der-ved-information-22.html
Trafikplan_2014-2018
23 / 32
2 3 kun
der
ne har brug for viden om den samlede rejse, og derfor skal der samarbejdes på tværs af administrative grænser og på tværs af trafikselskaber, så adgangen til trafikinformationen relaterer sig til den konkrete rejse. her er rejseplanen en god platform. kunden indtaster rejsens adresser, og der tilbydes konkrete rejseplaner, mulighed for at købe billet mm. rejseplanen vil også fremover være et naturligt sted at samarbejde om kundeinformation. der er fortsat behov for lokal information og dialog, og her har kommunerne og regionen en opgave at løfte i fællesskab med
sydtrafik. hospitaler, uddannelsesinstitutioner og butikscentre er eksempler på, hvor det
både skal være nemt at søge information, men også hvorfra der aktivt skal gives information om den kollektive transport. informationen skal tilpasses de aktuelle målgrupper fx patienter til hospitalerne, de unge til uddannelses- stederne osv. kunderne er dem med den bedste viden om, hvad der skal til for, at den kollektive trafik er attraktiv for dem. sydtrafik, kommunerne og regionen skal derfor være i dialog med og lytte til kunderne alle de steder, hvor det er muligt. chaufførerne er et vigtigt bindeled i dialogen mellem kunder, vognmænd og trafikselskab. de er ansigtet udadtil, og det er dem, der skal kunne vejlede kunderne undervejs på rejsen. chaufførens fremtræden og service har stor betydning for kundernes oplevelse af rejsen. dertil kommer, at chaufførerne hører fra kunderne, når noget ikke fungerer. sydtrafik er i dialog med kunderne på forskellige måder, bl.a. er sydtrafiks nye hjemmeside udarbejdet med kundernes behov i centrum. her har de mulighed for at fortælle sydtrafik, hvad de mener om den kollektive transport via en ris/ros formular eller ved at kommentere direkte på en aktuel køreplan. 5.4 image image har betydning for brugernes tilfredshed, og hvordan den kollektive transport opfattes. dette gælder både passagererne og dem, der ikke bruger kollektiv trafik. der skal værnes om omdøm- met. sydtrafik har måske et lidt støvet image ? i hvert fald viser både tilfredshedsundersøgelsen og en særlig imageundersøgelse, at der er grundlag for forbedringer. alle aktører omkring den kollektive transport ? kommuner, region, vognmænd m.fl. ? har en rolle i relation til at skabe og vedligehol- de et positivt omdømme. de fleste af sydtrafiks brugere er unge, der som oftest bruger bus- sen til og fra skole og uddannelsessted. uden for de større byer er skole og uddannelse det absolut dominerende rejseformål blandt busbrugere. også i byerne er der en tydelig ung profil. den gennemførte imageundersøgelse viste, at kendskabsniveau- et til sydtrafik er på et relativt højt niveau sammenlignet med tilsvarende undersøgelser i andre trafikselskaber. kendskabet er naturligvis størst blandt de borgere, der oftest anvender sydtrafik, hvilket primært er de unge mellem 18 og 24 år. undersøgelsen viste også, at borgerne ikke oplever sydtrafik som et selskab med en skarp profil. sydtrafik opleves som et troværdigt selskab, der er let at forstå, men også som et selskab, der ikke skil- ler sig ud eller er innovativt. det vil gøre det mere attraktivt at benytte sydtrafik, hvis virksom- heden kan fremstå mere spændende. samtidig vil det kunne give mere positiv omtale. dette kan opnås ved, at der laves aktivite- ter, der positivt differentierer sydtrafik fra andre trafikselskaber. indsatserne bør koncentreres i og omkring de større byer, hvor der er flest potentielle kunder og størst synlighed samt på de lange strækninger, hvor der er et godt kundegrundlag. hvis sydtrafik skal være attraktiv for nye kunder og opnå passager- vækst, er fokus på et forbedret grundprodukt væsentligt, herunder frekvens, forbindelser og korrespondancer. disse elementer er den væsentligste barriere for passagervækst. prisen har også en be- tydning, men ?dårlig køreplan? og ?ufleksibel? nævnes af mere end dobbelt så mange som ?pris?, når borgerne skal beskrive, hvorfor de oplever transport med sydtrafik som dårligere end andre trans- portformer, de anvender. 5.5 takster når man spørger kunderne direkte, så synes de næsten altid det er for dyrt at bruge kollektiv transport. det er også tilfældet i sydtrafiks tilfredshedsundersøgelse. på det samlede niveau kan taksterne ikke sættes væsentligt ned, uden der kommer et øget tilskud, da praktisk taget al offentlig bustrafik er tilskudskrævende. med den såkaldte off-peak rabat, hvor der er 20 % rabat uden for myldretid og i weekenden på rejsekort, har staten valgt at støtte en prisnedsættelse på kollektiv rejser. det er for tidligt at vurdere, om det har haft en effekt, men forventningen er, at det vil øge både antallet af passagerer og rejser samt påvirke tidspunktet, hvor der rejses. lokalt kan man vælge at tilgodese særlige grupper, som de tre kommuner, der har en ordning med gratis skolekort til alle elever i grundskolen. sønderborg kommune startede ordningen i 2009, og siden er aabenraa og haderslev kommuner også kommet med. tønder kommune arbejder i øjeblikket med at starte gratis skolekort op fra sommeren 2014. gratis skolekort kan bruges i alle busser undtagen i x-busserne. i dag er kortet et almindeligt kendt pap-månedskort. fra sommeren 2015 forventes det, at skolekort overgår til rejsekort. dermed skal de gratis skolekort også overgå til rejsekort. informationen om den kollektive transport skal gøres meget bedre, og det er en opgave, hvor kommunerne skal bidrage med den lokale infor- mation og markedsføring.
der-det-med-24.html