det-gud-til-10.html
REFLEKSIONER_2017
11 / 46
gud sagde: »der skal være lys på himmelhvælvingen
til
at skille dag fra nat. de skal tjene som tegn
til
at fastsætte festti- der, dage og år, og de skal være lys på himmelhvælvingen
til
at oplyse jorden!« og
det
skete; gud skabte de to store lys,
det
største
til
at herske om dagen,
det
mindste
til
at herske om natten, og stjernerne. gud satte dem på himmelhvælvingen
til
at oplyse jorden,
til
at herske om dagen og om natten og
til
at skille lys fra mørke. gud så, at
det
var godt. så blev
det
a?en, og
det
blev morgen, ?erde dag. 1. mosebog 1, 14-19 et møde på månen af line vestergaard lauritzen, lærerstuderende 2. årgang den frie lærerskole gud sidder på månen og triller en himmelsky.
det
er efterhånden længe siden, at han skabte universet; planeterne, stjernerne, solen, må- nen og jorden, men han husker
det
tydeligt. han kan uden videre genkalde sig den be- novelse, han følte ved sin egen skaberkraft, da han så stjernevrimler kaste farvet lys efter hinanden og planeter omfavne sig selv med smukt svungne ringe af is- og snepartikler. han smiler ved tanken om den dag, han satte solen og månen på himmelhvælvingen og følte glæden ved at betragte de to fra jorden. håbet, der tændtes i ham, da han så solen bryde gennem skydækket, og roen, der faldt på ham, da han så må- nen svinge sin sabel over nattehimlen, mens klingen funklede i stjernernes nænsomme lys. gud kigger opgivende mod jorden, da han hører en stemme bag sig: ?hej gud!?. gud vender sig om og ser halfdan nærme sig med lange vægtløse skridt gennem månelandskabet. ?hvordan går
det
??, halfdan sætter sig ved siden af gud, der
til
byder ham lidt himmelsky. ?fint nok,? siger gud, men retter sig selv: ?faktisk går
det
ikke så fint. jeg er bekymret for jorden. der er så mange konflikter. menneskene slås ikke alene med hinanden, men de er også efter naturen, og når naturen slår igen, går de i panik og hamstrer, så der ikke er nok
til
alle. og så kommer der endnu flere konflikter. måske er
det
som i din sang, halfdan. måske
har
jeg skabt for forskellige mennesker.? ?
har
jeg skrevet en sang om, at menneskerne er for forskellige?? ?ja, den hvor du sidder på månen og kigger
til
børn i hele verden, der er vidt forskellige. du ved, den der tenderer
til
politisk ukorrekt stereotypisering.? ?gud,
det
er altså en sang om, hvor forskelligt livet kan tage sig ud på vores klode
til
trods for, at vi alle er mennesker. man må da kunne benævne, at tingene ikke er helt ens for alle.? ?men hvorfor kan i så ikke enes?? halfdan trækker på skuldrene: ?
det
er et stort spørgsmål, men jeg tror,
det
er fordi, vi
har
glemt universet.? gud ser spørgende på halfdan. ?jo, ser du, vi
har
tabt blikket for vores fælles horisont. du satte solen og månen på himlen som tegn
til
at minde os om festtider, dage og år. men menneskene
har
mistet orienterin- gen. blitzen fra selfiekameraer sender menneskenes opmærk- somhed i den forkerte retning, og lyset fra storbyerne slukker for stjernerne. men bare rolig, gud; vi vil altid have børnene.? ?børnene?? ?ja, børnene, som med åbne, uspolerede øjne kigger på verden med undren og nysgerrighed. børn, der tør tale om forskellig- heder og s
til
le de spørgsmål, som tynger de voksne så meget, at de ofte slet ikke tør tale sammen. børn, der med
til
lid vender sig mod verden for at forstå sig selv. problemet er, at de alle sammen vokser op.? 4. skabelsesdag 8 | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 7 | s k a b e l s e n s s y v d a g e o g d e n a n t r o p o c æ n e t i d s a l d e r gud sagde: »van
det
skal vrimle med levende væsener, og fugle skal flyve over jorden oppe un- der himmelhvælvingen!« og
det
skete; gud skabte de store havdyr og alle slags levende væ- sener, der rører sig og vrimler i van
det
, og alle slags vingede fugle. gud så, at
det
var godt. og gud velsignede dem og sag- de: »bliv frugtbare og talrige, og opfyld van
det
i havene! og fuglene skal blive talrige på jor- den!« så blev
det
a?en, og
det
blev morgen, femte dag. 1. mosebog 1, 20-23 fugle og havdyr ? længsler og drømme af alexander armargos petersen, lærerstuderende, 4. årgang. den frie lærerskole den moderne selfie-kultur, hvor vi er hovedattraktionen i vores eget værk frem for at have hovedrollen i vores eget liv, er en kultur man lægger mærke
til
, især blandt unge menne- sker. den meget selvcentrerede ego-mode er en moderne og meget populære subkultur.
det
, som er interessant, er en selv og andre, der hører
til
inden for denne moderigtige og meget visuelle subkultur. alt an
det
, der ikke hører
til
inden for disse rammer, vælges fra. her er hverken bøger eller viden inte- ressant, da
det
intet
har
at gøre med de unges fashionable
til
værelse og popularitet på de sociale medier. er der håb for denne selfie-generation, nu da
det
er dem der er morgenda- gens ledere? reflekterer man over
det
, vi
har
lært som lærerstuderende for at motivere vores unge elever, så
har
det
, der frem for alt
har
været drivkraften, og som
har
gjort undervisningen både sjov og indholdsrig, at vi
har
haft os selv med som medspillere i de tekster vi
har
arbej
det
med, frem for blot at have været
til
sku- ere som
har
skullet kunne forstå og analysere en tekst og på ingen måde selv være
til
stede i den. man kan sige, at vi
har
givet os selv lov
til
at tage roret eller styret. vi er de frie fugle, der
har
fået lov
til
at flyve uden noget opsyn, og nu hvor vi er kommet
til
bage efter at have fløjet,
har
vi lagt mærke
til
, hvor meget vi faktisk
har
lært, i
det
vi fløj selv. vi
har
spredt vingerne, og vi ønsker, at den nye generation slipper selfie-kulturen et øjeblik og spreder deres kreative vinger selv.
det
, at vi er medspillere, skal forstås på den måde, at vi giver vores egne meninger og holdninger
til
det
arbejde, som vi
har
gennemgået,
til
kende. først ved at tale om, hvad vi syntes om
det
, for så derefter at inkludere selve lektiearbej
det
i vores egne personligheder, sådan at vi inkluderer undervisningsar- bej
det
i vores egen tidsalder, så fx religion eller historie ikke anses for at være oldtidsfund, som ikke længere kan bruges, men som noget aktuelt. igennem undervisningen
har
vi givet fagene et frisk pust og sat
det
ind i en moderne kontekst.
det
har
vi fx gjort ved mange "walk and talks" og ved at finde steder på lærerskolen, som vi mener,
har
en særlig spirituel mening for os som studerende. eller ved de erfaringer vi
har
taget med os fra praktikken, som ikke nødvendigvis var fra undervisningslokalet, men ligeså meget hvad vi havde lært på
det
personlige plan udenfor skoletiden. kort sagt ? vi
har
tænkt udenfor boksen. som tiden er gået, er erfaringen kommet
til
os, ikke alene ved hjælp af bøger, men også ved hjælp af kreativt og humoristisk arbejde, som
har
givet anledning
til
at lære mere. ved at vi lægger krop
til
de praktiske dele af religionsfaget, som fx at tage del i bestemte ceremonier, "walk and talks", skuespil, lege osv., modtager vi ikke alene viden om religionsundervisning, men tager også del i den. 5. skabelsesdag s k a b e l s e n s s y v d a g e o g d e n a n t r o p o c æ n e t i d s a l d e r | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 7 | 9
det-kan-alle-12.html