det-har-til-11.html
REFLEKSIONER_2017
12 / 46
gud sagde: »jorden skal frem- bringe
alle
slags levende væse- ner, kvæg, krybdyr og
alle
slags vilde dyr!« og
det
skete; gud skabte
alle
slags vilde dyr, al slags kvæg og
alle
slags krybdyr. gud så, at
det
var godt. gud sagde: »lad os skabe menne- sker i vort billede, så de ligner os! de skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget,
alle
de vilde dyr og
alle
krybdyr, der kryber på jorden.« gud skabte mennesket i sit billede; i guds billede skabte han
det
, som mand og kvinde skabte han dem. og gud velsignede dem og sagde til dem: »bliv frugtba- re og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og
alle
dyr, der rører sig på jorden!« gud sagde: »nu giver jeg jer
alle
planter, der sætter frø, på hele jorden og
alle
træer, der bæ- rer frugt med kerne. dem skal i have til føde. til
alle
de vilde dyr og til
alle
himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg
alle
grønne planter som føde.« og
det
ske- te. gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt
det
var. så blev
det
a?en, og
det
blev morgen, den sjette dag. 1. mosebog 1, 24-31 at høre, at?e, at?øre af katrine lund mortensen, lærerstuderende 4. årgang den frie lærerskole vi lever og fungerer bedst i flok, og selvom begrebet flok i dag ikke længere er så synligt, som
det
var engang, er
det
en kendsgerning, at vi ikke
kan
leve alene. alt fungerer i dag eksternt eller trådløst og kræver ikke vores tilstedeværelse i fysisk form. vi er a?ængige af hinanden, men vi
kan
godt nøjes med at være til stede i sproget og ikke i kroppen. vi får hjælp til at ordne vores forsikringer og mobilabonnementer over telefonen, sjovt nok. her er sproget tilstrækkeligt, for ikke at sige ønskværdigt. jo færre men- nesker, vi skal forholde os til i vores hverdag, jo bedre.
det
stresser mindre. derimod
kan
fysisk fravær fra bestemte mennesker i vores liv gøre os ulykkelige. vi er a?ængige af at se og opleve vores nærmeste i fysisk form.
det
er i dem, vi afspejler og udvikler os kommunika- tivt. vores sprog er altså todimensionelt. sproget og kroppen. talen og kropssproget. vi kender
alle
udfordringen ved e-mails eller sms?er.
det
er nogle gange svært at se, hvad der menes, når man ikke
kan
aflæse
det
fysiske sprog. teknologien er stærkt i gang med at hjælpe os med den udfordring. vi bliver så begejstrede, hver gang teknologien udvikler et nyt redskab, som
kan
bringe kommunikationen tættere på os uden den fysiske tilstedeværelse er nødvendig; emojis, som skal afspejle vores ansigtsudtryk eller sindstil- stand, kameraer, som optager os, mens vi taler sammen og bringer
det
autentiske fysiske billede med i samtalen. holografien har vi kendt til længe, men
det
er endnu ikke ble- vet
alle
mandseje at livestreame et fysisk 1:1 billede af os selv, når vi skal kommunikere med hinanden på lang afstand.
det
er en skræmmende tanke, at vi om få år
kan
eksistere med et minimum af fysisk kendskab til hinanden. talen
kan
række så langt, satellitterne
kan
bringe den. vores ører er ikke så svære at stille tilfredse. teknologien
kan
tilfredsstille vores øjne med holografier eller livestreaming via kameraer. den tredje faktor for vores kommunikation
kan
jeg dog ikke se nogen teknologisk erstatning for. et håndtryk, et kram eller en lugt
kan
kun ske ved den originale tilstedeværelse. ingen teknologi
kan
erstatte følelsen af liv på vores krop. følelsen af livet, som vokser i vores krop, er teknologien så langt overlegen. selvom teknologien snart
kan
skabe livet for os, er menneskets fysiske tilknytning uundværlig, når vi søger et til- hørsforhold. vi vil instinktivt gerne høre til, og vi vil altid søge den autentiske menneskelige følelse, vi kalder kærlighed. kærligheden findes ikke på en emoji eller i en kunstig klon. kærlighed er kun noget, der
kan
skabes, når vi er sammen om
det
. vores sprogs ultimative trum?ort. 6. skabelsesdag 10 | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 7 | s k a b e l s e n s s y v d a g e o g d e n a n t r o p o c æ n e t i d s a l d e r
det-kan-den-13.html