det-den-til-28.html
REFLEKSIONER_2017
29 / 46
men
det
er ikke en mulighed. der er for mange parametre (10!), der ligger uden
for vores rækkevidde, og hvis resultat mange gange først viser sig undervejs i studiet ? ofte som en overraskelse for den studerende selv. som i den indledende fortælling om de to studerende. den af de to, som forlod studiet, havde ingen anelse om, at hun gen- nem sit studie på lærerskolen ville nå frem til
en erkendelse af, at hun nu skulle ud og være opsøgende i sit liv om forhold, hun knapt vidste noget om, før hun startede. hun er på den måde et fornemt udtryk for at have tilegnet sig noget af læreruddannelsens grundsubstans, men valgte så at bruge denne nyerhvervede selvstændighed til at træde ind i statistikken over ?frafaldne?. for mig at se er det spørgsmål, vi på uddannelsesinstituti- onerne skal fokusere på og i en vedvarende proces søge at svare an til i virkeligheden: hvorfor bliver de? hvad er det, der gør, at nutidens unge med alle deres mulig- heder og erfaringer, vælger at comitte sig til lige netop denne eller denne uddannelse? hvilke forhold er det, vi som uddan- nelsesinstitutioner kan skabe, for at både de egnede og de måske egnede finder sig til rette, udfordres og uddannes hos os og bliver dygtige lærere, sygeplejersker, pædagoger osv.? det kan jeg naturligvis ikke svare generelt på. i en eller anden forstand kan man sige, at hver enkelt institution svarer på dette spørgsmål i den måde, vi hver især tilrettelægger uddannelsen på ? i det omfang vi hver især har indflydelse på forholdene. hvad er det for et sted, en kultur, der møder de unge, når de den første dag træder ind på vore institutioner? for slet ikke at nævne det vigtigste: hvem er det, de møder, og hvordan bliver de mødt? for at følge op på denne tanke vil jeg i et følgende kort beskrive, hvordan vi på den frie lærerskole i ollerup tilrette- lægger læreruddannelsen, og hvilke muligheder og aspekter vi har tillagt betydning ud over de almene vilkår for en lærerud- dannelse. 26 | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 7 | s k o l e o g l æ r e r u d d a n n e l s e præsentation af den frie lærerskole den frie lærerskole blev oprettet i 1949 på initiativ af friskoler, efterskoler og højskoler. lærerarbejdet i de frie skoler er traditionelt også et folkeligt arbejde, hvilket afspejler sig i fundatsen for den frie lærerskole (uddrag af skolens fundats, der er godkendt af uddannelses- og forskningsministeren): §2 den frie lærerskoles baggrund er traditionen efter n.f.s. grundtvig og kr. kold, og den arbejder på grundlag af det syn på skole, menneskeliv og folkeliv, som udspringer heraf. §3 ud fra ovenstående er det skolens formål at: - uddanne lærere til friskoler, efterskoler og højskoler samt andre skoleformer - inspirere til folkeoplysning, aktivt medborgerskab og global forståelse - inspirere til at deltage i og lede forenings- og net- værksarbejde - tilbyde og udvikle videreuddannelse. §4 skolens læreruddannelse er eksamensfri. der udstedes afgangsbevis med personlige udtalelser om studieaktivi- teter. derudover kan det nævnes, at de studerende betaler i alt ca. 25.000 kr. årligt, dels som skolepenge/undervisningsafgift, dels som betaling for daglig fælles spisning i det kostskolelig- nende miljø, uddannelsen er tilrettelagt i. optagelse vi har erfaret, at vi kan påvirke frafaldet på uddannelsen synligt, hvis vi er gode til at optage de studerende, som er motiverede for at blive lærere, og som samtidig har gjort sig tanker om, hvad det vil sige at blive lærer fra lærerskolen. vi ved, at studiet og studielivet kræver modenhed og selvdisci- plin. vi inviterer derfor alle ansøgere, som opfylder optagel- seskriterierne, til en samtale med to lærere inden optagelse på studiet for at kunne danne os et helhedsindtryk af den nye studerende. adgangskriterier: for at begynde uddannelsen skal ansøgeren: a. være fyldt 20 år ved studiets begyndelse b. have gået 10 år i skole c. have afsluttet en gymnasial uddannelse eller kunne sandsynliggøre, at ansøgeren besidder realkompetencer på niveau hermed eventuelt fra andre ungdomsuddannel- ser. det er især vigtigt, at du behersker det danske sprog i skrift og tale. d. have livserfaring fra højskoleophold, foreningsliv, udlands- ophold, faglig uddannelse og/eller erhvervsarbejde eller lignende i et omfang svarende til mindst ét år. samtalen er ikke så omfattende eller så skematisk kontrol- leret som de mmi-baserede samtaler (ufm, 2014), der føres med kvote2-ansøgere på den offentlige læreruddannelse (ufm,2015). ansøgerne bliver på forhånd bedt om at ledsage deres ansøg- ning med en skriftlig motivation. i selve samtalen har vi fem hovedområder, der søges uddybet: ? formelle og nonformelle kompetencer ? relevant erhvervserfaring, ? fritidsjob og interesser ? sociale/verbale kompetencer ? andre særlige forhold. de studerende er lige omkring 24 år ved studiestart og mht. kønsfordelingen, er der lidt flere mænd end kvinder. læreruddannelsen læreruddannelsen er femårig og opdelt i tre perioder. a. underbygningen på to år b. lønnet arbejdspraktik i en skole eller anden form for undervisningsinstitution i et år c. overbygningen på to år der er som nævnt ingen eksamen på uddannelsen. der udarbejdes i stedet grundige udtalelser i fagforløbene, prak- tikken og den almene studiedeltagelse. det giver os meget ekstra værdifuld studietid hen over årene. vi har til gengæld mødeligt på hele uddannelsen, hvilken vi håndhæver rimelig firkantet. uddannelsen er tilrettelagt i en udpræget demokratisk struktur, og størstedelen af de mange tiltag, der holder en læ- reruddannelse kørende i vores kostskolelignende miljø, foregår i udvalgsarbejde, hvor lærere og studerende arbejder sammen om opgaveløsning. de studerende er organisatorisk knyttet til deres klasser, deres årgang, elevmødet og stormødet. i forbin- delse med stormødet indgår de i basisgrupper, hvor to lærere og lige mange studerende fra hver årgang drøfter forhold, der lægges til beslutning på stormøderne. stormødet har en væsentlig indflydelse på skolens drift og beslutter bl.a., hvordan den økonomiske ramme fordeles til fag, bibliotek, fællestimer m.v. herudover drøfter og indstiller stormødet også undervisningsplanen, (u-planen) årsplan og løbende ændringer. vi har på denne måde organiseret os i et fællesskab, hvor den enkelte studerende er bundet op på flere forskellige grupperinger, der hver især både løser opgaver, har ansvar og indflydelse. vi mener, at det har betydning for nutidens unge at blive hørt og få reel medindflydelse på egne forhold. sam- tidig med at tjene som motiverende faktor er det en øvelse i fundamentale lærerkompetencer. s k o l e o g l æ r e r u d d a n n e l s e | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 7 | 27
studerende-med-der-30.html