det-til-samarbejde-5.html
SKOLEN 02 2014
6 / 16
folkeskolen - all inclusive selvom folkeskolen er blevet all inclusive, så er
der
ikke meget charterferie over hverdagen for elever, forældre og lærere i inklusionspakken.
det
er benhårdt og målrettet arbejde fra alle parter,
der
skaber resultater og ikke mindst en ledelse,
der
både tør og vil investere i de nødvendige ressourcer. af pia bonnesen
camilla
går i 1. klasse. hun leger en sjov leg med pigerne fra klassen. pludselig løber de alle sammen væk fra hende. hen til et an
det
sted i skolegården. hun forstår
det
ikke.
camilla
begyn
der
at græde og går ind til sin lærer for at fortælle, hvad
der
er sket.
det
er tredje gang på en uge,
camilla
kommer grædende ind til sin lærer. men de andre piger har ikke forladt
camilla
. de har bare igen glemt, at
camilla
er døv på
det
ene øre og har kraftig nedsat hørelse på
det
an
det
. hvilket bety
der
, at de hver gang skal sikre sig at se direkte på
camilla
, ikke have solen i ryggen og røre ved hende, så de har hendes opmærksomhed.
det
skal de gøre, hver gang de taler til hende, så hun har mulighed for at mundaflæse dem.
der
er ingen tvivl om, at
det
stiller store krav til
camilla
, hendes klassekammerater og lærere at være med i inklusions- pakken. hvis
camilla
var blandt ligestillede hørehæmmede klassekammerater, ville måden, de kontaktede hinanden på, givet være tilpasset forudsætningerne bedre end i nævnte eksempel hentet fra folkeskolen.
der
er mange lokale tiltag for at frem- me inklusion rundt om på skolerne.
det
kan næsten være magisk, når inklusions- arbej
det
lykkes, men
der
er ingen magi over vejen til resultaterne. en vej som ofte er brolagt med afmagt, modløshed, frustrationer og stress over opgaven. skolen har
der
for målrettet været på jagt efter gode inklusionshistorier. på solbjergskolen og sødalskolen viser sig flere fælles parametre for de to sko- lers indsatser. • forældreinddragelse • styrkelse af den psykiske robusthed hos elever og lærere • relationsarbejde • et fælles sprog om opgaven • udgangspunkt i skolens lokale behov for inklusionsløsninger • en ledelse,
der
er lydhør og bakker op • ildsjæle,
der
bræn
der
for opgaven begge ste
der
arbej
der
inklusionsvejle
der
ne med børnene i
det
grønne felt, altså i fredstid. og selvom
der
er ting,
der
lykkes, små lokale inklusionssucceser, så giver inklusionsvej- le
der
ne også udtryk for, at
det
er vigtigt at anerkende den svære opgave
det
er. som susan tetler, professor i special- pædagogik, skriver i sit indlæg på modstående side, så er
det
ikke nok, at kommunen og skolerne uddelegerer inklusions- opgaven med bemærkningen om, at de har fuld tillid til, at lærerne kan løse den.
det
er kommunens forpligtelse at sørge for, at lærerne bliver klædt ordentligt på med de nødvendige kompetencer. 6 skolen 2 · 2014 indblik: inklusion
til-det-den-7.html