som mennesker. eller som grundtvig [26] synes at sige
det
: k�rlighed, at give, at v�re noget for andre ? disse er i sandhed "livets rod". demokratisk livsoplysning grundtvig
til
bragte sit modne liv med at argu- mentere for, at et demokratisk samfund f�rst og fremmest har brug for en uddannelse,
der
oplyser om fundamentet for hvad
det
bety
der
at v�re et bevidst menneske i en social sammenh�ng. for grundtvig var de to st�rste ?en
der
til
demokrati uvidenhed og egoisme ? de eksakte mods�tninger af visdom og
det
meningsfulde liv, som
det
er be- skrevet her. som s�dan, er grundtvigs uddannelse
til
demokrati stadig svaret p� at �ndre verden
til
det
bedre. en s�dan uddannelse ser ogs� ud
til
at v�re den eneste m�de at im�dekomme verdens proble- mer p� lang sigt. love mod egoistiske handlinger beg�et mod menneskeheden og milj�et er n�dven- dige for at h�ndtere umiddelbare �rsager og virknin- ger.
det
er imidlertid kun gennem en uddannelse
til
demokrati, at vi kan �ndre �rsagerne
til
egoistisk adf�rd, eftersom
det
er kun gennem en �ndring i gennemsnitsbevidstheden hos mennesker og natio- ner, at vi virkelig �ndrer langsigtet adf�rd. man kan naturligvis sp�rge, hvad
der
menes med udtrykket "bevidsthed", og faktisk er psykologien ikke enig i, at en s�dan ting eksisterer. men i lyset af
det
meningsfulde liv, som
det
er beskrevet her, kan bevidsthed defineres s� simpelt som vores evne
til
at v�re opm�rksom p� os selv, som eksistenser i et netv�rk af indbyrdes forbundne, sociale og natur- lige �kologier, samt
det
at v�re opm�rksom p� konsekvenserne af vores handlinger p� disse �kolo- gier [27, 28]. hvorvidt vores bevidsthed overskri
der
d�den, er ikke relevant i denne sammenh�ng.
det
te havde heller ikke betydning for grundtvigs argu- ment for demokratisk livsoplysning. hans ideer blev
til
i en kristen-romantisk sammenh�ng, og hans personlige forhold
til
guddommelighed var vigtigt for ham personligt, men hans modne skrifter un
der
- stregede, at sp�rgsm�let om guddommelighed og religion i sidste ende er et personligt anliggende.
det
demokratiske sp�rgsm�l b�r dog ikke v�re
det
. "jeg er ikke fri, f�r du er
det
. min frihed begyn
der
ved din frihed" [29].
det
er f�rst, n�r vi er ude af denne kategoriforvirring ? mellem hvad
der
er "demokratisk �nd" og hvad
der
er "religi�s �nd" ? at vi ikke beh�ver at bruge tid p� at tale forbi hinanden. n�r vi forst�r, at
det
at v�re "et helt menneske", eller at "
det
er godt at passe p� hinanden", har et evidensbaseret grundlag baseret p�, hvad
der
er universalt godt for vores sundhed og trivsel, s� har vi ogs� en bedre chance for m�des i en f�lles forst�else, for at
der
er mere,
der
forener os end
der
skiller os ad som mennesker ? uanset vores ideologiske holdninger.
det
man ogs� er n�dt
til
at erkende er, at man kun skal �bne en avis, for a vide, at
der
er h�rdt brug for en s�dan demokratisk livsoplys- ning for at �ge vores globale bevidsthed og visdom. vores mo
der
ne g�de forskningen bekr�fter, at n�r vi giver, bliver vi sun
der
e og gla
der
e, og n�r vi er sunde og glade, s� �nsker vi at give mere [30].
der
opst�r en positiv forst�rkningsspiral. men hvis
det
te er
til
f�l
det
, er
det
n�rliggende at sp�rge, hvordan
det
kan v�re, at vi har sendt folk
til
m�nen, men stadig har sv�rt ved at ikke spise for meget chokoladekage, i bedste
til
f�lde, og i v�rste
til
f�lde, har sv�rt ved at leve i harmoni med hinanden og naturen. hvis
det
er s� universelt sundt at give, kan vi ogs� forundres over, hvorfor s� f� taler om at revolutionere uddannelse i dag ved at forbedre p�dagogikken, l�seplanerne og b�rns velbefindende igennem en s�dan viden [31].
det
korte svar
til
disse sp�rgsm�l er m�ske at
der
, globalt set, eksisterer en manglende, kollektiv 18 | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 9 | h v o r l e v e n d e e r g r u n d t v i g s o r d ? bevidsthed, eller visdom, som ikke n�dvendigvis har meget at g�re med teknologiske fremskridt, men mere med vores manglende forst�else omkring
det
meningsfulde liv. for eksempel, bliver sm� b�rn over hele verden ud- sat for reklamer p� youtube-kanaler og andre online platforme. hvad f� for�ldre er opm�rksomme p� er, at onlineindhold fungerer p� algoritmer,
der
er designet
til
, at vi kontinuerligt "forbindes" med m�r- ker og forbrug ?
det
behagelige liv. og fordi kunstig intelligens har ansvaret for at holde os
til
sluttet ved at pr�sentere nye videoer, bille
der
, s
til
linger mv. for os, sker
det
ogs�, at b�rn
til
ti
der
kan ledes
til
at se noget meget forstyrrende indhold langt v�k fra vores og
der
es oprindelige s�gninger [32]. h v o r l e v e n d e e r g r u n d t v i g s o r d ? | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 9 | 19
det-ikke-som-22.html
