det-nogle-til-9.html
REFLEKSIONER_2017
10 / 46
gud
sagde: »der skal være lys på himmelhvælvingen til
at skille dag fra nat. de skal tjene som tegn til at fastsætte festti- der, dage og år, og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!« og det
skete; gud skabte de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne. gud satte dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden, til at herske om dagen og om natten og til at skille lys fra mørke. gud så, at det var godt. så blev det a?en, og det blev morgen, ?erde dag. 1. mosebog 1, 14-19 et møde på månen af line vestergaard lauritzen, lærerstuderende 2. årgang den frie lærerskole gud sidder på månen og triller en himmelsky. det er efterhånden længe siden, at han skabte universet; planeterne, stjernerne, solen, må- nen og jorden, men han husker det tydeligt. han kan uden videre genkalde sig den be- novelse, han følte ved sin egen skaberkraft, da han så stjernevrimler kaste farvet lys efter hinanden og planeter omfavne sig selv med smukt svungne ringe af is- og snepartikler. han smiler ved tanken om den dag, han satte solen og månen på himmelhvælvingen og følte glæden ved at betragte de to fra jorden. håbet, der tændtes i ham, da han så solen bryde gennem skydækket, og roen, der faldt på ham, da han så må- nen svinge sin sabel over nattehimlen, mens klingen funklede i stjernernes nænsomme lys. gud kigger opgivende mod jorden, da han hører en stemme bag sig: ?hej gud!?. gud vender sig om og ser halfdan nærme sig med lange vægtløse skridt gennem månelandskabet. ?hvordan går det??, halfdan sætter sig ved siden af gud, der tilbyder ham lidt himmelsky. ?fint nok,? siger gud, men retter sig selv: ?faktisk går det ikke så fint. jeg er bekymret for jorden. der er så mange konflikter. menneskene slås ikke alene med hinanden, men de er også efter naturen, og når naturen slår igen, går de i panik og hamstrer, så der ikke er nok til alle. og så kommer der endnu flere konflikter. måske er det som i din sang, halfdan. måske har jeg skabt for forskellige mennesker.? ?har jeg skrevet en sang om, at menneskerne er for forskellige?? ?ja, den hvor du sidder på månen og kigger til børn i hele verden, der er vidt forskellige. du ved, den der tenderer til politisk ukorrekt stereotypisering.? ?gud, det er altså en sang om, hvor forskelligt livet kan tage sig ud på vores klode til trods for, at vi alle er mennesker. man må da kunne benævne, at tingene ikke er helt ens for alle.? ?men hvorfor kan i så ikke enes?? halfdan trækker på skuldrene: ?det er et stort spørgsmål, men jeg tror, det er fordi, vi har glemt universet.? gud ser spørgende på halfdan. ?jo, ser du, vi har tabt blikket for vores fælles horisont. du satte solen og månen på himlen som tegn til at minde os om festtider, dage og år. men menneskene har mistet orienterin- gen. blitzen fra selfiekameraer sender menneskenes opmærk- somhed i den forkerte retning, og lyset fra storbyerne slukker for stjernerne. men bare rolig, gud; vi vil altid have børnene.? ?børnene?? ?ja, børnene, som med åbne, uspolerede øjne kigger på verden med undren og nysgerrighed. børn, der tør tale om forskellig- heder og stille de spørgsmål, som tynger de voksne så meget, at de ofte slet ikke tør tale sammen. børn, der med tillid vender sig mod verden for at forstå sig selv. problemet er, at de alle sammen vokser op.? 4. skabelsesdag 8 | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 7 | s k a b e l s e n s s y v d a g e o g d e n a n t r o p o c æ n e t i d s a l d e r
det-har-til-11.html