det-kan-alle-12.html
REFLEKSIONER_2017
13 / 46
gud sagde: »jor
den
skal frem- bringe alle slags levende væse- ner, kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr!« og det
skete; gud skabte alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr. gud så, at det var godt. gud sagde: »lad os skabe menne- sker i vort billede, så de ligner os! de skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« gud skabte mennesket i sit billede; i guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. og gud velsignede dem og sagde til dem: »bliv frugtba- re og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!« gud sagde: »nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bæ- rer frugt med kerne. dem skal i have til føde. til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde.« og det ske- te. gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. så blev det a?en, og det blev morgen, den sjette dag. 1. mosebog 1, 24-31 at høre, at?e, at?øre af katrine lund mortensen, lærerstuderende 4. årgang den frie lærerskole vi lever og fungerer bedst i flok, og selvom begrebet flok i dag ikke længere er så synligt, som det var engang, er det en kendsgerning, at vi ikke kan
leve alene. alt fungerer i dag eksternt eller trådløst og kræver ikke vores tilstedeværelse i fysisk form. vi er a?ængige af hinanden, men vi kan godt nøjes med at være til stede i sproget og ikke i kroppen. vi får hjælp til at ordne vores forsikringer og mobilabonnementer over telefonen, sjovt nok. her er sproget tilstrækkeligt, for ikke at sige ønskværdigt. jo færre men- nesker, vi skal forholde os til i vores hverdag, jo bedre. det stresser mindre. derimod kan fysisk fravær fra bestemte mennesker i vores liv gøre os ulykkelige. vi er a?ængige af at se og opleve vores nærmeste i fysisk form. det er i dem, vi afspejler og udvikler os kommunika- tivt. vores sprog er altså todimensionelt. sproget og kroppen. talen og kropssproget. vi kender alle udfordringen ved e-mails eller sms?er. det er nogle gange svært at se, hvad der menes, når man ikke kan aflæse det fysiske sprog. teknologien er stærkt i gang med at hjælpe os med den udfordring. vi bliver så begejstrede, hver gang teknologien udvikler et nyt redskab, som kan bringe kommunikationen tættere på os uden den fysiske tilstedeværelse er nødvendig; emojis, som skal afspejle vores ansigtsudtryk eller sindstil- stand, kameraer, som optager os, mens vi taler sammen og bringer det autentiske fysiske billede med i samtalen. holografien har vi kendt til længe, men det er endnu ikke ble- vet allemandseje at livestreame et fysisk 1:1 billede af os selv, når vi skal kommunikere med hinanden på lang afstand. det er en skræmmende tanke, at vi om få år kan eksistere med et minimum af fysisk kendskab til hinanden. talen kan række så langt, satellitterne kan bringe den. vores ører er ikke så svære at stille tilfredse. teknologien kan tilfredsstille vores øjne med holografier eller livestreaming via kameraer. den tredje faktor for vores kommunikation kan jeg dog ikke se nogen teknologisk erstatning for. et håndtryk, et kram eller en lugt kan kun ske ved den originale tilstedeværelse. ingen teknologi kan erstatte følelsen af liv på vores krop. følelsen af livet, som vokser i vores krop, er teknologien så langt overlegen. selvom teknologien snart kan skabe livet for os, er menneskets fysiske tilknytning uundværlig, når vi søger et til- hørsforhold. vi vil instinktivt gerne høre til, og vi vil altid søge den autentiske menneskelige følelse, vi kalder kærlighed. kærligheden findes ikke på en emoji eller i en kunstig klon. kærlighed er kun noget, der kan skabes, når vi er sammen om det. vores sprogs ultimative trum?ort. 6. skabelsesdag 10 | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 7 | s k a b e l s e n s s y v d a g e o g d e n a n t r o p o c æ n e t i d s a l d e r således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. på den syvende dag var gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syven- de dag hvilede han e?er alt det arbejde, han havde udført. gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han e?er alt det arbej- de, han havde udført, da han skabte. 1. mosebog 2, 1-4a hviledagen ? et modbillede til?tress? af malena niviaq tittussen, lærerstuderende 4. årgang den frie lærerskole afslutningen på verdens ska- belse ifølge bibelen lyder, som skrevet i bibelcitatet foroven. et kontinuerligt budskab om at hvile efter alt det arbejde, der er blevet udført, kan næsten ikke forbigås i de gyldne linjer. men husker mennesket nu også at hvile? eller er vi selvforskyldte i nutidens stress-epidemier? i den dynamiske verden vi befinder os i, gælder det om at holde sig opdateret og være omstillingsparate. vi skal producere robuste børn, og en innovativ samfundstænk- ning bliver forkyndt i skolen med håbet om, at børnene kommer ud på den anden side og tænker nyt! paradoksalt er det, at stadig flere og flere børn i dag bliver diagnosticeret ?særlig sensitive?, hr. og fru danmark dyrker meditation og yoga i flæng for at finde ro, og desuden er det helt nye buzz-word til jobsamtalen hyperfocus ? at være i stand til en koncentreret fordybelse. det kan virke fristende og endda overbevisende at surfe med på tidens samfundsbølge, men hvis understrømmen tager én og trækker i den anden retning, er det måske tid til at træde vande og få luft. nietzsche sagde engang: ?man må have kaos i sig for at kunne føde en dansende stjerne?. et flot metaforisk udtryk, der endnu er vedrørende i vores samtid, om stærke kræfter i mennesket; en skolelærer sygemeldt med stress fortæller, at det er okay, at det roder og larmer i klassen, men hvis der pludselig kommer tre adhd-børn ind i klassen på samme tid, bliver der så meget kaos, at ?tyfon får overtaget?. i den græske mytologi blev verden født ud af kaos, og de olympiske guder har lige siden prøvet at skabe orden i kosmos. en græsk myte fortæller om tyfon, et kæm- pemæssigt urvæsen, der prøver at omstyrte de olympiske guder. han er dermed en trussel mod ordensmagten, og hvis tyfon får overtaget verden, bliver alt uforudsigeligt; det bliver umuligt at regne med sine egne erfaringer, og alt bliver tilfældigt. kaos er altså ikke som sådant ondt, men hvis der bliver for meget af det, kan det i sidste ende være nedbrydende for mennesket. her gælder det så for mennesket om at skabe det liv, der er i overensstemmelse med kosmos. om kosmos er klasselokalet, samfundet, vi lever i, eller universet omkring os er sådan set underordnet ? kaos vil vise sig, og vi må som mennesker lære at skabe vores egen orden deri ? først dér kan vi føde dansende stjerner. når vi hiver efter vejret i krampelignende angsttilstande over følelsen af utilstrækkelighed og mangel på samhørighed, underkaster vi os en illusion om en samfundsnorm ? men er vi i virkeligheden ikke egenrådige over normen i samfundet? der er meget, mennesket ikke kan og ikke skal styre, men langt hen ad vejen er vi alle medskabende i en ordensproces, og da gud skabte verden på seks dage, huskede han at stoppe op og hvile sig ? og han så, at det var godt! 7. skabelsesdag s k a b e l s e n s s y v d a g e o g d e n a n t r o p o c æ n e t i d s a l d e r | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 7 | 11
den-med-togetherness-14.html