det-ikke-der-12.html
3D-fo42016
13 / 44
13 forkant 4. 2016 t e m a væsenet. ikke fordi
der
eventuelt skal spares, men fordi budgetprocessen er alt for kort og abrupt til en langsigtet udvik- ling med kvalitet og effektivitet i cen- trum. ?udvikling og innovation handler ofte om at ændre arbejdsgange, at ændre kultur eller adfærd for at gøre tingene på en ny måde. men sundhedsvæsenet er ?trægt? i sin natur.
det
ny
der
vi godt af som patienter, at
der
er en veldokumen- teret og evidensbaseret diagnosticering, behandling og pleje. men
det
bety
der
også, at
der
er træghed i den måde, for- andringer sker på.
det
tager tid. hvis
man
planlægger større omlægninger, så kan de godt tage et til to år eller mere at im- plementere. problemet er, at budgetpro- cessen ofte skal være gennemført på et halvt års tid.
det
er efter min erfaring for kort tid til at skaffe de varige forandrin- ger.
det
stri
der
mod hinanden,? siger martin hornstrup. hans forslag er, at
man
accepterer, at ting tager tid og f.eks. kører treårige bud- getforløb, hvor
man
accepterer, at selv- følgelig skal
der
spares, hvad
der
svarer til tre års budgetprocesser, men
man
ændrer processen, så
der
er tid til at ar- bejde langsigtet og strategisk i ste
det
for de ofte kortsigtede og abrupte pro- cesser. og han mener godt, at
man
kan finde de nødvendige løsninger indenfor de budgetrammer,
der
bliver meldt ud. ?en budgetproces handler om at få budgetønsker og budgetmidler til at gå op. afhængigt af, hvor i organisationen
man
befin
der
sig, så er
der
stor forskel på, om
man
opfatter
det
som omplace- ring eller besparelser. virkeligheden er jo, at
der
i hvert fald i regionerne kommer flere penge i sundhedsvæsenet, og dy- best set så omfordeler
man
flere penge. men
der
er altid områ
der
,
der
man
gler penge ? når ønsker er større end midler ? og de midler skal findes et sted. jeg har altid opereret med rammepres og råde- rum. rammepres er
der
, hvor vi siger, at her har vi et budget,
der
ikke er stort nok til at håndtere de faktiske udgifter, vi op- lever. rå
der
um er
der
, hvor
man
fin
der
den finansiering,
der
skal dække ramme- presset. og
det
er
det
,
der
opleves som besparelser,? siger martin hornstrup. han kan godt forstå, at
det
sundheds- faglige personale ikke forstår
det
som en omfordeling, når
man
fjerner ressourcer fra dem ? uden at have reduceret opga- verne samtidig. ?
man
skal anerkende, at
det
her ople- ves som en besparelse.
man
skal som le-
der
, direktion, forvaltning, politiker og embeds
man
d anerkende, at
det
her er ? økonomi er ikke et mål i sig selv, men et middel.
der
for vil mere langsigtet perspektiv på økonomi kunne højne kvaliteten i sundhedsvæsenet, mener to eksperter
det-man-kan-14.html