hvaler-med-sig-20.html
Kaskelot nr. 208
21 / 48
det
er muligt med et videnskabeligt togt. observatørerne er allerede på pletten, og under
søgelsen kan derfor iværksættes nærmest umiddelbart ? modsat en læn- gere og grundigere forberedt videnska- belig undersøgelse. en citizen cetology (borgerhvalforskning) undersøgelse er i sagens natur billigere, da den bygger på frivillig arbejdskraft. man kan tage sig bedre tid og derved få mere sikre artsbe- stemmelser samt individuelle kendetegn på hvaler
ne, idet flere øjne ser og flere tager billeder. undersøgelser af denne karakter egner sig naturligvis bedst til at følge sjældnere hvalarter og dække komplicerede kystområder, der ofte vol- der problemer på de systematiske togter. men der er selvfølgelig også ulemper ved citizen cetology. bl.a. kan kvalitetssikrin- gen af artsbestemmelsen og observati- onsindsatsen være problematisk. men det er alt sammen udfordringer, der kan håndteres. citizen cetology er imidlertid kun effektivt i samspil og vekselvirkning med den regulære forskning. vejen til citizen cetology har taget sin tid. først skulle de enkelte hvalarter og deres ken- detegn beskrives. mens dødfundne hva- ler nogenlunde sikkert kunne placeres, var det til stadighed svært at dokumen- tere flygtigt observerede hvaler. alt i alt gjaldt det om at oprette en kommuni- kationskanal mellem læg-ekspertisen og ?elfenbenstårnet?. det har den moderne teknologi nu givet mulighed for. viden om hvaler 1839-1923 hvad hvalerne angår tog forskningen her i landet sit første kvantespring med daniel frederik eschricht i slutningen af 1830?erne. eschricht var fysiolog, sam- menlignende anatom og forskede i hvaler- nes detaljerede udbredelsesmønstre. han bedrev, allerede dengang, en form for ci- tizen science, idet han modtog meldinger om hvalstrandinger og havforhold fra sit landsdækkende net- værk samt fra norden og resten af europa. efter eschrichts død i 1863 samledes de tre københavnske viden- skabelige hvalsam- linger på det forenede zoologiske museum, hvor både johannes theodor reinhardt og siden herluf winge havde deres hvalvirke. sidstnævnte iværksat- te i 1885 et indrappor- teringsnetværk der i væsentlig grad fik øget vores viden om nordsø og skagerrak kysternes hvaler, bl.a. via nye kommunikationsmetoder som telegrafi. observationer af hvaler nåede imidlertid sjældent frem til muse- erne, men blev dog lejlighedsvis omtalt i aviserne. overset hvalviden 1923-1980 efter disse gode ansatser synede den mu- seale interesse for hvalerne i danmark lidt hen, og forskningsmæssigt blev de behandlet ret stedmoderligt. danmark blev ikke betragtet som hvalland og stod i skyggen af de nordatlantiske dele af rigsfælleskabet, hvor der var langt stør- re mangfoldighed af både store og små hvaler. hvaler blev kort sagt opfattet som dyr, der nærmest udelukkende hørte til andre steder end danmark: det åbne ocean og det høje nord. nu vel, marsvi- net regnedes som indfødt, men havde, indtil for tre årtier siden, heller ikke den store forskningsinteresse. fra denne pe- riode skal dog nævnes ulrik møhls og søren andersens marsvineundersøgelser, som opnåede international anerkendel- se og hæder. andre hvalarter, der kun sjældent dukkede op, blev opfattet over én kam som vildfarne kuriosa. oplysnin- gerne i danske værker om hvaler var ofte en besøgende pukkelhvals formodede rute i den sydlige østersø i 2015 figur: fiskeri og søfartsmuseet screen dump fra hvaler.dk kaskelot // 21 tema
hvaler-danske-til-22.html