har-det-skal-17.html
3D-fo22020
18 / 44
bunker af udklip fra danske og udenland- ske
med
ier om coronakrisen ligger på ledelsesprofessor finn frandsens kontor på aarhus universitet. ?mit kontor ligner for tiden et papirmakulatorcenter, men udklippene er vigtige, for data skal opsamles og sættes sammen, så vi kan blive klogere på, hvad vi ledelsesmæssigt kan tage
med
os fra krisen,? siger professoren og slår fast, at mange faktorer i en pandemi ikke er naturgivne, og at
der
ledelsesmæssigt og politisk er flere må
der
at håndtere en så- dan grænseoverskridende hændelse på. ?opererer man
med
en dynamisk tredelt model
med
et før, un
der
og e?er krisen,
har
der
indtil vi
der
e ikke været så stort et fokus på læringsdelen. den del skal vi huske at få
med
,? anbefaler profes - soren,
der
med
sit forskerteam er begyndt at bearbejde og analysere, hvordan krisen er tacklet og
med
hvilke resultater. ?simulationsøvelser er hyppigt anvendte, når ledelsen i større organisa- tioner skal forberede sig på at navigere i kriser. men nu
har
vi fået virkelighedens coronakrise,
der
kan vise sig at være en særdeles nyttig træningsbane for, hvordan vi på bedste vis håndterer kriser fremad- rettet. samtidig er
der
un
der
vejs i krisen anvendt og udviklet ledelsesværktøjer,
der
med
fordel kan aktiveres i for eksempel hverdagens sundhedsvæsen.? syretesten ledelsesprofessoren fremhæver, at coronapandemien
har
syretestet de ramte landes samfundsmodeller og sundheds- væsener, og at danmark
har
brilleret på to afgørende fronter: først og fremmest
har
danskerne i usædvanlig høj grad rettet ind e?er myndighe
der
nes anvisninger. og for det andet
har
det danske sund- hedsvæsen på dygtig vis forstået at aktivere viden og erfaringer hos de sund- hedsfaglige
med
arbej
der
e. når en krise opstår, mærker en organisation og en nation, om
der
over tid er skabt en solid grund at stå på, un
der
streger finn frandsen. ?regeringens og statsministerens beslutningskra?
har
ikke alene skylden for, at vi danskere i så høj grad
har
rettet ind og fulgt anvisningerne. det er nok i endnu højere grad vores sociale kapital,
der
er trådt i kra?. gennem årtier
har
vi opbygget en høj grad af tillid mellem politikere, myndighe
der
og borgere,? siger han. i mange andre lande er det ikke en selvfølge, at borgerne opfatter det som noget fornu?igt og naturgivent at stole på myndighe
der
nes anvisninger, slår finn frandsen fast og nævner frankrig som et eksempel. ?her forbehol
der
individet sig ret til at have sine egne holdninger og definere sin egen opførsel i den sammenhæng. samtidig
har
en ellers stærk sundheds- faglighed vist sig at skride un
der
presset fra coronapandemien,? siger han. fra kok til plejer at sundhedsfagligheden træ
der
i karakter un
der
pres, er ingen selvfølge, nævner finn frandsen. i danmark blev sygeple- jersker og lægers stærke faglighe
der
lynhurtigt aktiveret: ?især i en krise må organisationen stole på fagspecialisternes beslutninger og faglige vur
der
inger. den sædvanlige kontrol og styring må
der
med
løsnes. det er vigtigt
med
overordnede rammer for de opgaver, vi hver især udfører, men spørgsmålet er, om vi ikke også i den ledelsesmæssige dagligdag kunne være bedre til at give ansvaret til de sundheds- fagligt dygtigste,? siger han. andre lande
har
i stor stil
har
måttet ty til
med
arbej
der
e uden dokumenterede sundhedsfaglige kompetencer. professo- ren nævner sin egen søster,
der
er kok på et fransk plejehjem
med
mange coro- narelaterede dødsfald. un
der
krisen
har
hun måttet varetage et barsk job som plejer, fortæller han og konstaterer, at det er meget kulturspecifikt, hvordan forskel- lige nationer
har
håndteret coronapande- mien. ?de kommende år vil vi forhåbentlig finde gode, lærerige svar på spørgsmål som: hvordan er borgerne blevet involve- ret, og hvad ligger til grund for en sådan involvering? hvordan og i hvor høj grad
har
sundheds
med
arbej
der
ne taget det faglige ansvar på sig? er store lande som usa og england hår
der
e ramt, fordi de
har
været meget tilbageholdende
med
at gøre noget? og hvordan
har
traditioner og kultur spillet en rolle?? styrket ledelse efter coronapandemien coronakrisen kan på sigt være
med
til at styrke det danske sundhedsvæsen. men det kræver, at vi bruger resurser på at dykke ned i og tage ved lære af den ledelse,
der
har
foldet sig ud un
der
krisen, siger den aarhusianske professor finn frandsen
med
speciale i kriseledelse og krisekommunikation. af trine wiese, journalist forkant@dsr.dk 18 tema
til-det-har-19.html