det-med-rane-29.html
3D-fo12018
30 / 44
er presset af dårlig økonomi og uden- landske mediegiganter
som
youtube, instagram og netflix? ?når
man
tænker museum i dag, tænker
man
altid udstilling. men
det
handler i virkeligheden om oplevel- ser, og de kan fås på
man
ge måder.
det
er her,
det
store udviklingsarbej- de ligger. vi skal binde
det
fysiske og
det
digitale univers sammen,? siger rane willerslev. ?
det
lykkes ikke i morgen. men når jeg er færdig om måske ni år ? hvis jeg ikke bliver fyret inden eller falder død om ? hvis vi der har skabt et digitalt univers om museet, vil
det
være mere revolutionerende end noget an
det
, vi har lavet. vi vil blive relevante på en måde, verden ikke har set før.? nationalmuseet er et mediehus nationalmuseet skal være et medie- hus, forklarer han. når alt kommer til alt, er museets opgave indhold. vi- den er intet værd, hvis
det
ligger gemt væk i støvede bøger,
som
ingen orker at læse. men museet skal ikke skabe inno- vation og indhold alene. publikum skal være med. ?mennesker er i dag ikke bare kon- sumenter af indhold. vi har også fået mulighed for at være medskabere af
det
, vi oplever. vores besøgende kan måske være med til at skabe vores di- gitale universer,? funderer rane wil- lerslev. ?der ligger meget pionerarbejde foran os. der er ingen, der har gjort
det
her før.
det
mest vellykkede ek- sempel, jeg kan komme i tanke om, er ramasjang-kanalen,
som
børnene oplever
som
en halvø, hvor hr. skæg, bamse og de andre venner bor. kun- ne vi bruge den tanke til noget? hvad nu, hvis de besøgende på national- museet fik hver deres karakter, og
man
kunne leve sig ind i de historiske idéer den vej?? en magisk rusketur
det
er den slags spøjse indfald, der karakteriserer rane willerslevs kar- riere.
som
ung antropolog forsøgte han at organisere andelsforeninger for pelsjægere i sibirien, fordi han men- te, de fik for lav betaling for deres skind.
det
var den russiske mafia, der sad på marke
det
, ikke enige i. de dræbte hans kollega, og rane ?måtte flygte langt ud på den sibiri- ske tajga, hvor jeg holdt hove
det
lavt i ni måneder. på en breddegrad med en gennemsnitstemperatur på minus 65 grader,?
som
han skriver i sin bog ?tænk vildt?. en del år senere fik rane willer- slev jobbet
som
direktør for kulturhi- storisk museum i oslo. han beslutte- de sig for at give museet en ordentlig rusketur og indførte et nyt ledelses- begreb inspireret af bl.a. de sibiriske jægere: magiske cirkler. enhver medarbejder kunne ind- kalde til en magisk cirkel, hvor
man
bad om idéer til at løse en problem- stilling. alle andre medarbejdere i organisationen ? uanset funktion ? kunne deltage og frit tænke vildt med hinanden. den eneste betingelse var, at ingen måtte skyde de andres idéer ned. alt var tilladt. ?så leger folk med i en halvanden time, hvor
man
forsøger at udvikle idéer, og
det
er fantastisk, hvordan folk meget ofte finder nogle utroligt gode måder at løse problemet på,? for- klarer han mig. du skal ændre systemet humlen er, mener rane willerslev, at
man
som
leder skal skabe lighed mel- lem medarbejdere og chefer, når
man
udvikler nye idéer ? også de digitale. derfor har han brugt sit første hal- ve år
som
direktør på at lave reformer af de formelle rammer for arbej
det
. de enkelte besøgssteder rundt om i lan
det
får større autonomi og kan dermed lettere udvikle projekter hur- tigt, fortæller rane willerslev. ?vi skal have barrikaderet os imod, at almindelig arbejdsstress ikke æder udviklingen op. folk er enormt pres- sede i forvejen. hvis du ikke meget bevidst skaber agile udviklingsmu- ligheder i de enkelte afdelinger, så går
det
galt.? problemet er, at nationalmuseet 30
som
så
man
ge andre offentlige insti- tutioner bliver beskåret med 2 pct. af bevillingen hvert eneste år.
det
sva- rer til otte fyringer om året. ?
det
er et svært udgangspunkt, når
man
vil sætte noget nyt i gang,? kon- staterer rane. nationalmuseet er underlagt sam- me krav til kontrol og dokumentation
som
så
man
ge andre offentlige insti- tutioner. rane ser
det
derfor
som
sin opgave at finde sprækkerne i syste- mets logik. ?hvis
man
skal være morbid, så hører arbejdsgangene i
det
offentlige til i den tidlige industrielle tidsalder. der kan
man
enten vente på, at
det
hele kollapser, eller også må
man
prøve at skabe nogle uformelle sam- arbejdsrum. og
det
er faktisk noget, der spiller rigtig godt sammen med digitale løsninger,? siger rane.
det
er én ting at lave den slags rum til udvikling
som
direktør. hvordan kan
man
gribe
det
an, hvis
man
er mellem- leder? ?mellemledere kan gå foran med et eksempel og skabe en egalitær arbejdsplads, hvor løsningerne lige så godt kan komme fra sekretæren
som
professorerne. alle har plads til at komme med idiotiske idéer ? og så må
man
som
leder prøve ikke at føle sig truet af
det
.
det
handler om at tur- de vise sårbarhed og tillade, at autori- teterne bliver sat ud af spil.? fornemmelsen af et menneske
det
er lige præcis sårbarhed og åben- hed over for andre idéer, der er årsag til, at vi alle sidder med høretelefoner og mikrofoner med dyrefigurer på. rane willerslev og pressechefen har nemlig erstattet
det
sædvanlige nyhedsbrev fra ledelsen med podca- sten natradioen. omkring hver anden uge laver de en times radio ?med jingle og hele svineriet,?
som
rane siger. her bliver han interviewet om
det
seneste nye, lige
som
museets medarbejdere bliver inviteret med til at fortælle om deres seneste projekter. natradioen er et forsøg på at lave > >
det-til-med-31.html