februar-med-det-49.html
3D-sy022016
50 / 92
50 sygeplejersken 2.2016 de bat na vne
jeg
ved, at andre end
jeg
har
brug for eller lyst til kortere arbejdstid, og som en del af fællesskabet skal man da yde sin del.
jeg
har
også følelsen af, at arbejdet er
der
, det er bare mig,
der
ikke kan finde det.
jeg
har
ellers ikke været dårlig til det med jobs.
har
arbejdet rundt regnet 26 år i forskellige funktioner i sundhedsvæsenet med pauser, hvor
jeg
enten
har
fået børn eller uddannet mig.
jeg
er uddannet sygeplejerske, klinisk vejle
der
og cand.soc.
jeg
kom til skade i mit arbejde som sygeplejerske og skal resten af livet leve med følgerne;
jeg
har
måttet læg- ge mit liv om og er blevet omskolet.
der
efter
har
jeg
haft job i form af vikariater, for når
jeg
søger faste stillinger, bliver
jeg
valgt fra ? eller valgt til vikariater. arbejdsgiver vil gerne bruge mine kompetencer, men ikke i en fast aftale. de siger det ikke, men
jeg
tænker, at mit eventuelle fravær fyl
der
mere end alt det andet,
jeg
kommer med.
jeg
har
nogle udfordringer, men
har
styr på det og
har
fundet ud af, hvordan
jeg
pas- ser på. når
jeg
er på 30-32 timer, går det godt; faktisk
har
jeg
ikke haft noget fravær, efter
jeg
gik ned i tid. jamen, hvad er proble- met så? spørger du. du skal da bare være på 30 timer! når
jeg
og flere af mine tidligere kolleger spørger, om vi kan gå ned på 30 timer, bli- ver det meget kategorisk afvist. arbejds- pladsen ansætter af princip ikke på 30 ti- mer. en af begrundelserne,
jeg
har
fået, er, at forsikringen af medarbej
der
en koster det samme, om man er på 37 timer eller mindre, så pludselig handler det ikke om rummelighed, men om økonomi.
der
er ellers lovgivet og forhandlet på området, og i de fleste overenskomster er
der
et socialt kapitel, som kan anvendes, hvis
der
skal laves særlige aftaler på virk- somheden for en ansat med nedsat ar- bejdsevne, f.eks. nedsat arbejdstid, skåne- funktioner, omplacering eller som
jeg
,
der
har
haft en § 56-aftale. så muligheden er
der
, men hos staten er
der
ikke vilje eller rummelighed til at bruge den.
der
for, hvordan får
jeg
et job, hvis sta- ten,
der
stiller krav om rummelighed og plads til alle, ikke går foran, hvorfor skulle andre arbejdsgivere så? hvordan skal
jeg
kunne yde og give det,
jeg
kan?
jeg
har
masser af erfaring og kompetencer, men ikke noget sted at bruge dem. svar kære monica nørregaard an
der
sen det er
jeg
oprigtig ked af at høre. det ligger dansk sygeplejeråd meget på sinde med et rummeligt arbejdsmarked,
der
sik- rer, at vores medlemmer
har
mulighed for at være erhvervsaktive, hvis de ønsker dette, selvom man måtte have nedsat ar- bejdsevne.
der
for
har
dansk sygeplejeråd bl.a. haft et særligt fokus på fleksjobberes vilkår, særligt siden gennemførelsen af fleksjob- reformen den 1. januar 2013. fleksjobord- ningen skal jo netop sikre, at medarbejde- re med nedsat arbejdsevne får mulighed for at blive ansat på vilkår,
der
svarer til
der
es arbejdsevne, herun
der
mulighed for at arbejde på nedsat tid. herudover eksisterer
der
en lang række tiltag også på statens område om job på særlige vilkår, herun
der
f.eks. ansættelse af personer med nedsat arbejdsevne i løn- tilskud, som gæl
der
for revaliden
der
, før- tidspensionister og uddannede handicap- pede og virksomhedspraktik, som gæl
der
både ledige og personer med nedsat ar- bejdsevne.
der
eksisterer således allerede i dag en lang række tiltag på det offentlige arbejds- marked, som inklu
der
er medarbej
der
e med nedsat arbejdsevne, og
jeg
synes, det er et problem, hvis det, som du skriver, er, at
der
hverken er vilje eller rummelighed til at bruge mulighe
der
ne. dansk sygeplejeråd vil fortsat have fo- kus på og arbejde for et rummeligt ar- bejdsmarked,
der
kan inklu
der
e dig og an- dre medlemmer med særlige behov. og
jeg
vil bringe vi
der
e til vores arbejdsgiver- parter, at
der
i praksis er udfordringer i forhold til at anvende de tiltag,
der
allere- de eksisterer i dag. venlig hilsen grete christensen, formand staten svigter det rummelige arbejdsmarked af monica nørregaard andreasen, sygeplejerske, cand.soc. direktøren i den danske afdeling af læger uden grænser er sygeplejerske. jesper brix hed
der
han. afghanistan, sydsudan, somalia, sibirien, albanien, bosnien, kro- atien, brasilien, indien, malawi, mozam- bique og senest lesotho er blandt de mange lande og områ
der
, hvor han
har
været, ikke for at holde ferie, men for en- ten at arbejde som sygeplejerske eller ar- bejde med rekrutterings- og personalead- ministrative opgaver for læger uden grænser. den 1. januar overtog han den danske direktørstol i den verdensom- spændende organisation efter ad flere omgange at have været indvalgt i besty- relsen ? senest i 2009 som formand. jesper brix blev sygeplejerske på hvid- ovre hospital i 1997 og
har
endvi
der
e en militær baggrund som seniorsergent. i 2001 blev han hædret med florence nightingale- medaljen for sit arbejde blandt tuberkulo- seramte i russiske fængsler. (hbo) sygeplejerske i direktørstolen
det-den-ikke-51.html
