med-der-hun-18.html
3D-fo32020
19 / 44
forkant 19 ?igennem mange år
har
vi opbygget et fantastisk samarbejde
med
de pårørende, båret af stor tillid. men
med
corona blev samarbej
det
i den grad udfordret. de pårørende måtte ikke komme på besøg, og de mange og konstante ændringer i vejledninger og besøgsrestriktioner ud- fordrede os.?
det
krævede anden og mere kommunikation. i en jævn strøm af nyhedsbreve til de pårørende forklarede forstanderne, hvordan restriktionerne hang sammen. ?ved at være ærlig og forklarende blev de pårørende mere rolige. samtidig kunne vi skrive: ?vi
har
det
godt?. og når vi samtidig kunne hjælpe de ældre
med
at kommunikere
med
deres nærme- ste via mobil eller ipad, gled
det
hele nemmere,? konkluderer hun. da op mod 90 procent af de cirka 850 beboere på plejecentrene i gento?e kommune lider af demens eller psykiatri- ske diagnoser, er
det
i højere grad de pårørende end beboerne selv, der
har
glæde af en skri?lig kommunikation. resursekrævende oversættelser områdechefen nævner, at kommunika- tionen fra de overordnede sundheds- myndigheder ikke
har
gjort
det
nemmere at kommunikere
med
de pårørende. ?
det
har
været sin sag at oversætte retningslinjerne, så de pårørende
har
følt sig vejledt og imødekommet. typisk
har
myndighederne udsendt en overordnet presse
med
delelse til
med
ierne, og nogle dage e?er udkom sundhedsmyndigheder - nes anbefalinger, der næsten altid
har
været anderledes, end hvad der fremgik af presse
med
delelsen.
det
har
bety
det
, at en del pårørende
har
sendt os mails, hvor de
har
sakset fra presse
med
delelser og tilføjet: ?hvis i ikke
har
set
det
, så er
det
nu sådan og sådan.? og o?e
har
der været tale om misforståelser, hvor vi for eksempel
har
måttet skrive tilbage, at
det
eller
det
citat vedrører bekendt- gørelsen for
det
sociale område og ikke ældreområ
det
. men når vi så
har
skrevet pænt tilbage og forklaret, så
har
de pårørende som hovedregel accepteret
det
,? forklarer hun. ?at skrive e-mails og nyhedsbreve er en ledelseskompetence i sig selv, og der er naturligvis forskel på, hvor godt den enkelte leder mestrer den,? erkender sophie
har
ms: ?videndeling
har
i den forbindelse været ganske afgørende for os. når en
har
fun
det
en rigtig god, præcis formulering, er den blevet delt
med
de andre,? siger hun og konstaterer: ?vores forstandere er vant til at kom - munikere igennem beboerbladene, men de
har
aldrig tidligere måttet skrive i
det
her omfang.? der skal meget lidt til, før budskabet i en e-mail eller et nyheds- brev kan støde eller misforstås, og
det
får man som afsender (især leder) måske slet ikke at vide, slår professor henrik holt larsen fra cbs fast: ?e-mails og anden informationsteknologi er geniale, uundværlige og vanedannende værktøjer. men uanset fordelene er e-mails
med
videre kun et supplement til den uformelle kommunikation, der foregår på en fysisk arbejdsplads. den mangler, når man kun kan kommunikere virtuelt, og
det
åbner dybe faldgruber,? advarer han. ?e-mails smager anderledes end
det
talte sprog, bliver stående, kan lettere såre og misforstås af modtageren og kan ikke trækkes tilbage uden at efterlade blå mærker på sjælen.? er
det
fysiske møde ingen mulighed, som
det
var tilfæl
det
på de danske plejecentre under coronanedlukningen, kan e-mails og nyhedsbreve
med
fordel kombineres
med
møder via skype eller facetime, anbefaler professoren. ?men man bør være obs på, at man er tilbøjelig til at blive endnu mere kortfattet, flygtig og faktuel i sin kommunikation, når et møde er virtuelt,? siger han og uddyber: ?husk, at de elektroniske
med
ier også kan bruges til smalltalk og ?snakken uden for dagsordenen?. spørg for eksempel, hvordan den pårørende eller
med
arbejderen håndterer situationen. hvis mødelederen er alt for ?effektiv, rationel?, så kan deltagerens følelser blive presset ned under bor
det
og der
med
komme til at ulme endnu mere.? 5 skrivefif 1. skriv til modtageren ? hvad
har
den pårørende el.
med
arbejderen brug for at vide? 2. vær skarp på formålet
med
kommunikationen, f.eks. at berolige, at informere, at skelne ?skidt fra kanel?. hvad er meningen
med
, at de får netop
det
te at vide? 3. skriv kort og klart. gå ned af abstraktionsstigen ? brug dagligdagseksempler og pas på
med
faglige, indforståede termer. 4. stram op og undgå gentagelser. brug aktive udsagnsord ? ikke endelser som -ing og -else. 5. lad altid en kollega læse dit nyhedsbrev igennem, før du sender
det
ud. ord kan så nemt misforstås. kilde: journalist trine wiese te ma forkant 19 professor: husk smalltalk i den elektroniske kommunikation
det-til-den-20.html