til-med-frie-43.html
REFLEKSIONER 2015
44 / 60
kendskab
til
og udbredt praksis med denne arbejdsform. men selvom de frie skoler har en lang tradition for projektdidaktik, er der fortsat behov for væsentlige didaktiske refleksioner. jeg vil samle dem i tre overordnede punkter: for det
første arbejder vi ud fra et bredt projektbegreb, som
søger at overskride de hovedsageligt samfundskri- tiske, æstetiske eller akademiske varianter. projekter kan således spænde fra teaterprojekter til naturundersøgelser til tværfaglige forløb om byens vandforsyning. det er ikke nødvendigvis den klassiske problemstilling, der skal være ud- gangspunkt for projekter, men det kan i lige så høj grad være en produktforestilling, en bestemt undersøgelses- metode, et undrende fænomen, et værdidilemma eller en faglig-teoretisk modsætning. når fx pro- duktforestillinger styrer et projekt, så er den væ- sentlige læreropgave også at stilladsere indhold, proces og undersøgelse. læreren skal have blik for alle tre elementer. i det hele taget bør man ikke forveksle et åbent projektbegreb med kon- turløshed eller ?anything goes?. vores bud er en hjælp til tydelig rammesætning af projektarbejde og elevernes tilegnelse af projektkompetencer til mere selvstændigt at mestre denne arbejdsform. for det andet stiller digitaliseringen en række nye udfordringer og tilbyder nye muligheder. det er fx veldokumenteret, at it ikke i sig selv fører til bedre undervisning. samtidig ønsker vi ikke en individualisering af undervisningen, hvor hver elev sidder med sit eget digitale træningsprogram med et næsten uendeligt antal af velpakkede færdighedsopgaver. og for ofte er man tilfreds med at eleverne laver et produkt i powerpoint. vi vil an- spore til en intelligent brug af it og spørge, hvordan it kan støtte samarbejde, hjælpe med at styre processer, bruges som faglige tænkeredskaber, udnyttes til undersøgelser af natur og kultur og kvalificere produkter. der er desuden gode muligheder for, at alle elever kan anvende et bredt spektrum af digitale læse- og skriveteknologier i alle fag. dels er det lærerens opgave at rammesætte det digitale som et miljø, dels skal eleverne udvikle en større selvstændighed, hvor de på sigt selv træffer kvalifi- cerede valg af digitale redskaber og ressourcer. også for skolen som organisation og for lærersamarbejdet stiller sig spørgsmål som, hvordan kan teknologi støtte lærernes planlægning og evaluering samt kommunikation og videndeling. sidst og ikke mindst arbejder vi systematisk med vurdering af læremidler, som er en forudsætning for en nuanceret integration. projektet tager udgangspunkt i skolens hard- og software samt adgang til digitale læremidler, men der vil være nogle minimumskrav. et enkelt redskab stiller vi dog til rådighed: et digitalt elevfeedbackredskab, som tillader en hurtig, løbende og systematisk op- samling af elevudsagn om social og faglig inklusion. for det tredje indeholder en projektdidaktik nogle væsentlige balancer. jeg har allerede nævnt forholdet mellem individ, gruppe og fællesska- bet. men der er også balancer mellem åbenhed og rammesætning, styring og selvstændighed, elevernes interesser og faglig kvalificering og mellem undersøgelse og resultat. desuden rejser sig spørgsmålet, om hvordan man differentierer et projektforløb mere præcist, og om hvordan man stilladserer de forskellige elevgrupper, uden at man kommer til kort med ens vejledningstid. det sker, at man som lærer oplever, at eleverne ikke nåede så meget, som de kunne og opdager i bakspejlet, hvor man skulle have rammesat elevernes arbejde på en anden måde. for at tilbyde lærerne hjælp til at rammesætte projektforløb, har vi udviklet en model for projektkompetencer og en loop-model. sidstnævnte går også for skolen som organisation og for lærersamarbejdet stil- ler sig spørgsmål som, hvordan kan teknologi støtte lærernes plan- lægning og evaluering samt kommunikation og videndeling. den digitale tidsalder 42 | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 5 | d i g i t a l p r o j e k t d i d a k t i k
som-den-man-45.html