laktose-oste-ikke-18.html
07 FVM August 2019
19 / 32
laktose
laktose er et kulhydrat/sukkerart, der findes helt naturligt i mælk. der til
sættes altså ikke sukker til mælk, med mindre det
er specificeret i in- gredienslisten. det kan det f.eks. være i kakaomælk og frugtyoghurt. mælk indeholder cirka 5 gram lak- tose pr. 100 gram. laktose består af to sukkerarter: glukose og galak- tose. ved hjælp af enzymet laktase nedbrydes laktosen i vores tarm, så kroppen kan optage madens nær- ringstoffer. hos nogle mennesker er niveauet af laktase dog så lavt el- ler ikke-eksisterende, at kroppen får problemer med nedbryde laktose. dette kaldes laktoseintolerance. i tyktarmen, vil den osmotiske gradient træk- ke vand ud i tarmlumen, hvilket kan medføre diarré. derudover vil de tilstedeværende tarm- bakterier (primært bifidobakterier) begynde at nedbryde laktosen under dannelse af frie fedt- syrer og en række luftarter: hydrogen, methan og kuldioxid. disse luftarter kan bevirke en udspilning af tarmen og give anledning til op- pustethed, mavesmerter, luftafgang og diarré. laktoseintolerance er ikke farlig, men symp- tomerne kan være meget ubehagelige og hæm- mende for velværet. der skelnes mellem primær laktoseintolerance og sekundær laktoseintolerance primær laktose intolerance er den mest almin- delige form og er en genetisk betinget enzym- defekt, som bevirker en nedsat eller manglen- de produktion af enzymet laktase. det betyder, at man ikke kan fordøje for store mængder lak- tose (mælkesukker). primær laktoseintoleran- ce opstår meget sjældent før 2-3 års alderen og rammer ca. 4-5 % af befolkningen i norden. sekundær laktoseintolerance, er en forbigående reduktion af enzymet laktase. sekundær lakto- seintolerance kan opstå i forbindelse med ma- vetarminfektion, cøliaki (glutenintolerance) el- ler andre betændelser og sygdomme i tarmen. der er forskel på børn og voksnes evne til at nedbryde laktose. børn har særdeles god evne til at optage mælkesukker, men i løbet af op- væksten kan denne evne nedsættes. det meste af nordeuropas og nordamerikas voksne be- folkning har bevaret evnen til at optage mæl- kesukker. i danmark er ca. 4-5 % af befolk- ningen ramt af laktoseintolerance. globalt set anslås det, at udbredelsen ligger på ca. 65 %, men dette tal varierer meget fra mellem 4 og 80 %, helt af hængig af hvor i verden man kig- ger. der findes flest laktoseintolerante i asi- en og afrika. den lavere udbredelse i danmark skyldes et genetisk træk, der gør danskerne i stand til effektivt at fordøje det naturlige mælkesuk- ker, laktose, også i voksenalderen. det geneti- ske træk, laktosetolerance, er en mutation, som skete for ca. 10.000 år siden i befolkninger, der opdrættede malkekvæg. mutationen spred- te sig meget hurtigt, idet evnen til at kunne tåle mælk også i voksenalderen viste sig at være en udviklingsmæssig fordel; højst sandsynligt for- di mælken kunne give en kontinuert tilførsel af vigtige næringsstoffer. generelt omkring mærkning og anprisning anvendelse af betegnelserne ?laktosefri? og ?lav laktose?/?laktosefattig? i mærkning og markedsføring er reguleret af mærkningsfor- ordningen (eu 1169/2011), fortæller louise myhre utzen, seniorkonsulent ra landbrug & fødevarer, og fortsætter: - der er endnu ikke fastsat fælles eu grænser for, hvornår noget er hhv. ?laktosefri? og ?lav laktose?/?laktosefat- tig?. indtil der bliver fastsat sådanne særlige regler for ?laktosefri? m.v. af kommissionen, er det derfor op til de nationale myndigheder at tage stilling til grænserne. den danske fødevarestyrelse har fastsat flg. grænseværdier: ??laktosefri?: maks. 0,01 g laktose/100 g og ??lav laktose?/?laktosefattig?: maks. 1 g lak- tose /100 g dvs., at indeholder et produkt under 0,01 g laktose pr. 100 g, kan det bære betegnelsen lak- tosefri. man skal dog passe på, hvordan man anpriser dette på produktet, idet anvendelsen af disse betegnelser ikke må være vildledende for forbrugeren, dvs. man må ikke give indtryk af, at en fødevare har visse egenskaber (laktosefri- ),hvis alle lignende fødevarer har samme egen- skaber (jf. artikel 7, stk. 1, litra c). hvis fx en danbo ost således indeholder mindre end 0,01 g laktose pr. 100 g, må man ikke bare anprise den som laktosefri, idet alle andre tilsvarende faste oste også vil være lak- tosefri. det, man så skal skrive, er fx ?laktosefri som de fleste skæreoste, laktose- indhold 0g/100g? (her har fvst accepteret, at det er ok, hvis ?0 g? bliver angivet, hvis lakto- seindholdet er < 0,01g kilder: landbrug&fødevarer, samvirke, ?e insider, sundhed.dk. 18 fødevaremagasinet august 2019 tema : onlinesalg og distribution af fødevarer 19
wales-fra-det-20.html