med-kan-til-25.html
01 FVM Januar 2020
26 / 32
en alt for stor del af vores kød ender
med
at blive brændt i ste
det
for spist. for eksempel ender kun en ?erdedel af koen som kød på taller- kenen. ny forskning viser, at der er en stor klimagevinst i at åbne vo- res gastronomiske horisonter - og ikke mindst spise mere sylte og flæ- skesvær her i juletiden. vi skal
til
at kombinere kødfrie dage
med
dage, hvor gryderne simrer
med
lever eller hjerte. vi er nemlig alt for dårlige
til
at ud- nytte kø
det
fra dyrene, og
det
skader klimaet, slår ny forskning fast. kun omkring en ?erdedel af koen ender på tallerkenen, mens en stor del ender i forbrændingen. men hvis vi bare spiste 50 procent af
det
slagteaffald, vi smider væk, vil udledningen af drivhusgasser fra hele forsyningskæden vedrørende husdyr fal- de
med
14 procent. i følge fn?s føde- vare- og landbrugsorganisation (fao) står husdyrproduktion globalt for 14,5 procent af den samlede udledning af drivhusgasser. flæskesvær er måske ikke
det
sundeste, men
det
indeholder meget næring og proteiner - flæskesvær er et godt eksempel på en spise, hvor man udnytter en del af grisen, nemlig huden, som el- lers kasseres. flæskesvær er måske ikke
det
sundeste, men
det
indeholder meget næring og proteiner, og
det
er en god ud- nyttelse af dyret, påpeger professor gang liu fra sdu livscykluscenter. mindre madspild i et stort eu-projekt har gang liu undersøgt tysklands produktion af kød fra køer, grise og kyllinger. tyskland er eu?s største kødproducent, og forskerne har undersøgt, hvordan kødproduktionens andel i den globale opvarmning kan reduceres. blandt an
det
ved ændringer i kosten, eliminering af madaffald og gennem mere effektivt dyreopdræt. - klimamæssigt batter
det
selvfølgelig mest ikke at spise kød - især oksekød. men
det
er urealistisk, at vi stopper
med
at spise kød.
til
gengæld kan vi sikre en stor miljøgevinst ved at reducere madspild i husholdninger og
det
ailhandel samtidig
med
, at vi sikrer bed- re udnyttelse af biprodukter fra kø
det
, pointerer gang liu. i kina er kyllingefødder en delikatesse og dyrere per kilo end kyllingebryst fn?s fødevare- og landbrugsorganisation (fao) regner heller ikke
med
, at vi holder op
med
at spise kød. i fremskrivninger estimerer fao, at verdens kødproduktion fordobles i 2050. fra næse
til
hale-bølge i england er ?nose to tail eating? begyndt at brede sig på anerkendte re- stauranter. også i kødbyen i københavn har restauranten nose2tail slået sig op på et bæredygtighedsprincip om at udnytte dyrets kød fra næse
til
hale. - i kina er kyllingefødder en delikatesse og dyrere per kilo end kyllin- gebryst, og
det
er almindeligt
med
barbecue, hvor man
til
bereder ind- mad.
det
handler om madkultur og madtraditioner. - jeg tror, marke
det
er stort, hvis for eksempel danish crown red
med
på ?næse
til
hale?-bølgen og udviklede nye produkter, siger gang liu og peger på, at danskerne måske ikke er helt så indmads-forskræk- kede som tyskerne. retter
med
indmad - jeg mener, jeg har set fersk lever og hjerte i bilka.
det
er ikke så almin- deligt i andre europæiske lande. - men også i danmark ser vi et skred i madtraditionen, hvor mange ikke spiser lever, og
det
vil være ønskeligt, hvis retter
med
indmad eller andre dele af dyret kom på mode igen, siger gang liu. forskningen er støttet af eu-programmet horizon 2020, refresh. kilde: sdu spis bare flæskesvær -
det
gavner klimaet igen i 2020 gennemfører fødevarestyrelsen en række kontrolkampag- ner, som sætter fokus på specifikke områder udover almindelig fødeva- rekontrol. en foreløbig kampagneplan var klar midt i december, men der kan stadig ske enkelte ændringer. kontrolkampagnerne indeholder planlagte perioder, målgrupper og områder. områderne er opdelt i kemi (fødevarekvalitet, fødevaresikker- hed og vildledning), mikrobiologi og sikkerhed, svindel, international handel og fødevarekontaktmaterialer. perioder perioderne for kontrolkampagner for fødevarekontaktmaterialer var ikke fastlagt eller offentliggjort i skrivende stund, men virksomheder, der
til
- virker både konventionelle og økologiske fødevare kan blive kontrolleret i perioden marts
til
september. allergenmærkning i
det
ail- og serverings- virksomheder og
det
ailsalg, engros og importører kan blive kontrolleret i perioden februar
til
august. virksomheder, der frems
til
ler hakket kød
til
engros og
det
ail kan blive kontrolleret for den hygiejniske kvalitet i perioden august
til
november. kontroller af
det
ail,
det
ail
med
engros og engrosled
det
kan blive kontrolleret for fødevarebårne vira i perioden februar
til
juli. rengøring før opstart i engros kan for produktionsvirk- somheder blive kontrolleret i perioden august
til
november. prioriteret indsats som noget nyt indfører fødevarestyrelsen fra 2020 en ny kontrolind- sats, kal
det
prioriteret indsats,
med
det
formål at øge kontrolobjekter- nes forståelse for fødevarelovgivningen ved målrettede kontroller i kon- trolobjekter
med
et særligt behov eller i grupper af kontrolobjekter
med
relevante behov eller risici. kilde: fødevarestyrelsen fødevarestyrelsens kontrolkampagner 2020 af per aaskov k arl sen nedenfor ses de prioriterede indsatser, som ind
til
videre er planlagt
til
1. halvår 2020 ? prioriterede indsatser ?
til
sætningsstoffer ? listeria og holdbarhed ? sporbarhed udløbne varer i supermarkeder fast emne: markeder og festivaler fritvalgspulje: lokalt opståede behov analysemodel: risikoudpegede virksomheder kort nyt 26 fødevaremagasinet januar 2020
det-der-til-27.html