til-som-der-16.html
REFLEKSIONER_2016
17 / 56
den
mest omfattende praktikordning p�
den
frie l�rerskole er �rspraktikken,
som
ligger p� 3. �rgang. efter et �r i l�nnet arbejde
som
l�rer, forts�tter de
studerende
uddannelsen p� l�rerskolen i yderligere to �r. i ingen an
den
l�reruddannelse i danmark har praktikken s� stort et omfang
som
p� dfl. praktikkens placering og omfang i uddannelsen indikerer en forventning om, at praktik�ret udg�r en omfattende l�ringsressource i uddan- nelsen til l�rer. det er i
den
forbindelse en s�rlig pointe, at praktik�ret og erfaringerne herfra bringes massivt i spil i undervisningen de sidste to �r p� skolen ? b�de p� linje- fagene og i det obligatoriske fag p�dagogik/psykologi/ didaktik (ppd). form�let med praktik�ret er: ? at afpr�ve og ud�ve planl�gning og afvik- ling af undervisning og faktisk l�rervirk-
som
hed ? at m�de de frie skolers praksis
som
l�rer ? at afpr�ve teoretiske kundskaber p� l�s- ning af praktiske opgaver ? at samle erfaringer, indsigter og erkendel- ser,
som
befordrer
den
studerende
s videre studium. praktikken p� 3. �r anses
som
en arbejdsprak- tik ? i mods�tning til en uddannelsespraktik, hvilket betyder, at de
studerende
varetager l�nnet l�rer- virk
som
hed p� samme vilk�r
som
f�rdiguddannede l�rere, samt, at de (derfor) ikke kan forvente at modtage formalise- ret vejledning p� arbejdspladsen under ans�ttelsen. praktik ? et redskab og en udfordring praktikken fungerer
som
et redskab for l�ring for b�de
studerende
og l�rere p� l�reruddannelsen. dels fungerer praktikken
som
en spejling af
den
studerende
s under- visningsm�ssige kompetencer, og dels er praktikken et fagdidaktisk v�rkt�j i undervisningen p� dfl. sidst men ikke mindst, s� fungerer praktikken
som
en katalysator for, hvor uddannelsen skal udvikle sig hen og med hvilken profil. der er naturligvis dilemmaer og udfordringer forbundet med praktikordningen, eksempelvis: 1. de
studerende
g�r fra studier til arbejdsliv og tilbage til studier igen. hvordan kobler vi et ?ikke-uddannelses-funderet?, obliga- torisk element
som
praktik�ret til uddannelsen p� dfl? 2. hvordan beskrives
den
l�ring, der foreg�r i et praksisfor- l�b, og hvordan implementeres
den
i et videre uddannel- sesforl�b? 3. praktikskolen ans�tter en medarbejder,
som
ikke er f�r- diguddannet, men under uddannelse. hvordan sikrer vi, at l�reruddannelsen matcher udviklingen p� de frie skoler og opfylder deres krav til nye l�rere? 4. hvordan f�r vi afstemt gensidige for- ventninger alle parterne imellem, n�r der ikke indg�s formelle aftaler mellem dfl og praktikskolerne, men alene mellem praktikskolerne og de nyansatte l�rer-
studerende
? beskrivelsen af praktikordningen rummer en selvmodsigelse, idet de
studerende
b�de beskrives
som
medarbejdere og praktikanter. kontraktforholdet i deres ans�ttelse vedr�rer udelukkende et overenskomstm�ssigt medar- bejderforhold. hermed nyder de ikke det privilegium, der oftest f�lger med en ans�ttelse
som
praktikant, en arbejds- beskrivelse og nogle arbejdsforhold, der er specielt designet til et praktikophold. de
studerende
forventes at varetage et l�rerjob p� lige vilk�r med f�rdiguddannede l�rere, men de har ikke f�rdiggjort deres uddannelse ? endnu. men i praksis modtager de fleste
studerende
trods alt en form for vejledning. vejledning
som
l�ringsaktivitet erfaringerne med praktikordningen viser, at ca. 2/3 af en praktik�rgang i dag modtager en eller an
den
form for vejledning p� arbejdspladsen, men at omfanget og kvali- l�rerfaglighed og fordybelse i �rspraktikordningen p� dfl af gitte tinning madsen, studievejleder, praktikkoordinator,
den
frie l�rerskole i ingen an
den
l�rer- uddannelse i danmark har praktikken s� stort et omfang
som
p� dfl. praktik- kens placering og omfang i uddannelsen indikerer en forventning om, at praktik�- ret udg�r en omfattende l�ringsressource i uddannel- sen
som
l�rer. l � r e r f a g l i g h e d o g f o r d y b e l s e i � r s p r a k t i k o r d n i n g e n p � d f l | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 6 | 15
til-som-med-18.html
