det-der-hvaler-21.html
Kaskelot nr. 208
22 / 48
nærmest et direkte afskrift af hollandske undersøgelser uden relation
til
faktiske
danske
forhold. en prisværdig undtagelse var i 1951 poul bondesens oversigt med titlen danmark fanger
hvaler
, der kom i anden udgave i 1977. med forudfattede meninger som ?ikke-
til
stedeværelse? af ?ikke-marsvin? var det svært at mobili- sere interesse for forskningsprojekter om andre
hvaler
end marsvinet. nyt fokus på hvalviden 1981-1999 fra 1981 tog zoologisk museum imidler- tid de første skridt
til
et nationalt stran- dingsnetværk, det vil sige en indsamling og regelmæssig registrering af dødfund- ne
hvaler
i
danske
farvande, men denne gang under påberåbelse af statens første ret
til
hvaler
ne. indsamlingen af stran- dede
hvaler
til
de videnskabelige sam- linger er fortsat et vigtigt element i vores kendskab
til
hvaler
nes mangfoldighed i danmark. observationer af levende hva- ler var tit forbundet med usikkerhed, og mange meldinger nåede slet ikke frem
til
museerne. men efterhånden forbedredes dokumentationsmulighederne, så også levende
hvaler
kunne følges. det gælder især hvidhvalen, som er en arktisk kyst- hval. i årene 1983 og 1984 fulgte
danske
aviser løbende to hvid
hvaler
s vandring igennem
danske
farvande, og det kom der også en videnskabelig artikel ud af. fra 1986-90 gennemførtes projekt marsvin , som var en registrering af mar- svin i indre
danske
farvande. observati- oner fra færgeruter og sejlere blev kombi- neret med en indsamling af strandede og bifangne individer. dette kan anses som begyndelsen
til
en stadigt større forsk- ningsaktivitet på de
danske
marsvinebe- stande. den nuværende europæiske hval- forening european cetacean society blev endvidere stiftet i hirtshals i 1987. inden for rammerne af bonn-konventionen fik vi en småhvalsaftale (ascobans) og nationalt et strandingsberedskab og en handlingsplan for marsvin.
hvaler
.dk 2000-2015 metoderne
til
at dokumentere levende
hvaler
ved hjælp af digitalkameraer og mobiltelefoner er i de seneste 15 år kun blevet forbedret. i 2000 gik fiskeri- og søfartsmuseet i esbjerg og zoologisk mu- seum i københavn sammen om projektet fokus på
hvaler
og skabte hjemmesiden www.
hvaler
.dk. formålet var at registrere marsvin samt at have fokus på alle de an- dre hvalarter, der blev observeret i dan- ske farvande. fra 2003
til
2014 blev siden administreret af den dynamiske thyge jensen (1949-2014) ? de sidste syv år i privat ?amatørcetologisk? regi. i dag er der gået over 15 år, og det kunne derfor være interessant med en statusopgørelse. hjemmesiden har helt sikkert haft indflydelse på folks viden om sæler og
hvaler
i danmark. journali- ster og naturinteresserede har her kunnet indhente de nyeste oplysninger om ob- servationer og fund. de forskellige ind- beretninger kunne sammenholdes, og de indsamlede oplysninger blev formidlet videre i populærvidenskabelige artikler. 23 ?
danske
?
hvaler
sådan cirka en fjerdedel af samtlige, kendte hvalarter i verden er mindst én gang observeret eller fundet døde i dan- mark. listen tæller i alt 23
hvaler
. selv om mange af dem er ret sjældne, må den tid- ligere opdeling i ?marsvin? og ?ikke-mar- svin? samt i ?almindelig? og ?vildfaren? afskrives som en forsimplet opfattelse. arterne bør i stedet inddeles i fire grup- per: hjemlige arter, sæsongæster, perio- degæster og vildfarne arter. inden for de sidste 15 år er der kom- met fire, nye arter på listen: brydeshva- len (som helt ny i 2000) og nordkaperen, dværgspækhuggeren og narhvalen som ?genopdagelser?. ny viden ?fanger? delfiner
hvaler
.dk var medvirkende
til
at ?fange? opstarten af en ny delfinperiode i de indre
danske
farvande. ved hjælp af folks bille- der og indberetninger kunne forekomsten dokumenteres i stor detaljegrad. den nye viden kaldte på nye forklaringer og begre- ber. der er formentlig tale om forekomster af delfiner, som periodisk dukker op og forsvinder igen. inden for de sidste 15 år ved vi nu, at der har været almindelige delfiner i de indre
danske
farvande og østersøen i næsten samtlige år. er der så tale om klimaforandringer? det vil kun en fortsat overvågning kunne give svar på.
hvaler
.dk har også ?fanget? øresvinets ekspansive færden. her i 2015 kunne der, for første gang i mange år, ses øresvin i
danske
farvande. øresvinet var tidlige- re ret almindeligt i den sydlige nordsø, men har nu trukket sig
til
den engelske kanal.
til
gengæld er arten indvandret
til
nordsøen nordfra rundt om skotland og findes nu også langs den engelske nordsøkyst. det er antageligt individer herfra, som har nået de indre,
danske
farvande. på grund af de modtagne bil- leder fra borgere har det været muligt at identificere og endda kønsbestemme individerne samt at studere dyrenes ad- færdsmønstre. kæmpe
hvaler
på sildejagt ligeledes har der været jævnlige besøg af fin
hvaler
i de
danske
farvande siden marsvinet er den hval, der oftest observeres i
danske
farvande. det er danmarks mest almindelige hval og også den eneste ynglende hvalart herhjemme foto: lars andenæs-werenberg 22 // kaskelot tema
har-hvaler-med-23.html