til-mus-med-19.html
Kaskelot nr. 208
20 / 48
øresvin ud for nappedam femten år
med
hvaler
.dk klogere på
hvaler
i danmark af carl chr. kinze det er i og for
sig
ikke nyt, at danskere, der færdes ved de danske farvande, bi- drager
med
oplysninger om
hvaler
. det afgørende er, hvordan disse oplysninger kan opspores og siden anvendeliggøres for at få større ind
sig
t i
hvaler
nes fore- komst. dette kræver tilstedeværelsen af et forum, der indsamler disse oplysnin- ger, vurderer dem fagligt og opretholder løbende dialog
med
rapportørerne. nyt er imidlertid hastigheden
med
hvilken hastighed sådanne oplysninger når frem, idet den moderne teknologi har åbnet for en række nye dokumentationskanaler bl.a. i form af digitale billeder og film. i langt de fleste tilfælde kan det derfor hurtigt afgøres hvilken hvalart, det drejer
sig
om, og ofte byder der
sig
også en mulighed for at følge en ?hvalsituation? over længere tid. hjemmesiden
hvaler
. dk blev oprettet i 2000 og har nu, i over 15 år, formået at kaste lys over
hvaler
nes mangfoldige færden i de danske og tilstø- dende, udenlandske havområder. citizen cetology ? borgerforskning i
hvaler
citizen science er for alvor kommet i væl- ten i se seneste år som en ny metode til at indsamle naturdata på. men at såkaldte almindelige mennesker i høj grad kan bridrage
med
viden om naturen er i og for
sig
ikke en særlig ny sag. naturhisto- riske museer har altid haft henvendel- ser fra borgerne og fået indleveret eller indrapporteret fund af både dyr, planter, bjergarter mm. mange museer er ligefrem opstået på grund af lægfolks utrættelige indsats og store interesse i lokale natur- og kulturforhold. når det drejer
sig
om
hvaler
, har an- vendelsen af citizen science en del op- lagte fordele frem for den traditionelle forskning. først og fremmest er der den store manpower
med
hvilken et havo- mråde i princippet kan overvåges hele døgnet året rundt. endvidere kan et hav- område dækkes i langt flere afkroge, end foto: jette egeskjold 20 // kaskelot tema
det-der-hvaler-21.html