ledende-som-deres-13.html
3D-fo32016
14 / 44
14 grad? eller i ?meget høj grad? bliver anerkendt på arbejdspladsen. og den viden
har
værdi, siger profes- sor kurt klaudi: ?som leder får
man
sin legitimi- tet i kraft af, at
man
er et ordentligt menneske, at
man
har
styr på alt
det
ledelsesfaglige. men
man
får også legitimitet, fordi
man
har
ry for at være dygtig til
det
fagfaglige. desuden skal
man
ge afdelingssy- geplejersker levere faglig spar- ring, og her er
det
helt afgørende, at den faglige viden og erfaring er på plads.? kurt klaudi afviser dermed, at
man
kan erstatte en ledende sygeplejerske med en djøf?er og samtidig opretholde kvaliteten i ledelsen. ?vedkommende ville ikke have legitimitet, og der ville også blive truffet forkerte beslutninger, fordi han eller hun ikke
har
forståelse for materien,? siger han og frem- hæver, at ledende sygeplejersker i stigende grad bedriver virksom- hedsledelse, og at dokumentation, mål- og effektivitetsstyring er nye elementer, der er blevet bygget ind i lederjobbet. ifølge irene hesselberg, for-
man
d i lederforeningen,
har
de le- dende sygeplejerskers faglige bag- grund betydning hele vejen rundt: ?på
det
kommunale område betyder ledernes fagfaglige bag- grund f.eks., at kommunen kan til- bagetage opgaver med væsentlig højere kompleksitet fra sygehuse- ne. på
det
regionale område er er- faringen som sygeplejerske f.eks. afgørende for, at
man
kan bygge en organisation op, der sætter pa- tienten i centrum.? baggrund spænder ben når
det
er sagt, er irene hesselberg på medlemmernes vegne utilfreds med, at
det
netop er den sygeple- jefaglige baggrund, der er funda- mentet i ledernes lønninger. ?i
det
offentlige er der generelt en kæmpe
man
gel på anerken- delse af den gigantiske lederop- gave, der bliver løftet. tendensen er, at
man
bliver indplaceret ud fra den grunduddannelse,
man
har
, og
det
system er ikke blevet moderniseret i takt med, at
det
nu reelt er virksomhedsledelse, der bliver bedrevet.
det
gælder især ledende sygeplejersker, og
det
er et problem,? pointerer for
man
den og henviser til at lederforeningen arbejder ihærdigt for at alle over- sygeplejersker som minimum
har
en startløn på 50.000 kr. om må- neden, uanset hvor stort et områ- de hun/han er oversygeplejerske for ? ?et mål vi kommer tættere og tættere på, men desværre end- nu ikke helt
har
nået,? siger irene hesselberg. samtidig er startlønnen for en ledende overlæge 65.000 kr. om måneden uanset afdelingens stør- relse.
det
betyder et lønspænd for to ledere med ens ledelsesan- svar og beføjelser på afdelingsle- delsesniveau på mindst 15.000 kr. om måneden. endnu større bliver gabet på afsnitslederniveau, hvor en afde- lingssygeplejerske sidder i afsnits- ledelse med en overlæge, i
det
en afdelingssygeplejerskes løn ligger på mellem ca. 34.000 og 42.000 kr., alt efter hvor i lan
det
vedkommen- de er ansat. til gengæld er
det
vanskeligere at sammenligne lønninger på
det
kommunale område, men flere ting peger på lavere lederlønnin- ger på ældreområ
det
end en ræk- ke andre forvaltninger. absurd lønforskel som årsag til, at ledende lægers løn ligger markant over ledende sygeplejerskers, peger kurt klaudi på, at lægernes faglige organisati- oner
har
været særligt stærke, og at
det
for læger traditionelt ikke
har
været forbun
det
med anerken- dende nik fra fagfællerne, at
man
har
påtaget sig lederopgaver. ?for læger
har
det
tidligere nær- mest været forbun
det
med presti- getab at få ledelsesansvar, derfor er de blevet kompenseret med en klækkelig ekstra løn,? forklarer professoren fra syddansk univer- sitet. han uddyber, hvordan lønnen rent logisk burde være bygget op: ?
man
bør sondre mellem ledel- sesansvar og ledelseskompetence.
man
skal have løn for
det
ledelse- sansvar,
man
har
, og dernæst ud fra de kompetencer
man
har
in- den for ledelsesfaget.
det
bør bl.a. honoreres, at
man
har
taget en reel > >
man-har-det-15.html